Matthæus 6
1 Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
Ⱨezi bolunglarki, hǝyr-sahawǝtlik ixliringlarni baxⱪilarning aldida kɵz-kɵz ⱪilmanglar. Bundaⱪ ⱪilsanglar, ǝrxtiki Atanglarning in’amiƣa erixǝlmǝysilǝr.
2 Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
Xunga hǝyr-sahawǝt ⱪilƣiningda, dawrang salma. Sahtipǝzlǝrla sinagoglarda wǝ koqilarda adǝmlǝrning mahtixiƣa erixix üqün xundaⱪ ⱪilidu. Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, ular kɵzligǝn in’amiƣa erixkǝn bolidu.
3 Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,
Lekin sǝn, hǝyr-sahawǝt ⱪilƣiningda ong ⱪolungning nemǝ ⱪiliwatⱪinini sol ⱪolung bilmisun.
4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Xuning bilǝn hǝyr-sahawiting yoxurun bolidu wǝ yoxurun ixlarni kɵrgüqi Atang sanga buni ⱪayturidu.
5 Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
Dua ⱪilƣan waⱪtingda, sahtipǝzlǝrdǝk bolma; qünki ular baxⱪilarƣa kɵz-kɵz ⱪilix üqün sinagoglar yaki tɵt koqa eƣizida turuwelip dua ⱪilixⱪa amraⱪtur. Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, ular kɵzligǝn in’amiƣa erixkǝn bolidu.
6 Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Lekin sǝn bolsang, dua ⱪilƣan waⱪtingda, iqkiri ɵygǝ kirip, ixikni yepip, yoxurun turƣuqi Atangƣa dua ⱪilinglar; wǝ yoxurun kɵrgüqi Atang buni sanga ⱪayturidu.
7 Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
Dua-tilawǝt ⱪilƣanda, [butpǝrǝs] yat ǝlliklǝrdikidǝk ⱪuruⱪ gǝplǝrni tǝkrarlawǝrmǝnglar. Qünki ular degǝnlirimiz kɵp bolsa [Huda] tiliginimizni qoⱪum ijabǝt ⱪilidu, dǝp oylaydu.
8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.
Xunga, silǝr ularni dorimanglar. Qünki Atanglar silǝrning eⱨtiyajinglarni silǝr tilimǝstin burunla bilidu.
9 Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
Xuning üqün, mundaⱪ dua ⱪilinglar: — «I asmanlarda turƣuqi Atimiz, Sening naming muⱪǝddǝs dǝp uluƣlanƣay.
10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;
Padixaⱨliⱪing kǝlgǝy, Iradǝng ǝrxtǝ ada ⱪilinƣandǝk yǝr yüzidimu ada ⱪilinƣay.
11 giv os i Dag vort daglige Brød;
Bügünki nenimizni bügün bizgǝ bǝrgǝysǝn.
12 og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;
Bizgǝ ⱪǝrzdar bolƣanlarni kǝqürginimizdǝk, Sǝnmu ⱪǝrzlirimizni kǝqürgǝysǝn.
13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]
Bizni azduruluxlarƣa uqratⱪuzmiƣaysǝn, Bǝlki bizni rǝzil bolƣuqidin ⱪutuldurƣaysǝn».
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;
Qünki silǝr baxⱪilarning gunaⱨ-sǝwǝnliklirini kǝqürsǝnglar, ǝrxtiki Atanglarmu silǝrni kǝqüridu.
15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Biraⱪ baxⱪilarning gunaⱨ-sǝwǝnliklirini kǝqürmisǝnglǝr, ǝrxtiki Atanglarmu gunaⱨ-sǝwǝnlikliringlarni kǝqürmǝydu.
16 Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
Roza tutⱪan waⱪtinglarda, sahtipǝzlǝrdǝk tatirangƣu ⱪiyapǝtkǝ kiriwalmanglar. Ular roza tutⱪinini kɵz-kɵz ⱪilix üqün qiraylirini solƣun ⱪiyapǝttǝ kɵrsitidu. Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, ular kɵzligǝn in’amiƣa erixkǝn bolidu.
17 Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
Əmdi sǝn, roza tutⱪiningda, qaqliringni maylap, yüzüngni yuyup yür.
18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Xu qaƣda, roza tutⱪining insanlarƣa ǝmǝs, bǝlki pǝⱪǝt yoxurun turƣuqi Atangƣila kɵrünidu; wǝ yoxurun kɵrgüqi Atang uni sanga ⱪayturidu.
