Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
PINOKŎK'ITSIMAK ki kimatakokŏkitsĭmŭk o'a
2 og med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder.
Kanĭstau'kŏkitsĭmapuai kitakanĭstaukŏkitsĭmŭkosuai; ki kanĭstau'kotawpi kitakanistau'kuyĭssi.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Ki kumauk'satsiks kĕskŭn' osŭppa'kŏmosĭnni, ki kimatstatopats kitomŭksŭppa'kŏmosĭnni?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Ki kikŭttaukot'anĭstau kĕskŭn' nŏk'sauautsĭssi kitsŭppa'kŏmosĭnni; ki sat'sit, omŭk'o kitauŭtsŭppa'kŏmosĭnni?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Kitsiksĭstapo'komotsitappiansi, Matom'-sauautsit kitomŭk'sŭppakŏmosĭnni, ki kitakotŭmsokapsatsip kŏksauautsĭssi kĕskŭn' o sŭppa'kŏmosĭnni.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Annists'ĭsk natoap'ĭstsk piniko'tokau imitax, ki pearls pinitŭp'ĭstŭpapixikau ak'sĭnix, ŏksĭkkŭmitauau'ŏkaiau ki akotŭmotŭkau'auyiau ki kitak'otŭmsixipok.
7 Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
Anik: ki kitak'okoko; apsatsik, ki kitak'okonip; ĭstok'iakik, ki kitaksikauai'pixĭk.
8 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
Anniks'isk matap'pixk au'kŏmŏnixk au'kuyiiau; ki annŏk' ap'satsĭmŏk, au'konĭmaie: annŏk ĭstok'iakiuŏk, otak'sikauaipĭxikaie.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, naar hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Tŭkka' nĭn'naua, aukŏm'ŏnĭstŭssi okku'i napaiĕn, aiakokotsiuaie okotoki?
10 Eller naar han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Ki aukŏm'ŏnĭstŭssi mammi', aiakikotsiuaie pĭtse'ksĭna?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Ksĕsto'au, kitsauum'itsitappiipuau, ĭsksĭnĭm'enoainiki kŏk'okotosuai ko'kosoauax ŏkh'sĭsts, Kĭn'oau spots'im kŭttomaiakokotsiu'atsax ŏkh'sĭsts anniks'isk matap'pixk otau'kŏmŏnikixk?
12 Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Kanĭst'sitsitatopnai matap'pix kŏkŭnĭstsitsitaiĭssuaiau, kitak'ŭnĭstsitsitattaiau: ŭnnianĭstap'piu okŏk'itsĭmani ki prophetix otse'puawsuai.
13 Gaar ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gaa ind ad den;
Apŭt'okĭtsĭmi pi'ik; sokokĭt'sĭmi apŭk'oksokui itŭp'itsiiau akotap'sĭnni, ki akai'tappii itsipim'ix:
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.
Annik' kĭtsĭm'ik, ki annik' moksoku'ik itŭp'itsiikiau opai'tappiisĭnni, aput'tsiiau; ki unna'tsitappii ikon'imix.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Stim'nokau ksĭs'tapatoiapiekuax kit'sitotaakĭxk emŭk'ikĭnaĭstotosĭxk, ki o'pĭstokĭni itapis'onotsiau.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Kit-aks'ksĭnoaiau otsĭn'asoauĕsts. Matap'pix kŭttomautuyiu'atsauax ksĭssi'ix mĭn'ĭsts, ki ksĭs'tapsŭskiĭsts kŭttomautsĭm'axau figs?
17 Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det raadne Træ bærer slette Frugter.
Neto'i kŏnai'ŏkhsĭstsix ai'ŏkhsĭnasiau: ki makap'ĭstsix makap'inasiau.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Ŏkhsĭstsĭs matokotokapinasiu'ats, ki makap'ĭstsĭs matokot'ŏkhsinasiuats.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Kŏnai'istsix kŭttaŏkhsinasiix kakiok'au, ki ĭs'tsi itsĭs'tŭpapiksĭstaiau.
20 Altsaa skulle I kende dem af deres Frugter.
Ŭn'nikaie kitaks'ksĭnoaiau otsĭn'asoauĕsts.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Kŏnai'tappixk nitan'ikixk, Nin'a, Nin'a, matakokŏnitaipim'axau spots'im ĭsts'ĭn'naiisĭnni: annŏk' ap'ĭstutsĭmŏk Nin'a spots' im otsitsi'taniaie, ai'akitsipim.
22 Mange skulle sige til mig paa hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Aander ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Annik' ksĭstsiku'ik akai'tappii nitak'anikiau, Nin'a, Nin'a, nikŭttomaisĭtsipspinanats kĭtsĭn'ikŏsĭm? Ki nikŭttomaisŭskounaniauaxau sauum'itsistaawx kitsĭn'ikŏsim? Nikŭttommutaipĭssatskaspĭnana kitsĭn'ikŏsim?
23 Og da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Ki nitakotŭmanĭstaiau, kimats'ksĭnopu aua; Mĭstŭpa'akik, ksĕsto'au kitsauum'itsĭstutsipuaii.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,
Annŏk' aiokh'tsĭmiuŏk annĭsts'ĭsk nĭtse'poawsĭstsk aks'ĭstutsiu mokŏkiiĭn'ai annŏk itokhĭt'okoĭskauŭk ok'otoki:
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.
Ki ai'sotau, ki ai'sauksikĭmskau, ki ai'sopu, ki annik' napioyĭs itot'sŭppu; ki matsĭstokhopiu'ats; tŭk'ka, itokh'itokoĭskau ok'otoki.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Daare, som byggede sit Hus paa Sandet,
Ki annŏk' aiokh'tsĭmiuŏk annists'isk nitse'poawsĭstsk, ki matsĭstutsim'atsĕsts aks'istutsiu mattsapsĭn'ai, annŏk' itokhit'okoĭskauŭk spŏts' ikui:
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort.”
Ki ai'sotau, ki ai'sauksikĭmskau, ki ai'sopu, ki annik' nap'ioyĭs itot'sŭppu; ki ĭstokhopi'u; ki omŭk'o otsĭs'tokhopiisĭnni.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Ki ŭn'nitsiu, Jesus otaiksĭste'poattosĕsts annists'isk epo'awsĭstsk, matap'pix skaie'tŭkkiau otsksĭnĭmats'tŭksĭnni;
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Ototŭmap'sĭnni itŭs'ksĭnĭmatsiuax, ki sĭnak'ix manĭstŭs'ksĭnĭmatsawpiax, matŭsksĭnĭmatsiu'atsax.
