Matthæus 5
1 Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
En dag da Jesus så alle folkene som samlet seg, gikk han opp på et fjell sammen med disiplene.
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
Der satte han seg og begynte å undervise dem. Han sa:
3 „Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
”Lykkelige er de som innser at de trenger Gud, for de skal få være Guds eget folk.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
Lykkelige er de som sørger, for de skal bli trøstet.
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
Lykkelige er de ydmyke, for hele verden tilhører dem.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
Lykkelige er de som sulter og tørster etter å gjøre Guds vilje, for de skal bli mettet.
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
Lykkelige er de som viser medfølelse, for de skal få medfølelse fra Gud.
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
Lykkelige er de som av hele sitt hjerte leter etter Gud, for de skal få se ham.
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
Lykkelige er de som aktivt strever etter fred, for de skal bli kalt Guds barn.
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
Lykkelige er de som blir forfulgt fordi de gjør Guds vilje, for de skal være Guds eget folk.
11 Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.
Ja, dere er lykkelige når de håner og forfølger dere og lyver om dere fordi dere er disiplene mine.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Juble og vær glade, for Gud skal lønne dere. Husk på at profetene som før i tiden bar fram Guds budskap, også ble forfulgt.
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
Dere er det saltet som bevarer verden fra forråtnelse. Men hva nytte er det i saltet dersom det har mistet kraften sin? Kan det på nytt bli salt igjen? Nei, det duger ikke til noe annet enn å bli kastet ut og trampet ned av menneskene.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
Dere er det lyset som lyser opp verden. Dere ligner en by som ligger høyt oppe på et fjell. En by på fjellet er synlig for alle.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Når noen tenner en lampe, vil de ikke dekke over den. Tvert imot så setter de den på et høyt sted slik at den lyser for alle i huset.
16 Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
På samme måten skal lyset fra dere skinne for menneskene, slik at de klart og tydelig kan se det gode dere gjør og hylle Far deres i himmelen.
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
Tro ikke at jeg har kommet for å oppheve det Gud har sagt i Moseloven og profetene. Nei, jeg har kommet for å oppfylle det og gjøre det til virkelighet.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.
Jeg forsikrer dere at hvert ord i loven skal gjelde så lenge himmelen og jorden består og fram til alt det Gud har forutsagt, har skjedd.
19 Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Den som bryter det minste lille budet i loven, og lærer andre å gjøre det samme, han skal være minst blant de som får være Guds eget folk. Men den som holder loven og lærer andre å gjøre det samme, han skal være stor blant Guds eget folk.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Men jeg advarer dere, om dere ikke lykkes i å følge Guds vilje bedre en det de skriftlærde og fariseerne gjør, da kommer dere slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.
Dere har hørt at det står i Moseloven:’Du skal ikke drepe, og den som dreper noen, skal bli dømt.’
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Men jeg sier: Det rekker med at du blir sint på noen, da skal du bli dømt. Kaller du en person for idiot, skal du bli stilt for domstolen, og forbanner du noen, venter ilden i helvete på deg. (Geenna g1067)
23 Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
Derfor, om du står for alteret i templet for å bære fram et offer til Gud og plutselig kommer til å tenke på at noen har noe imot deg,
24 saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
skal du legge ned offeret ditt foran alteret og gå for å gjøre opp med denne personen. Kom etterpå og bær fram offeret ditt til Gud.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
Dersom noen anklager deg for noe, vær da rask til å inngå forlik med motparten din allerede før dere har nådd fram til domstolen. Ellers overgir han deg kanskje til dommeren, som så igjen lar vakten ta hånd om deg og setter deg i fengsel.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.
Og jeg forsikrer deg at du må bli der til du har betalt til siste øre.
27 I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.
Dere har hørt at det står i Moseloven:’Du skal ikke være utro i ekteskapet.’
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Men jeg sier: Den som ser på en kvinne med begjær i blikket har allerede vært utro med henne i sitt hjerte.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
Om ditt høyre øye får deg til å synde, riv det da ut og kast det fra deg. Det er bedre at en del av kroppen din er ødelagt enn at hele deg blir kastet i helvete. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
Om hånden din får deg til å synde, hugg den da av og kast den bort, ja, selv om det skulle ramme din høyre hånd! Det er bedre at en del av kroppen din er ødelagt enn at hele deg kommer i helvete. (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
Det står i Moseloven:’Om noen vil skille seg fra kona si, da kan han gjøre det ved å gi henne en attest som bevis på skilsmissen.’
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Jeg sier: Den som skiller seg fra kona si, uten at hun har vært utro, han blir årsak til at hun virkelig kan være utro. Den som gifter seg med en fraskilt kvinne, gjør at hun er utro.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
Dere har også hørt at det står i Moseloven:’Du skal ikke bryte en ed som du har sverget, men du skal holde alt som du har lovet innfor Gud.’
34 Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
Men jeg sier: Du skal slett ikke sverge noen eder! Om du sier:’Jeg sverger ved himmelen,’ har du sverget for Gud, for himmelen er Guds trone.
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Om du sier:’Jeg sverger ved jorden’, har du sverget for Gud, for jorden er skammelen under føttene hans. Og om du sier:’Jeg sverger ved Jerusalem’, har du sverget for Gud, for Jerusalem er Guds by.
36 Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort.
Si heller ikke:’Det setter jeg hodet i pant på!’ for du kan ikke gjøre et eneste hårstrå verken hvitt eller svart.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Si bare:’Ja, det vil jeg’ eller’Nei, det vil jeg ikke’. Det rekker. Tanken om å legge mer autoritet i dine ord ved å sverge kommer fra den onde.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
Dere har hørt at det står i Moseloven:’Dersom et øye blir skadet, må den skyldige betale med sitt eget øye. Og dersom en tann blir skadet, skal han betale med sin egen tann.’
39 Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!
Men jeg sier: Møt ikke vold med vold. Slår noen deg på det ene kinnet, vend da også det annet til ham.
40 Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!
Blir du stilt for domstolen og de tar fra deg skjorta di, gi dem da yterplagget også.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham!
Befaler noen deg å bære hans reisegods en mil, bær den da to.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
Gi til den som ber deg og vend ikke ryggen til den som vil låne av deg.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
Dere har hørt at det står i Moseloven:’Du skal elske dine medmennesker og hate dine fiender.’
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
Men jeg sier: Elsk fiendene deres! Be for dem som forfølger dere!
45 for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
Da viser dere virkelig at dere er barn til deres Far i himmelen. Han lar solen skinne og regnet falle både på onde og gode, både på de som følger hans vilje, og de som ikke gjør det.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme?
Hva er det som er så ekstra med at dere elsker dem som elsker dere? Det gjør jo tollerne også.
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme?
Dersom dere hilser vennlig på vennene deres, men ikke på noen andre, hva er det som er så ekstra med det? Det gjør jo også de som ikke kjenner Gud.
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
Derfor skal dere være like gode som deres Far i himmelen, han som er fullkommen god.”
