Matthæus 6
1 Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
“Vakai ke ʻoua naʻa mou fai hoʻomou foaki ʻi he ʻao ʻoe kakai, koeʻuhi ke nau mamata ki ai: ka pehē, ʻe ʻikai haʻamou totongi mei hoʻomou Tamai ʻoku ʻi he langi.
2 Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Ko ia ʻoka ke ka fai ha foaki, ʻoua naʻa ke ifi ʻae meʻa lea ʻi ho ʻao, ʻo hangē ko ia ʻoku fai ʻe he mālualoi ʻi he ngaahi falelotu mo e hala, koeʻuhi ke nau maʻu ʻae fakamālō ʻae kakai. Ko ʻeku tala moʻoni kiate kimoutolu, Kuo nau maʻu ʻenau totongi.
3 Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,
Ka ʻoka ke ka fai ha foaki, ʻoua naʻa ʻilo ʻe ho nima toʻohema ʻaia ʻoku fai ʻe ho nima toʻomataʻu:
4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Koeʻuhi ke lilo hoʻo foaki: pea ko hoʻo Tamai ʻaia ʻoku ʻafioʻi ʻi he lilo, ʻe totongi fakahā ʻe ia kiate koe.
5 Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Pea ʻoka ke ka lotu, ʻoua naʻa ke hangē ko e mālualoi: he ʻoku nau manako ke lotu tuʻu ʻi he ngaahi falelotu mo e tuliki ʻoe ngaahi hala, koeʻuhi ke mamata ʻae kakai kiate kinautolu. Ko ʻeku tala moʻoni kiate kimoutolu, Kuo nau maʻu ʻenau totongi.
6 Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Ka ko koe, ʻoka ke ka lotu, hū ki hoʻo potu lilo, pea kuo tāpuni ho matapā, lotu ki hoʻo Tamai ʻaia ʻoku ʻi he lilo; pea ko hoʻo Tamai ʻaia ʻoku ʻafioʻi ʻi he lilo, ʻe totongi fakahā ʻe ia kiate koe.
7 Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
Ka ʻoka mou ka lotu, ʻoua naʻa mou launoa, ʻo hangē ko e hiteni: he ʻoku nau mahalo ʻe fanongo kiate kinautolu ʻi heʻenau lea lahi.
8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.
“Ko ia ʻoua naʻa mou tatau mo kinautolu: he ʻoku ʻilo ʻe hoʻomou Tamai, ʻi he teʻeki ai te mou kole kiate ia, ʻae ngaahi meʻa ʻoku mou masiva ai.
9 Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
Ko ia ke pehē ni hoʻomou lotu: Ko ʻemau Tamai ʻoku ʻi he langi, Ke tāpuhā ho huafa.
10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;
Ke hoko mai hoʻo pule. Ke fai ho finangalo ʻi māmani, ʻo hangē ʻi he langi.
11 giv os i Dag vort daglige Brød;
Ke foaki mai he ʻaho ni haʻamau meʻakai.
12 og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;
Pea fakamolemole ʻemau angahala, ʻo hangē ko ʻemau fakamolemolea ʻakinautolu kuo fai angahala kiate kimautolu.
13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]
Pea ʻoua naʻa tuku ʻakimautolu ki he ʻahiʻahi, kae fakamoʻui ʻakimautolu mei he kovi: He ʻoku ʻoʻou ʻae pule, mo e mālohi, mo e nāunau, ʻo taʻengata. ʻEmeni.
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;
“He kapau te mou fakamolemole ʻae angahala ʻae kakai, ʻe fakamolemolea ʻakimoutolu ʻe hoʻomou Tamai ʻi he langi.
15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Pea kapau ʻe ʻikai te mou fakamolemole ʻae angahala ʻae kakai, pea ʻe ʻikai fakamolemolea ʻe hoʻomou Tamai hoʻomou angahala.
16 Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Pea ka mou ka ʻaukai foki, ʻoua naʻa mou fakamatapeko, ʻo hangē ko e kau mālualoi: he ʻoku nau fakakehe honau mata, koeʻuhi ke hā ki he kakai ʻoku nau ʻaukai. Ko ʻeku tala moʻoni kiate kimoutolu, Kuo nau maʻu ʻenau totongi.
17 Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
Ka ko koe, ʻoka ke ka ʻaukai, pani ho ʻulu, mo kaukauʻi ho mata;
18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Koeʻuhi ke ʻoua naʻa hā hoʻo ʻaukai ki he kakai, ka ki hoʻo Tamai ʻaia ʻoku ʻi he lilo: pea ko hoʻo Tamai ʻaia ʻoku ne ʻafioʻi ʻi he lilo, te ne totongi fakahā kiate koe.
