Matthæus 5
1 Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
Leleꞌ Yesus nita atahori hetar rema tungga E, ma Ana hene nisiꞌ lete anaꞌ sa, de endoꞌ neu naa. Ana mana tungga nara fo tengga nalaꞌ ra, rema deka-deka fo rena E.
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
Boe ma Ana mulai nanori se nae,
3 „Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
“Atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ma duꞌa rae sira parlu Lamatuaꞌ, ara onton, te akaꞌ Lamatualain mesaꞌ ne, sira Mane malolen.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
Atahori mana ramedꞌa susa-sonaꞌ ra onton, huu Lamatualain mesaꞌ ne mana tao se ramahoꞌo.
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
Atahori anak ra onton, huu dei fo ara simbo basa papala-babꞌanggiꞌ fo Lamatualain helu-fuliꞌ a.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
Atahori mana nau tungga Lamatualain dala ndoo-tetun ra onton, huu dei fo Ana tao fee se ramedꞌa dai.
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
Atahori mana ratudꞌu rala kasian ra onton, huu dei fo Lamatualain kasian se boe.
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
Atahori rala meumareꞌ ra onton, huu dei fo sira hambu rita Lamatualain.
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
Atahori mana tao mole-dꞌame ra onton, huu dei fo Lamatualain nae, ‘Sira, Au ana nggara.’
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
Atahori mana nenetao doidꞌosoꞌ huu tungga Lamatualain, ara onton, te akaꞌ Lamatuaꞌ mesaꞌ ne, sira Mane malolen.
11 Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.
Mete ma atahori laen tao doidꞌoso nggi huu ama tungga Au, ama hambu hahambuꞌ boe. Mete ma ara olaꞌ deꞌulaka nggi, ma dui-bꞌengga peko-lelekoꞌ tao maꞌafoo nara mara, na ama o hambu hahambuꞌ boe.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Onaꞌ mae taꞌo naa o, ama musi tao ao mara ramahoꞌo ma rala mara maꞌaheeꞌ a, huu Lamatualain sadꞌia bala-bꞌae babꞌanggi mara naen seli sia sorga. Te misinedꞌa, e! Nda akaꞌ hei hambu doidꞌosoꞌ onaꞌ naa sa, te dalahulun atahori ra o tao dala deꞌulakaꞌ onaꞌ naa neu Lamatualain mana ola-ola nara boe.”
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
“Mete ma tae tao nanaat maladꞌaꞌ, na, ata parlu tao masiꞌ neu dei. Onaꞌ naa boe atahori mana rasodꞌa sia raefafoꞌ ia, ara parlu nggi. Te mete ma masiꞌ a, mami ena, na, sosoan saa fai? Nggari hendi sia dalaꞌ fo nenetabꞌu-rorooꞌ.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
Hei o musi misodꞌa onaꞌ lambu a, fo atahori hetar rita no maloleꞌ. Ama musi mbila manggareloꞌ, onaꞌ kota mana sia leteꞌ ata, fo atahori mete rita.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Atahori mana nambilaꞌ lambu teꞌoek, nda tao lambu a neu hura rae a rala sa. Te ara mbedꞌaꞌ lambu a sia mamana naruꞌ, fo naronda neu basa ume rala.
16 Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Ama o musi misodꞌa onaꞌ naa boe. Ama musi mironda, fo atahori laen rita masodꞌa malole mara boe. Rita taꞌo naa dei fo ara koa-kio Lamatualain rae, ‘Wee! Hei Amam sia sorga, manaseliꞌ, o!’”
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
“Ama afiꞌ duꞌa mae, Au raefafoꞌ uma ia, fo ae umopoꞌ hendi Lamatualain hohoro-lalanen fo Ana fee neu baꞌi Musa. Boe ma afiꞌ mae Au nda tao afiꞌ neu saa fo Lamatualain mana ola-ola nara olaꞌ memaꞌ eniꞌ a lele uluꞌ a. Huu Au uma ia, ae tao basaꞌ e dadꞌi onaꞌ basa dalaꞌ fo ara olaꞌ memaꞌ a.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.
Huu naa de, rena malolole, e! Lalai no raefafoꞌ nda feꞌe bisa rambalulutu sa, mete ma basa e nda feꞌe dadꞌi tungga Lamatualain hohoro-lalane nara sa. Mae akaꞌ titiꞌ do koma esa o nda bisa neneose hendiꞌ sa.
