Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
OTSĬN'NĬSAATOSSI nitum'mo akai'tappiii itopokiuo'iauaie
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.“
Ki, satsĭk, nĭnuau leper otsittotaakaie ki otsĭt'atsĭmmĭmmokaie, Id otsĭt'anikaie, Nin'a, atsi'tatomĭniki kitokotsiksĭxistotok.
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!“Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Ki Jesus itsau'ksikĭnstsiakiu, ki itsĭxen'iuaie, ki an'iu, nitak'anĭstutsip; ksĭksĭt'. Ki soksiksĭk'siuaie.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.“
Ki Jesus anĭstsiuaie, Sat'sĭt, pinaiitsinikos matap'pi; mĭs'taput, annĭs'tsĭnnosattsĭs natoi'apiekuŭn, ki aniiik' otan'ipik Moses ĭssa'kumŭtskotoat mŏks'ksĭniĭsau.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Ki Jesus otsito'taipiĭssi Capernaum, eĕn'aken'ai otsĭtto'taakaie, ki otau'kŏmŏnikaie,
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.“
Ki otan'ikaie Nin'a, anrŏk' nitapotomokŏk noko'ai itsĭs'tokhaitsiu, ai'papuyiu, eks'kaaipuĭnŭm.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.“
Ki Jesus an'ĭstsiuaie, nitak'ittappo nitak'okuttutoau.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Eĕnaken'ai an'ĭstsiuaie, Nin'a, nimat'sipumapspa kŏkĭtsipĭssi noko'ai: kakse'puyit, ki annŏk' nitapotomokŏk ak'okuttutoau.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.“
Nĕsto'a nitap'otomoki, ki eĕn'akex nitap'otomokiau; ki nitan'ĭstau am'ok mĭs'taput, ki ai'ĭstapu; ki nitan'ĭstau stsĭk'i, puk'siput ki ai'paksipu; ki annŏk' nitap'otomokŏk nitan'ĭstau, am'oi ŭnnianĭs'tutsit, ki au'anĭstutsimaie.
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Jesus otokh'tsĭmsaie, skai'etŭkkiu, ki an'ĭstsiuax anniks'isk matap'pixk ipokiuo'ixk, Kitau'mŭnĭstopuau manĭst'omŭkopi otaumai'tŭksĭnni nimatŭnĭstokonip'ats Israel ĭstauŏsĭn'im.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Ki kitan'ĭstopuau akai'tappii umutautstsipi apinŏk'kuyi ki otsĭt'tistŭkkŏpipi ak'ŭtotoiau, ki akopokau'pimiuax Abraham ki Isaac ki Jacob spots' im ĭstsĭn'naiisĭnni.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.“
Ki nĭn'naiisĭnni ĭstokos'ix ak'satŭpiksĭstsiauax ski'natsii; annim asain'sĭnni ki satse'kĭnan ak'itstsiian.
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!“Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Jesus an'ĭstsiuaie eĕnaken'ai mĭs'taput, kanĭst'aumaitŭkkipi kitakŭnĭsttutoko ki annŏk' otap'otomokŏk itsok'okuttutoau.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Ki Jesus otsĭtsipĭssaie Peter oko'aiaie, nannuyiuaie otokem'ani o'ksĭstsiaie itsĭs'tokhaitsiĭnaie, ai'okhtokĭm pŭs'tsĭmesĭnni.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Ki kaien'ĭmaie otsĭssi, ki pŭs'tsĭmesĭnni itskĭmaie: ki itsipuau', ki ito'yiuax,
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Autŭkkus'si ito'tsĭpotuyiauaie akai'tappiiau sauum'itsistaawx pakh'tokĭnattsiikiauax: ki otse'poawsĭnni itsa'tŭpiksĭstsiuax staawx, ki ikut'tutuyiuax ikŏnai'okhtokosix:
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.“
Mŏks'enŭpanĭstosi otan'ipiaie Esias prophet, ki an'iu, Osto'i mat'sĭmĕsts kĭtsauŭt' tsikotsapsĭnunĭsts, ki ipa'tomĕsts kitokh'tokosĭnunĭsts.
