Matthæus 6
1 Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
Dabt Iyesus hank'owa bíet, «Ashuwots taan be'enee err sheeng fino ash shinatse finoniyere it tooko korde'ere, maniyalbakó daritsitso it nihoke eegor k'awntso daatsratste.
2 Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
Eshe t'owwotssh n'ímoor, ash shinatse shunewna etiru git alberetswots Ik' k'oni moonat werind weerindatse bo k'alirwok'o be'ewosh k'alk'ayere, arikon itsh keewirwe, booye shin shino bo k'awntso daatsdek'rnee.
3 Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,
Neemó tewdi doon ni ímoor n k'ani kisho b́ k'alirwo n giri kisho b́danawok'owa.
4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Eshe n tewdi doo áátson wotowe, ááshon finetso bek'irwo nnih n sheeng fini k'awntso neesh dashetwe.
5 Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
«Ik'o it k'onor git alberetswotsk'o wot k'ayere! bo asho boosh b́bek'etwok'owa erŕ Ik' k'oni moonat werind weerindatse need'de Ik' k'ona boshunfoni. Ariko itsh keewirwe, bohe bok'awntso shin shino daatsdek'rnee.
6 Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Nee Ik'o nk'onormó, n moots kindde nfengesho ic'de'er ááshon beyirwo nnihi k'onwe, ááshon n k'ontso bek'irwo nnihi k'awntso neesh dashetwe.
7 Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
«It Ik'o it k'onor Ik' ash woterawwotskok'o ay ooshiwon keewk'ayere, bo ananshdek' ayoto bo keewtsosh Ik'o bok'ono b́ k'ebetwok'oweya boosh bíariri?
8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.
Itmó it nih itsh geyit keewo bín it k'onfetsere shino b́ dantsotse bokok'o wotk'ayeree.
9 Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
Eshe it Ik'o it k'onor hank'o err k'onwere, ‹Darotse beyirwo nonihono! N shúútso mangwee,
10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;
N mengstu wowiyee, N shuno darotse b́ wottsok'o, Mank'o datsatsno wotowe.
11 giv os i Dag vort daglige Brød;
Noosh geyit misho hambets noosh ime.
12 og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;
Noowere noon dádtswotssh oorowe noettsok'o Nofints morro noosh orowa eree,
13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]
Gondatse noon kore bako, Fadeyots noon kindshk'aye, [mengsto, angonat mangon Dúre dúron nike, Amen.]›
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;
«Ashuwots morro boosh orowa it etal, itshowere daritstso it nih itsh orowa etetuwe.
15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Ashuwots morro oorowe eto it k'azaalmó it morronowere daritstso it nih itsh orowe eraatse.»
16 Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
Manats dabt Iyesus hank'owa bíet, «It s'oomor, bo s'oomo ashuwots boosh bodanetwok'o, boshiitso wonawoniru git alberetswotsk'o, it shiitso sholik'ayere, arikon itsh keewirwe, booye bok'awntso dek'wtserne.
17 Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
Neemó n s'oomor n shiitso mashde'e, n tokatsowere fuurde'ee,
18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Mank'oon, eshe n s'oomo ááshon beyirwo nnihiyere okoon k'osho konwor danatse. Ááshon finetso bek'irwo nnihwere n k'awntso neesh dashetwe.»
19 Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
Ando aani dabt Iyesus hank'owa bíet, «Barariyonat hajoon bot'afitwoke, úmp'etswotswere tishde bo úmpitwoke, datsanatse it tookosh gaalo ko'ik'ayeree.
20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
Maniyere barariyonat hajif keewwots t'afiyo bofalrawoke, ump'etswotswere tishr boúmp'erawok darots it gaalo ko'iwere.
21 Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
N gaalo b́beeyirwoke n nibonúwere manoknee b́ daatseti.
22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
«Ááwo atsi c'eeshee, manshe niááwo jeena wotiyal, niats jámó sháán wotitwe,
23 men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Ni ááwo jeen wotob́k'azalmó, niats jamo t'alwe b́wotiti. Eshe niatse fa'a shááno t'alu b́wotiyal, t'alwo aawk'owe iki b́ gonditik'uuna!
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
«Ash iko doonz gitosh guuts woto falratse, wee ikoniye b́shit'eti, k'oshonowere b́shuneti, wee ikosh amanek wotitwe, k'oshonowere gac'itwee, mank'o ash iko iknon Ik'onat gizonsh guuts woto falratse.
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
Mansh eshe hank'o itsh etirwe, ‹Eege no meeti? Eege no úsheti? Egek'una no tahiti?› Eton it beyi jangosh shiyank'ayere, mishoniyere kasho, tahoniyere atso bowatsáá?
26 Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Aab darotse bidiru kafwotsi s'iilere, bo shohatsnee, k'ec'atsnee, t'iwots gáác'atsnee, ernmó daritstso it nihye boon manziri. Eshe it kafwotsiyere ayidek'at bogftoshnáá?
27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
Ititse kic'ar b́beeyi dúrats ik aaw dabdek'o falitwo kone bíí?
28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
Ando mank'o tahi jangosh eegoshe it kic'iri, shiratsi fundwotsi aawk'o bo eenirwk'o s'iilere, booye finon ayidek't maawratsnee, jokeratsnee,
29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
B́mang jamonton Solomonwoŕ dab́ boyitsi ikuk'o taheratse, etirwe itsha.
30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
Eshe hambets be'eyar yats tawots jwetwo shiratsi tootso, Ik'o hank'o b́ takitkawotiyal, it shapts imnetiyetswotso! itnere bogshde'er aawk'oneya tako b́k'azeti?
31 Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
Mansh eshe it ‹Eege nomeeti? Wee, eege noúsheti? Egeek'uwa notahiti?› Erfetsr shiyanon kic'k'ayere.
32 — efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
Man daatsosho Ik' ash woterawotswor geyirunee, itsh jaman b́geyitwok'o daritstso it nih danfee.
33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
Itmó, shin shino Ik'i mengstonat kááwo gewoore. Oorts keew jamo itsh dabeetwe.
34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Yaatso b́tookish kic'itwee, yaatsish kic'k'ayere, aawosh b́gondoo bodfe.»