19 Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Mia basa Lamatuaꞌ atahori nara, mete ma ruma ralena-langga Lamatualain hohoro-lalanen, huu ana duꞌa nae, ‘Hee! Hohoro-lalaneꞌ ia, anadꞌikiꞌ a, nda naꞌena sosoan saa sa boe!’ Basa ma ana nanori onaꞌ naa fee neu atahori laen, dei fo Lamatualain sia sorga tao e dadꞌiꞌ a anadꞌikiꞌ. Te, atahori mana tao tungga basa Lamatualain hohoro-lalanen, ma ana nanori onaꞌ naa neu atahori laen, dei fo Lamatualain tao eni dadꞌi atahori mana naꞌena ngguna.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Mimihere Au! Mete ma hei nda misodꞌa ndoo-tetuꞌ malole lenaꞌ meser agama ro atahori partei Farisi ra sa, na, hei nda bisa dadꞌi Lamatualain atahorin sa.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.
“Hei bubꞌuluꞌ baꞌi Musa hohoro-lalanen fo ana nafadꞌe memaꞌ neu bei-baꞌi tara nae, ‘Afiꞌ misa atahori, te se nisa atahori, dei fo ana hambu huku-dꞌokiꞌ.’
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Te Au ae ufadꞌe taꞌo ia: esa afiꞌ miminasa esa, te seka namanasa toronoon, dei fo nenehuku-dꞌokiꞌ. Atahori mana namue toronoon nae, ‘Nggoa ma onaꞌ ee!’ Dei fo atahori naa musi neu nataa sia lasi-lasi agama ra matan. Boe ma atahori mana bua toronoon nae, ‘Nggoaꞌ e!, dei fo nenehuku-dꞌokiꞌ sia ai naraka. (Geenna g1067)
23 Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
Dadꞌi mete ma mae mendi tutunu-hohotum neu Lamatualain, te musunedꞌa, toronoom feꞌe namanasa nggo,
24 saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
na, afiꞌ mbedaꞌ tutunu-hohotum dei. Muu dame mo toronoom dei, dei fo feꞌe na muu mbedaꞌ tutunu-hohotum fee neu Lamatualain.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
Mete ma hambu atahori rae tao dedꞌeat ro nggo, na malole lenaꞌ muu dame lai-lai mo e leo. Mete ma hokoꞌ, naa, dei fo atahori naa no nggo muu mutaa sia mana nggero-furiꞌ a. Basa fo mana nggero-furiꞌ a fee nggo misiꞌ polisi, boe ma ara tao nggo bui rala muu.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.
Au olaꞌ ia tebꞌe-tebꞌeꞌ! Dei fo leo mukundoo sia bui rala losa bae basa hutam dei.”
27 I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.
“Hei bubꞌuluꞌ baꞌi Musa hohoro-lalanen nae, ‘Afiꞌ hohongge.’
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Te Au ae ufadꞌe taꞌo ia: atahori botiꞌ matan fo mete inaꞌ sa, ma ralan hii nae sungguꞌ naꞌabꞌue no e, na, touꞌ naa hohongge no inaꞌ naa sia ralan ena.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
Mete ma tao salaꞌ mendiꞌ mata onam, na, edꞌo hendiꞌ e. Huu malole lenaꞌ sorga muu mendiꞌ a matam seri, afiꞌ losa ara nggari nggo misiꞌ ai naraka muu mendi matam ruꞌa se. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
Ma mete ma tao salaꞌ mendiꞌ lima onam, na, nggero hendi e. Te malole lenaꞌ sorga rala muu mendiꞌ a limam seri, te afiꞌ losa ara nggari nggo misiꞌ ai naraka no limam ruꞌa se.” (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
“Hei bubꞌuluꞌ baꞌi Musa hohoro-lalanen nae, ‘Atahori mahelaꞌ no saon, na, ana musi fee susura mahelaꞌ neu inaꞌ a.’