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Jesus otsĭnno'ŏssax akai'tappiiĭx oto'tŭksipuyimokax, ikŏk'itsĭmau mŏk'opŭmmosau.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.“
Ki tukskŭmĭni aisĭnaki'ĭna itoto'yĭnaie ki an'ĭstsiuaie, Nin'a kitak'ittappopi nitak'opokiuo.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.“
Jesus an'ĭstsiuaie, ota'tuyix au'ŏttsimaniau, ki paiu'tax au'yiiiau; ki Nĭn'nau okku'yi matsĭstokhotom'atsaie otokŏn'.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.“
Ki stsĭk'i otŭsksĭnĭmats'aie an'ĭstsiuaie Nin'a, nŏk'otomitappo nŏk'akitsŏsi nĭn'a.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!“
Ki Jesus an'ĭstsiuaie, sŭppa'kit; ki enix ŭnanĭstak'itsŏsauax enix.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Ki otsŭppopĭs'si akh'iosatsĭs, otŭs'ksĭnĭmatsax ipokitsŭppo'piiax.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Ki satsit iek'opaikĭmskau, ki ai'sikopaikĭmskau akh'iosatsĭs; ki ai'okau.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.“
Ki otŭs'ksĭnĭmatsax otsĭt'totaakikax ki otsitsiksekenokikax, ki an'ĭstsiikiauaie, Nin'a kŏmotse'piokĭnan: nitaks'ĭnetspĭnan.
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?“Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Ki an'ĭstsiuax kumauk'sikopupuauaisks kitsenŭkumaitŭkkipuan? Itŭmit'sipuau, ki ai'sĭtsĭpsattomĕsts sopu'ĭsts ki pai'kĭmskaiĭsts; ki ikŏnau' maitsiĕsts.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?“
Ki nĭn'ax skai'etŭkkiau, ki an'iau, Tsŏkhtanĭstap'ĭnanŏkhtauts, sopu'ĭsts ki omŭk' sikĭmi manĭstse'tokĕsts?
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Ki otopŭmmo'si Gergesenes ĭstauŏsĭn'im ito'tatsemiauaie natsitappii sauumitsistaawx pakh'tokĭnattsiikiax, aken'imanĭsts itsŭx'iax, eks'kainixiikiax, matap'pi matokottotsitsko'pats.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?“
Ki satsit, aisokse'puyiau, ki an'iau, Tsaakanĭstappikitsĭmattopĭnan, ksĕsto'ă ki nĕstŭnan, Jesus, Ap'ĭstotokiuă okku'yi? Kikŭt'tautotopa kŏkkĭtsikĭmatsĭstotoksĭnan otsauomo'tosi itaiksĭstsikumiopi kŏk'kĭtsikĭmatsĭstotoksĭnan?
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Ki Pĭstsĭksi'pio akaiĕm ak'sĭnix itau'yiau.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!“
Ki sauum'itsistaawx au'kŏmŏnĭstsiauaie ki an'ĭstsiauaie, saiai'pixĭkĭnaniki, nŏk'itsipĭsĭnaniau ak'sĭnix.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!“Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
Ki an'ĭstsiuax kŭkku'. Ki otsŭksax, ak'sĭnix itsipim'iax: ki, satsit, kŏnak'sĭnix itsĭn'aukskasiau inno'tsĭstŭppakui, ki omŭk'sikĭmi suioks'kasattomiau, ki inets'iau.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Ki anniks'ĭsk matap'pixk ŭsks'kŭmiĭskax itsĭs'tŭpaukskasiau, ki akap'ioyĭs itsipim'iau ki ai'itsĭnikŏttsiauax, ki anniks'ĭsk matap'pixk pakhtokkĭnattsixk sauum'itsistaawx mats'itsĭnnikŏttsiauax.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Ki, sat'sĭt, Kŏnai'tappix ikŏnai'sŭxkitsĭmiau akap'ioyĭs mŏkittotatsemŏsau Jesus: ki otsĭnno'ŏssauaie, au'kŏmŏnĭstsiauaie mŏks'ĭstapusaie otau'ŏssuai.
