Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Iyesus guri abaatse b́ oot'tsok'on ay ashuwots b́ jafrats botuwi.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
Manoor een shodets ash iko waat b́ gubrats diht «Doonzono! ni eekiyal taan s'ayitso falitune» bí eti.
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Iyesuswere b́ kisho jargdek't bín shú'at «Eekitwee, s'ayine!» bí eti. Een shodetsmanwere manoor bí een shodmanatsee s'ayin b́wútsi.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
Maniyere il Iyesus, een shodotse kashtsmansh hank'owa bíet, «Keewan konshor keewk'aye, ernmó nkashtsok'o amr kahniwotssh kitswe, boats gaw b́wotiisha, n kashtsotse Muse b́ azazts wosho Ik'osh t'intswe» bí eti.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
K'frnahom kitotse Iyesus b́ kindtsok'on, Rom datstso balatsi naasho b́ maants t'int k'onfetst,
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
«Doonzono, t guutso durutsat ayidek't kic'efetstniye b́ k'eyiri» bí et.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
Iyesuswere «Taa waar bín kashiytwee» bíet.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Balatse naash wottsonmó hank'o ett bísh bíaaniy, «Doonozono! nee tmoots nikindosh bodk ash taanaliye, b́wotefermó ik aap'u s'uzi keewwe bako, t guutso kashitwe.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Taahe t tookon altswotssh alek wotefetsat, t shirotse tíaaliru kes' kes'fwotsi detsfe, boyitsi ikosh ‹Amee!› ti etor ametuwe, k'oshonwere ‹Wowe› ti etor weetwe, t guutsonwere ‹Han k'alwe› ti etor k'alitwe» bí eti.
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Han b́ shishtsok'on Iyesus bí adi, b́ shuuts shoydek't sha'iru ashuwotssh hank'o bíeti, «Arikon itsh keewirwe hankok'o bodts een imnetiyo detsts ik ashonor Isra'elitse daatsratse.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Ayuwots aaw keshonat aaw kindon weetúnee, Abrahamnton, Yisehak'nton, Yak'obnton dari mengsti mishi maratse beedek'etúne etirwe itsha.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
Mengstaani naatosh boon b́ geyirwotsmó úratse fa'a t'alwotse bojweti. Manoknowere eeponat gash k'aashon wotitwe.»
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Maniyere il bali abaatsi naashmansh Iyesus «Amee! ni amantsok'o neesh wotowe» bí et. Guutsonwere manoori sa'aton kashb́wtsi.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Maniyere il Iyesus P'et'ros moots b́ kindtsok'owon P'et'ros awu bi'atso k'ees't bíere shodat b́ k'eyirwok'o b́bek'i.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
B kisho b́ shuu'útsok'on manoor biatsi k'ees'o bín faksh b́k'rere kashbwts, tuwatnwere Iyesussh b́fiini.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Datsonwere b́ iltsok'on ashuwots Fo'erawwotsn detsets ay shodetswotsi Iyesusmaants dek't boweyi, bíwere b́ nooni aap'on kim shayirwotsi b́ kishi shodets jamwotsnowere b́ kashiyi.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
Man b́k'altsatse tuutson nebiyiyo Isayasn, «Bíhe no kúúno k'aa'úb́dek'i, no shodono kurb́dek'i» bek'on eteetso b́s'eeni.
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Ash ayo bín gúrdekt bobefere bek't Iyesus b́ danifwtssh bak'ets bokimetwok'o b́azazi.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Maniyere hakon nem danifo Iyesusok waat, «Danifono! ni'ametu jamok nshuutso sha'ona» bí eti.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Iyesuswere, «Waangwots gop'o detsfne, daaratse bidíru kafwots kúto detsfne, ashna'onmó bíts kash b́dek'et beyoko deshatse» ett bíaaniy.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
B́ danifwotsitse iko «Doonzono! shino amr tnihi duuhr twetwok'o taash eekowe» bí et.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
Iyesuswere «Neehe tshuutso shoy de'er wowe, k'irtswotsiye boko k'irtso duh bodek'etwok'o boon k'ay k'rore» bíet.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Iyesus jelbots b́kidre, b́danifwots b́jafrats botwi.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Eegurahi eeno aats k'aratse b́tuutsatse jongi eenman jelbu k'oot'osh bí eti, Iyesusmó manoor k'eya b́k'eyir.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
B́ daniyfwots Iyesusok t'int «Doonzono! Aage t'afrone, noon fariwe!» ett bín tokrotse bo tuuzi.
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Bíwere «It imnetiyo itsh shaptswotso! eegoshe it shatiri?» bí et. Manyakowere Iyesus tuut jongonat aats k'aaron bíhadi, een s'ik etonu wotb́wtsi.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
Ash ashuwotswere adt, «Jongonat aats k'arwots bísh boaleyiruhan aawk'o ashe?» bo et.
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Iyesus Gelil dats aats k'aroniye kimt, Gergesenon datsats b́ waatsok'on Fo'erawo boon b́detsts ash gitwots doowi beyoke kesht bínton gonke bowtsi, ayidek't shatiik boteshtsotse asho konwor man weeron besho falraka b́tesh.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
Bowere «Nee, Ik'o naayo! nee nooke eeg kis'e ndetsi? Aawalo noon kic'iyosheya nweyi?» Etfetst bokuhi.
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Boyere muk'i okááne wokat fa'a beyoke gurits s'eeno b́ jinfera b́teshi.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
Fo'erawonwere, «Noon nkishitka wotiyal, oona neesha gurits s'een manmaats noon damiwee» ett bín bok'oni.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
Iyesuswere «Ameree!» bí eti. Mann ashuwotsitse kesht guritswotsits amt bokindi. Gurits jamwotswere gohi gúúratse tengsheyat oot't aats k'arots k'oot'eyt bok'iri.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Guritswotsi jinirwotswere giifat kitots kindt jam keewo bokeewi, Fo'eraw boon detsts ashuwotsats wotts keewono bokeewi.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Maniyere il kit manitsi ash jamó Iyesusi bek'osh boweyi, bín bobek'tsok'on bodatsatse keer bíametwok'o bok'oni.