19 Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
“ʻOua ʻe fokotuʻu maʻamoutolu ʻae koloa ʻi māmani, ʻaia ʻoku kai ai ʻe he ane mo e ʻumeʻumea, pea ʻoku haeʻi ʻe he kau kaihaʻa ʻo kaihaʻasi:
20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
Kae fokotuʻu maʻamoutolu ʻae koloa ʻi he langi, ʻaia ʻe ʻikai kai ai ʻe he ane pe ko e ʻumeʻumea, pea ʻe ʻikai haeʻi ia ʻe ha kaihaʻa ke kaihaʻasi:
21 Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
He ko e potu ʻoku ʻi ai hoʻomou koloa, pea ʻe ʻi ai foki mo homou loto.
22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
Ko e maama ʻoe sino ko e mata: ko ia kapau ʻoku lelei ho mata, ʻe fonu ho sino kotoa ʻi he maama.
23 men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Pea kapau ʻoku kovi ho mata, ʻe fakapoʻuli ho sino kotoa: ko ia kapau kuo fakapoʻuli ʻae maama ʻoku ʻiate koe, ʻe fēfē hono lahi ʻoe fakapoʻuli ko ia!
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
“ʻOku ʻikai faʻa tauhi ʻe ha tangata ʻae ʻeiki ʻe toko ua: he te ne fehiʻa ki he tokotaha, kae ʻofa ki he tokotaha; pea te ne kau mo e tokotaha, kae siʻaki ʻae tokotaha. ʻE ʻikai te mou faʻa tauhi ʻae ʻOtua mo e Koloa,
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
“Ko ia ʻoku ou tala atu ai kiate kimautolu, ʻOua naʻa mou tokanga ki hoʻomou moʻui, ki ha meʻa te mou kai, pe ha meʻa te mou inu; pe ki homou sino, ʻi ha meʻa te mou ʻai ki ai. ʻIkai ʻoku lahi ʻae moʻui ʻi he meʻakai, mo e sino ʻi he kofu?
26 Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Vakai ki he fanga manu ʻoe ʻatā: ʻoku ʻikai te nau tūtuuʻi pe tuʻusi, pe fetuku ki ha feleoko; ka ʻoku fafanga ʻakinautolu ʻe hoʻomou Tamai ʻi he langi. ʻIkai ʻoku lahi hake ʻakimoutolu ʻiate kinautolu?
27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
Ko hai ia ʻiate kimoutolu ʻe faʻa fakalōloa siʻi ki heʻene moʻui ʻi heʻene tokanga ki ai?
28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
“Pea ko e hā ʻoku mou tokanga ai ki he kofu? Tokanga ki he fisiʻi ʻakau ʻoe ngoue, ʻoku feleʻi ʻenau tupu; ʻoku ʻikai te nau ngāue, pea ʻoku ʻikai te nau filo:
29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Ka ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, naʻe ʻikai tatau ʻae teunga ʻo Solomone ʻi hono nāunau kotoa pē mo ha taha ʻokinautolu na.
30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
Pea ko ia, kapau ʻoku fakakofu pehē ʻe he ʻOtua ʻae mohuku ʻoe ngoue, ʻaia ʻoku ʻi ai he ʻaho ni, kae lī ki he ngotoʻumu ʻapongipongi, pea ʻe ʻikai lahi hake[ʻene fie fakakofuʻi ]ʻakimoutolu, ʻakimoutolu ʻoku siʻi hoʻomou tui?
31 Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
“Ko ia ʻoua naʻa mou tokanga, ʻo pehē, ‘Ko e hā te tau kai?’ pe, ‘Ko e hā te tau inu?’ pe, ‘Te tau kofuʻaki ʻae hā?’
32 — efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
(He ʻoku kumi ʻe he Senitaile ki he ngaahi meʻa ni kotoa pē: ) he ʻoku ʻilo ʻe hoʻomou Tamai ʻi he langi ʻoku mou masiva ʻi he ngaahi meʻa ni kotoa pē.
33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
Ka mou fuofua kumi ʻae puleʻanga ʻoe ʻOtua, mo ʻene māʻoniʻoni; pea ʻe fakalahi ʻaki ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē kiate kimoutolu.
34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Ko ia ke ʻoua naʻa mou tokanga ki he ʻapongipongi: koeʻuhi ʻe tokanga ʻae ʻapongipongi ki he ngaahi meʻa ʻoʻona. ʻOku tatau mo e ʻaho ʻa hono kovi.
