< Matthæus 8 >
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Jisuh mon lahoi a kumcathuk navah tami moikapap ni a hnuk a kâbang awh.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
Hatnavah ka hrikbei e tami buet touh ni a tabo teh, Bawipa na ngainae awm pawiteh na thoung sak thai, atipouh.
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Jisuh ni, ka ngainae ao, thoungnae koe phat lawih, atipouh teh, a kut a dâw teh a tek. Dawngdengca dawk a hrikbei a kahma teh thoungnae koe a pha.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
Jisuh ni, hete kong heh api koehai na dei pouh hoeh nahanlah kâhruetcuet. Vaihmanaw koe cet nateh, na tak hah patue. Ayânaw koe lawkpanuesaknae lah ao nahan, Mosi ni kâ poe e patetlah thuengnae hah sak, atipouh.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Hathnukkhu, Kapernuam kho lah a cei navah, ransabawi buet touh a tho teh,
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
Bawipa, kaie ka san buet touh teh a kutkhok roup a kamkhuen, puenghoi patawnae a khang teh im vah sut a yan telah a kâhei.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
Jisuh ni, ka tho vaiteh ka dam sak han, atipouh.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Hahoi ransabawi ni, Bawipa im dawk na tho hane heh kamcu hoeh. Lawk kam touh ma na dei pawiteh kaie ka san teh a dam han doeh.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Bangnuenae lah, kai teh kâtawnnae rahim vah san lah ka o eiteh, ransanaw hah ka uk. Buet touh cet ka tet pouh pawiteh a cei, buet touh hi tho ka tet pouh pawiteh, a tho. Ka san haiyah hete tawk ka tet pouh pawiteh, a tawk telah ransabawi ni atipouh.
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Hote lawk hah Jisuh ni a thai navah a kângai lah a ru teh, atangcalah ka dei e teh, hettelah totouh e yuemnae hah Isarel miphunnaw dawk patenghai ka hmawt boihoeh rah.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Bout ka dei e teh, tami kapap ni, kanîtho, kanîloumlah hoi tho vaiteh kalvan uknaeram thungvah Abraham, Isak, Jakop tinaw hoiyah cungtalah a tahung awh han.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
Uknaeram thung e naw teh hâ kata hoi khuikanae, alawilah, hmonae koe pâlei lah kaawm han telah a hnukkâbangnaw koe a dei pouh.
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Hathnukkhu ransabawi hah, cet leih. Na yuemnae patetlah nang koe awmseh, atipouh. Hatnah tahma vah a san e patawnae pueng a kahma teh damnae a hmu.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Hathnukkhu vah, Piter im Jisuh a tho teh, Piter e a masei napui a pataw teh sut a yan e hah a hmu.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Hote napui e a kut hah a tek pouh navah, a patawnae a kahma pouh dawkvah, a thaw teh, Bawipa hah kahawicalah a khetyawt.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Tangmin vah, kahraikathout ni a man e taminaw hah a thokhai awh teh, a lawk hoiyah hote kahraituilinaw hah a pâlei pouh. Ka pataw e pueng hah a dam sak.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
Het hateh, profet Isaiah ni a dei e, ahni ni maimae patawnae pueng a phu toe, tie lawk a kuep nahane doeh.
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Tami moikapap ni Jisuh a kaven awh e a hmu awh navah, namran lah cei hanelah kâ a poe.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Hatnavah kâlawk ka cangkhai saya buet touh ni a teng vah a tho teh, Bawipa, na ceinae hmuen koe kâbang van han atipouh.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Jisuh ni Asuinaw ni khu a tawn. Kahlun kamleng e tavanaw ni kâhat nahane tabu a tawn awh. Tami Capa teh a lû toung nahane boehai awm hoeh atipouh.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
A louk e a hnukkâbang buet touh nihai, Bawipa, ka cei vaiteh, apa e ro hah hmaloe ka pakawm ei nei, atipouh.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
Jisuh ni, ka hnuk kâbang haw. Kadoutnaw ni amamae tami kadoutnaw hah pakawm a ngoun seh, atipouh.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Hatnavah, long thung a kâen teh a hnukkâbangnaw ni a kâbang awh. Talî dawk tuicapa thouk a thaw dawkvah long hah muen a khu.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Hatnavah Jisuh teh a i.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
A hnukkâbangnaw ni, Jisuh hah a pâhlaw awh. Bawipa maimouh pueng teh due awh han toe hei, na rungngang awh leih atipouh awh.
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Jisuh ni, yuemnae a thakayounnaw, bangkongmaw na taki awh, telah atipouh hnukkhu, a kangdue teh, kahlî hoi tuipui hah a yue teh a roum sak.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
Ahnimanaw ni, bangpatetlah e tami ma aw, kahlî hoi tuicapa ni hai a lawk a ngai pouh bo aw titeh a kângai lah a ru awh.
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Namran lah kaawm e Gadarenes ram lah a pha navah, kahrai ni a man e tami kahni touh hawvah ao roi, apihai hote lam a dawn thai awh hoeh nahanlah a mathengpaan roi. Phuen hoi a tâco roi teh Jisuh a dawn roi.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
Cathut Capa Jisuh, kaimouh hoi bangtelamaw na kâkuet vaw. Atueng a pha hoehnahlan kaimouh hah rektap hanelah khuet na tho vaw telah hramki laihoi ati roi.
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Ahnimouh hoi ek ahlahoehnae koe voknaw moikapap a pâ awh.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
Kahraituilinaw niyah, Jisuh kaimouh na hrek pawiteh hote voknaw thungvah na kâen sak telah a kâhei awh. Jisuh ni, cet awh atipouh.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
Kahrainaw hai a tâco awh teh voknaw thung a kâen awh. Vok kaawm e pueng teh tui teng pango dawk hoi a tâto awh dawkvah tui dawk koung a due awh.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Vok kakhoumnaw khothung a yawng awh teh, kahraikathout ni a man e tami roi e kong hoi a hmu awh e naw pueng hah a dei awh dawkvah,
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Khothung e taminaw pueng ni Jisuh kâhmo hanelah a tâco awh. Jisuh hah a kâhmo awh toteh kaimae ram thung hoi a tâco hanelah a kâhei awh.