19 Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
Yǝr yüzidǝ ɵzünglarƣa bayliⱪlarni toplimanglar. Qünki bu yǝrdǝ ya küyǝ yǝp ketidu, ya dat basidu yaki oƣrilar tam texip oƣrilap ketidu.
20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
Əksiqǝ, ǝrxtǝ ɵzünglarƣa bayliⱪlar toplanglar. U yǝrdǝ küyǝ yemǝydu, dat basmaydu, oƣrimu tam texip oƣrilimaydu.
21 Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
Qünki bayliⱪing ⱪǝyǝrdǝ bolsa, ⱪǝlbingmu xu yǝrdǝ bolidu.
22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
Tǝnning qiriƣi kɵzdur. Xunga ǝgǝr kɵzüng sap bolsa, pütün wujudung yorutulidu.
23 men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Lekin ǝgǝr kɵzüng yaman bolsa pütün wujudung ⱪarangƣu bolidu. Əgǝr wujudungdiki «yoruⱪluⱪ» ǝmǝliyǝttǝ ⱪarangƣuluⱪ bolsa, u ⱪarangƣuluⱪ nemidegǝn ⱪorⱪunqluⱪ-ⱨǝ!
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
Ⱨeqkim [birla waⱪitta] ikki hojayinning ⱪulluⱪida bolmaydu. Qünki u yaki buni yaman kɵrüp, uni yahxi kɵridu; yaki buningƣa baƣlinip, uningƣa etibarsiz ⱪaraydu. [xuningƣa ohxax], silǝrning ⱨǝm Hudaning, ⱨǝm mal-dunyaning ⱪulluⱪida boluxunglar mumkin ǝmǝs.
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
Xunga mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, ⱨayatinglarƣa kerǝklik yemǝk-iqmǝk yaki uqanglarƣa kiyidiƣan kiyim-keqǝkning ƣemini ⱪilmanglar. Ⱨayatliⱪ ozuⱪtin, tǝn kiyim-keqǝktin ǝziz ǝmǝsmu?
26 Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Asmandiki uqar-ⱪanatlarƣa ⱪaranglar! Ular terimaydu, ormaydu, ambarlarƣa yiƣmaydu, lekin ǝrxtiki Atanglar ularnimu ozuⱪlanduridu. Silǝr axu ⱪuxlardin kɵp ǝziz ǝmǝsmu?
27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
Aranglarda ⱪaysinglar ƣǝm-ⱪayƣu bilǝn ɵmrünglarni birǝr saǝt uzartalaysilǝr?
28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
Silǝrning kiyim-keqǝkning ƣemini ⱪilixinglarning nemǝ ⱨajiti?! Daladiki nelupǝrlǝrning ⱪandaⱪ ɵsidiƣanliⱪiƣa ⱪarap beⱪinglar! Ular ǝmgǝkmu ⱪilmaydu, qaⱪ egirmǝydu;
29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
lekin silǝrgǝ xuni eytayki, ⱨǝtta Sulayman toluⱪ xan-xǝrǝptǝ turƣandimu uning kiyinixi nilupǝrlǝrning bir güliqilikmu yoⱪ idi.
30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
Əmdi Huda daladiki bügün eqilsa, ǝtisi ⱪurup oqaⱪⱪa selinidiƣan axu gül-giyaⱨlarni xunqǝ bezigǝn yǝrdǝ, silǝrni tehimu kiyindürmǝsmu, ǝy ixǝnqi ajizlar!
31 Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
Xunga «nemǝ yǝymiz», «nemǝ iqimiz», «nemǝ kiyimiz?» dǝp ƣǝm ⱪilmanglar.
32 — efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
Qünki yat ǝldikilǝr mana xundaⱪ ⱨǝmmǝ nǝrsigǝ intilidu, ǝmma ǝrxtiki Atanglar silǝrning bu ⱨǝmmǝ nǝrsilǝrgǝ moⱨtajliⱪinglarni bilidu;
33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
xundaⱪ ikǝn, ⱨǝmmidin awwal Hudaning padixaⱨliⱪi wǝ ⱨǝⱪⱪaniyliⱪiƣa intilinglar. U qaƣda, bularning ⱨǝmmisi silǝrgǝ ⱪoxulup nesip bolidu.
34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Xuning üqün, ǝtining ƣemini ⱪilmanglar. Ətining ƣemi ǝtigǝ ⱪalsun. Ⱨǝr künning dǝrdi xu küngǝ tuxluⱪ bolidu.