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Te Au ufadꞌe taꞌo ia: mete ma hambu atahori mahelaꞌ no saon, tao-tao te saon nda hohongge, sa, ma inaꞌ naa sao seluꞌ, na, onaꞌ sao ulun tao e hohongge. Ma mete ma hambu touꞌ sa sao nala inaꞌ mana hela hendiꞌ sa, na, ruꞌa se o hohongge boe.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
“Hei bubꞌuluꞌ baꞌi Musa hohoro-lalanen fo ana nafadꞌe neu bei-baꞌi tara nae, ‘Mete ma ho helu-fuli pake sumba mendiꞌ Lamatualain naran, na, ho nenepaꞌaꞌ mo hehelu-fufuliꞌ naa ena.’
34 Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
Te Au ufadꞌe taꞌo ia: mete ma helu-fuliꞌ, na, afiꞌ pake susumbaꞌ. Afiꞌ sumba mendiꞌ sorga naran, huu sorga naa, Lamatualain mamana leleon.
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Afiꞌ sumba mendiꞌ raefafoꞌ naran, huu raefafoꞌ naa Lamatualain ei tatabꞌun boe. Boe ma afiꞌ sumba mendiꞌ Yerusalem naran, huu Yerusalem naa o, Mane Monaeꞌ a kotan boe.
36 Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort.
Afiꞌ sumba mendiꞌ langga mara. Te hei nda miꞌena koasa fo parenda langga fulu mara esa fo dadꞌi nggeoꞌ do mutiꞌ sa boe.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Dadꞌi mete ma ama mae helu-fuliꞌ mae, iya, na, mifadꞌe mae, ‘iya’. Do mete ma hokoꞌ naa, mae ‘Hokoꞌ’. Mete ma hei olaꞌ lenaꞌ naa fai, na, naa naꞌoka sia nitu ra ena.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
“Hei bubꞌuluꞌ baꞌi Musa hohoro-lalanen nae, ‘Mete ma hambu atahori tao ralutu matam, na, bala-bꞌae tao mulutu matan boe. Ma mete ma hambu atahori tao raꞌouꞌ nisim, na, tao muꞌouꞌ nisin boe.’
39 Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!
Te Au ae ufadꞌe taꞌo ia: afiꞌ bala-bꞌae deꞌulakaꞌ no deꞌulakaꞌ. Mete ma atahori mbasa nasum seri, na, hela fo ana mbasa seluꞌ nasum seri fai.
40 Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!
Mete ma hambu atahori rae radꞌedꞌea ro nggo, fo rae haꞌi rala badꞌum, na, fee jeket ma neu boe.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham!
Mete ma hambu soldꞌadꞌu esa naꞌasusuuꞌ nggo laoꞌ ma lemba mendi sudꞌiꞌ a saan dodꞌoon kilo esa, na, lemba mendi e dodꞌoon kilo rua leo.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
Mete ma hambu atahori roꞌe saa mia nggo, na, fee neu leo. Ma mete ma hambu atahori rae pindan sudꞌiꞌ a saa ma, na, fee neuꞌ ena.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
“Hei rena atahori rae, ‘Sue toronoo mara, ma binci atahori mana binci nggo.’
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
Te Au ufadꞌe taꞌo ia: musi sue atahori mana binci nggo. Ma moꞌe Lamatuaꞌ fee papala-babꞌanggiꞌ neu atahori mana tao doidꞌoso nggo.
45 for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
Mete ma tao taꞌo naa, na, mutudꞌu mae, ho ia Amam mana sia sorga anan. Huu Ana tao relo a naronda fee neu atahori maloleꞌ ma fee neu atahori deꞌulaka ra boe. Ana o naꞌondaꞌ udꞌan fee neu atahori mana tungga parendan naꞌabꞌue no atahori mana labꞌan parendan boe.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme?
Dadꞌi mete ma sue akaꞌ atahori mana sue nggo, na, duꞌa mae Lamatualain musi bala-bꞌae nggo papala-babꞌanggiꞌ do? Hokoꞌ! Te atahori deꞌulakaꞌ o sue nonoo mana sue sira boe.
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme?
Dadꞌi mete ma ho fee sodꞌa-moleꞌ neuꞌ a nonoom, na, lenan saa? Te atahori nda mana ramahere neu Lamatualain sa o tao onaꞌ naa boe.
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
Dadꞌi musunedꞌa, e! Amam mana sia sorga sue basa atahori. Dadꞌi musi tao tungga taꞌo naa boe.
