Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Dusra ke bisar na koribi, tinehoile tumike bhi bisar nakoribo.
2 og med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder.
Ki kotha pora tumi bisar kore, tumike bhi etu pora bisar koribo, aru ki loi kene tumi hisab-kitab kore, tineka he tumike bhi hisab-kitab hobo.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Kintu kele tumi laga bhai laga suku te sukha pata chutu thaka to sai ase, hoilebi tumi nijor laga suku te dangor khuri thaka to nadikhe?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Nohoile kineka tumi laga bhai ke koi, ‘Amike tumi laga suku te sukha pata chutu thaka to sapha koribo dibi,’ jitia apuni nijor laga suku te ekta dangor khuri thaki kene?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Tumi kopoti khan! Poila nijor laga suku te dangor khuri thaka to sapha kori lobi, aru etu pichete tumikhan bhal pora dikhi kene bhai laga suku te sukha pata chutu thaka to sapha kori bole paribo.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Juntu pobitro ase eitu khan kutta khan ke nadibi, aru tumi laga heera moti loi kene jongol gahori khan ke nadibi. Kilekoile taikhan laga theng pora chipai dibo, aru ghurikena tumikhan laga gaw ke kamuri kene tukra kori dibo.
7 Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
Mangi bhi, aru tumikhan ke dibo. Bisaribi, aru tumikhan pai jabo. Dorjate maribi, aru tumikhan nimite khuli dibo.
8 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
Kilekoile jun mange, taikhan pai; aru jun bisare, taikhan pai; aru jun dorjate mare, taikhan nimite khuli diye.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, naar hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Nohoile bhi kunba manu ase naki tumikhan majote, jun laga bacha pora khabole roti mangile, tai laga baba pora pathor diye naki?
10 Eller naar han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Nohoile bacha pora maas khabole mangile, tai laga baba pora saph dibo naki?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Etu nimite, tumikhan kiman biya hoilebi nijor bacha ke bhal saman khan diye, tinehoile tumi laga Baba kun sorgote ase, Tai aru bisi bhal saman tumikhan manga to nadibo naki?
12 Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Etu nimite, sob te, dusra manu khan pora tumi ki lage, thik eneka tumi bhi dusra khan ke koribi, kele koile etu to niyom pora aru bhabobadi khan pora koi diya ase.
13 Gaar ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gaa ind ad den;
Ekdom huru rasta pora ghusi bhi. Kelemane juntu dorja bisi dangor hoi, etu to khotom kori diya rasta te loijai, aru bisi manu etu rasta te jabole kore.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.
Kilekoile jibon laga rasta to bisi huru ase aru dorja ekdom chutu ase. Etu nimite khali kunba khan he etu rasta pai.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Misa bhabobadi khan pora hoshiar thakibi, jun khan mer nisena kapra pindhi kene dikhai, kintu bhitor te taikhan ekdom bhuk lagi thaka rong kutta janwar khan ase.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Taikhan laga kaam laga phol pora tumikhan jani jabo. Dusra manu kata ghas pora angur ke joma nakore, aru nohoile kata ghas pora dimoru khan ulai naki?
17 Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det raadne Træ bærer slette Frugter.
Etu nisena, sob bhal ghas khan bhal phol dhure, kintu biya ghas khan biya phol dhure.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Ekta bhal ghas pora biya phol dhoribo napare, nohoi lebi ekta biya ghas pora bhal phol dhoribo napare.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Juntu ghas bhal phol nadhure etu ghas ke katikena jui te phelai dibo lage.
20 Altsaa skulle I kende dem af deres Frugter.
Etu pichete, tumikhan tai laga phol pora jani jabo.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Sob manu jun Moike ‘Probhu, Probhu’ koi kene mate, taikhan sorgo desh te huma bole nohoi, kintu jun manu sorgote thaka Baba Isor laga itcha kore, taikhan he huma bole paribo.
22 Mange skulle sige til mig paa hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Aander ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Bisi manu khan utu dinte kobo, ‘Probhu, Probhu, amikhan Apuni laga naam te bhabobani kora nai naki, aru Apuni laga naam te biya atma khan ke khedai diya nai naki, aru Apuni laga naam te asurit kaam khan kora nai naki?
23 Og da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Titia Ami Khuli Kena taikhan ke koi dibo, ‘Moi tumikhan ke kitia bhi jana nai! Moi laga usor pora jai jabi, tumikhan biya laga niyom kora khan!’
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,
Etu nimite, sob manu jun Ami laga kotha khan hune aru eitu khan sob mane, taikhan ekjon gyaani manu nisena ase jun pathor uporte ghor bonaise.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.
Bisi dangor hawa aru pani ahikena, aru purah pani pora bhorta kori loise, hoilebi etu ghor ke gira bole para nai, kele koile etu ghor to pathor uporte bonaise.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Daare, som byggede sit Hus paa Sandet,
Kintu kun manu Ami laga kotha hune aru namane taikhan murkho manu ase jun balu laga uporte ghor bonai.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort.”
Dangor borkhon ahise, aru ban pani pora bhorta hoi jaise, aru hawa pora etu ghor ke hilai kene girai dise, aru pura ghor ke khotom kori diye.”
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Etu pichete jitia Jisu etu kotha khan koi kene khotom korise, Tai pora sikhai diya kotha huni kene sob manu asurit hoi jaise.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Kilekoile Tai sikhai diya to niyom likha khan pora sikha nisena nohoi, kintu ekjon adhikar thaka manu nisena koi thakise.
