Matthæus 6
1 Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
Yesus nanori nakandoo nae, “Misinedꞌa, e! Afiꞌ tungga-tunggaꞌ a agama hohoro-lalanen fo atahori koa-bobꞌoꞌu nggi. Te mete ma ama tao taꞌo naa, na, hei Amam mana sia sorga nda fee nggi bala-bꞌaeꞌ saa sa boe.
2 Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
Mete ma hei nau tulu-fali atahori mana kasian ra, na, afiꞌ mii bengga leli sia bee bee. Te mete ma hei tao taꞌo naa, na, hei onaꞌ atahori mana olaꞌ laen, tao laen. Ara hiiꞌ a lao-laoꞌ risiꞌ ume hule-oꞌe huuꞌ a fo atahori koa se oi, ‘Wei, atahori ia ra, seli tebꞌe, o!’ Au olaꞌ no matetuꞌ! Te noꞌ a koaot onaꞌ naa, ara simbo sira hahambun ena.
3 Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,
Dadꞌi mete ma hei mae tulu-fali atahori mana kasian ra, na, afiꞌ mifadꞌe see-see boe e!
4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
No taꞌo naa, atahori sia raefafoꞌ ia nda rahine sa. Te hei Amam sia sorga nahine saa fo ama tao nee-neeꞌ naa. Dei fo Ana bala-bꞌae nggi no papala-babꞌanggiꞌ naen seli.”
5 Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Leleꞌ ama hule-oꞌe, na, afiꞌ tao aom onaꞌ atahori mana olaꞌ laen, te tao laen. Ara hiiꞌ a reu lao-laoꞌ sia dala rarameꞌ a, ma rambariiꞌ sia ume hule-oꞌeꞌ rala, fo atahori hetar rita ma koa-koaꞌ se rae, ‘Wue! Sira ia, atahori meumareꞌ, o!’ Te rena, e! Te mete ma ara simbo kokoaꞌ naa, na, ara simbo rala hahambu nara ena.
6 Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Te ama afiꞌ taꞌo naa. Mete ma mae hule-oꞌe, na, kama rala mii fo ena lelesu a. Ma hule-oꞌe neenee neu Amam. Mae atahori nda rita nggi sa o, Amam nita nggi. Dei fo Ana bala-bꞌae fee nggi papala-babꞌanggiꞌ naen seli.
7 Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
Mete ma ama hule-oꞌe, naa, afiꞌ ola leꞌu-lolo neu nema. Te atahori nda mana rahine Lamatualain sa o hule-oꞌe rahine onaꞌ naa boe. Ara duꞌa rae, mete ma hule-oꞌe loa-naruꞌ onaꞌ naa, na Lamatualain hiiꞌ a rena ma nataa se.
8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.
Afiꞌ tao tungga onaꞌ se, e! Te mae ama nda feꞌe moꞌe saa mbali Amaꞌ sia sorga sa o, Ana bubꞌuluꞌ memaꞌ hei parlu ma ena.
9 Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
Dadꞌi mete ma hule-oꞌe, na, hule-oꞌe onaꞌ ia: ‘Amaꞌ sia sorga! Amaꞌ naram meumareꞌ manaseliꞌ Hela fo basa atahori soꞌu rananaru Amaꞌ naram manaseliꞌ a.
10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;
Amaꞌ dadꞌi maneꞌ soaꞌ neu basa atahori! Hela neu fo basa atahori tao tungga Amaꞌ parendan sia raefafoꞌ ia, onaꞌ basa mana sia sorga ra tao tungga Amaꞌ parendan sia sorga.
11 giv os i Dag vort daglige Brød;
Amaꞌ tulun pala-banggi fee hai nanaat manadꞌaiꞌ tungga-tungga fai.
12 og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;
Hai moꞌe Amaꞌ fee ambon neu basa hai sala-kiluꞌ mara, onaꞌ hai fee ambon neu atahori mana tao salaꞌ neu hai boe.
13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]
Amaꞌ, munea hai fo hai afiꞌ tao deꞌulakaꞌ. Ma mboꞌi hendi hai mia nitu a koasan. [Te Amaꞌ, Maneꞌ mana koasa ma manaseliꞌ Amaꞌ mana toꞌu parendaꞌ mukundooꞌ a. Hai hule-oꞌem baꞌu a naa ena, Amaꞌ. Amin.]’
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;
Te rena, e! Mete ma ama fee ambon neu atahori salan, dei fo Amam sia sorga o fee ambon neu sala-kilu mara boe
15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Te mete ma ama nda nau fee ambon neu atahori salan, dei fo Amaꞌ sia sorga o, nda nau fee ambon neu sala mara sa boe.
16 Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Mete ma ama hule-oꞌe no puasa, na, afiꞌ tao mata masaloeꞌ onaꞌ atahori mana olaꞌ laen te tao laen. Huu ara tao taꞌo naa fo atahori koa se rae, ‘Wue! Sira ia, atahori meumareꞌ, o!’ Te rena, e! No koaot naa, ara simbo rala hahambu nara ena.
17 Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
Te mete ma ama puasa, na, safe mata mara meuꞌ-meuꞌ, ma sau langga mara malolole!
18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Dadꞌi dei fo atahori rita nggi o, nda rahine rae, ama puasa sa. Te hei Amam bubꞌuluꞌ. Dei fo Ana bala-bꞌae fee nggi no papala-babꞌanggiꞌ naen seli.”
19 Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
“Afiꞌ tao ues nggate-nggate fo miꞌidꞌuru hata-hetoꞌ nae-nae sia raefafoꞌ ia. Te dei fo fufuꞌ no rurutuꞌ tao nalutu se. Ma naꞌo ra rema bonggar fo haꞌi rendi se.
20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
Te malole lenaꞌ ama nggate-nggate tao ues miꞌidꞌuru hata-heto nae-nae sia sorga. Te sia naa fufuꞌ no rurutuꞌ a nda tao nalutu se sa. Naꞌo ra o nda reu bonggar fo haꞌi rendi se sa boe.
21 Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
Hei mbedꞌaꞌ hata-heto mara sia bee, na, neꞌo rala mara sia naa boe.”
22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
“Atahori matan, onaꞌ lambu mana naronda sia ralan rala. Mete ma matan manggareloꞌ, na, ana tungga dala masodꞌa maloleꞌ, onaꞌ atahori mana laoꞌ sia manggareloꞌ a.
23 men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Te mete ma matan mana malaafuꞌ, na, ana nda tungga dala maloleꞌ a sa, onaꞌ atahori mana laoꞌ hama-hama sia maꞌahatuꞌ a. Dadꞌi mete ma manggareloꞌ mana sia rala mara dadꞌi maꞌahatu ena, na, hei o misodꞌa sia maꞌahatu manaseliꞌ a boe.”
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
“Atahori sa nda bisa tao ues tebꞌe-tebꞌeꞌ fee neu malangga rua lao esaꞌ sa, huu dei fo ana hii malangga esa lenaꞌ malangga laen. Boe ma ana bisa tungga malanggan esa, ma nda taoafiꞌ neu malanggan esa ka sa. Huu naa, de nda bisa olaꞌ mae, ‘Lamatuaꞌ naa, au Lamatua ngga,’ mete ma tao doiꞌ a dadꞌi lamatua ma.
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
Naeni de Au ufadꞌe taꞌo ia: afiꞌ duꞌa doaꞌ mae, au usodꞌa taꞌo bee, au ae ua saa, inu saa, pake-nggao saa? Hei duꞌa mae masodꞌaꞌ naa, akaꞌ nanaa-nininuꞌ a, do? Boe ma aom naa, akaꞌ pake-nggaoꞌ a, do? Nda taꞌo naa sa.
26 Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Mete sobꞌa mbui mana ratambele sia lalai a. Ara nda sela-nggari ma etu-oru fo mbedꞌa nanaat sia soka-poleꞌ ra sa. Te hei Amam sia sorga naꞌabꞌoi se nakandooꞌ a. Ana o bisa naꞌabꞌoi nala nggi lenaꞌ se fai. Dadꞌi duꞌa malolole dei. Te Ana nile nggi, lenaꞌ mbuiꞌ naa ra.
27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
Mete ma atahori rambariiꞌ sia tiroao fo lole-lau aon, na, ana bisa tao namanaru aon, do? Nda bisa sa!
28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
Mete ma hokoꞌ, na, taꞌo bee de ama feꞌe duꞌa doaꞌ bua-loꞌas fai? Mii seꞌu mita buna bakung sia moo-loaꞌ. Ara nda podꞌeꞌ abꞌas, ma tenu-lolo temeꞌ sa.
29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Te rena malolole, o! Mane Soleman bua-baꞌun meulau manaseli na o, nda naseliꞌ bunaꞌ naa ra meulaun sa.
30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
Lamatualain tao mataꞌ neu bunaꞌ mana nasodꞌa akaꞌ faiꞌ ia, te mbilaꞌ neu ana mate fo atahori nggari e ai rala neu. Mete ma Ana tao taꞌo naa, dei fo Ana pake-nggao nggi lenaꞌ bunaꞌ naa ra. De saa de ama nda mimihere tebꞌe-tebꞌeꞌ neu E sa?
31 Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
Dadꞌi ama sudꞌi boe duꞌa doaꞌ mae, ‘Ata taa saa?’ do, ‘Tinu saa?’ do, ‘Pake-nggao saa?
32 — efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
Atahori nda mana ramahere neu Lamatualain sa, ara tao ues ritaꞌ mamate nara fo nau hambu basa naa ra. Te ama afiꞌ taꞌo naa, huu hei Amam sia sorga bubꞌuluꞌ basa saa fo ama parluꞌ a ena.
33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
Te akaꞌ na hei musi milalao ue-tataos Na no tebꞌe-tebꞌeꞌ dei, boe ma musi tungga parendan, dei fo Ana fee seluꞌ basa saa fo ama parluꞌ ra.
34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Dadꞌi afiꞌ duꞌa doaꞌ saa fo ama parlu mlbila. Te fai esa na no eni sususan. Faiꞌ ia sususan dai ena.”
