Matthæus 5
1 Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
Daro derey shiiqidayssa Yesuusi be7ida wode deriya bolla keyidi uttis. Iya tamaareti iyaakko shiiqin,
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
hayssada yaagidi tamaarssis:
3 „Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
“Bantta ayyaanan manqoti anjjettidayssata, salo kawotethay enttassa.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
Yeekkeyssati anjjettidayssata, entti minthetho demmana.
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
Bantta wozanan ashkketi anjjettidayssata, entti sa7aa laattana.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
Xillobaa oothanaw koshatteyssatinne saamotteyssati anjjettidayssata, entti kallana.
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
Maareyssati anjjettidayssata, entti maarotethi demmana.
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
Wozana geeshshati anjjettidayssata, entti Xoossaa be7ana.
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
Sigetheyssati anjjettidayssata, entti Xoossaa nayta geetetti xeegettana.
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
Xillobaa oothiya gisho gidi, goodetteyssati anjjettidayssata, salo kawotethay enttassa.
11 Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.
“Asay hinttena ta gisho gidi cayaa wode, gooddiya wodenne hintte bolla iitabaa ubbaa worddon odisiya wode hintte anjjettidayssata.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Hintte woytoy salon gita gidiya gisho ufayttite, hashshu giite. Hinttefe kase de7iya nabeta hessada goodidosona.
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
“Hinttee biittaas maxine; maxiney ba maxinetethaa aggiko, ba mal7otethaa waati zaari demmanee? Kare holin asan yedhdhettanaappe attin aybiskka maaddenna.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
“Hintte biittaas poo7o; dere bolla de7iya katamiya qosettanaw dandda7ukku.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Xomppe oythidi son de7iya asa ubbaas poo7ana mela dhoqqa son wotheesippe attin daallo gidon wothey baawa.
16 Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Hessa mela asay hintte lo77o oosuwa be7idi, salon de7iya hintte aawa bonchchana mela hintte poo7oy asa sinthan poo7o.
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
“Taani Muse higgiyanne nabeta qaala shaaranaw yida hinttew daanoppo. Taani, entti odidayssi tuma gideyssa qonccisanaw yasippe attin shaaranaw yabiikke.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.
Ta hinttew tuma odays; saloynne sa7ay aadhdhana gakkanaw higge ubbay polettanaappe attin higgiyafe issi qaalay woykko pidaaley aadhdhenna.
19 Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Hessa gisho, ha kiitatappe guuxiya issi kiitaa menthiya oonikka qassi harata hessatho oothana mela tamaarssey oonikka salo kawotethan ubbaafe guutha gidana. Shin ha kiitaa poleysinne haratakka polana mela tamaarssey salo kawotethan gita gidana.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Ta hinttew odays; hintte xillotethay Farisaaweta xillotethaafenne higge asttamaareta xillotethaafe aadhdhonna ixxiko, salo kawotethaa gelekketa.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.
“Hintte mayzatas, ‘Wodhoppite; shemppo wodhida oonikka pirddettana’ geetettoyssa si7ideta.
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Shin ta hinttew odays; ba ishaa hanqettiya ubbay pirddettana. Ba ishaa cayaa oonikka daynna sinthi pirddas shiiqana. Ba ishaakko, ‘Eeyay’ giya oonikka qassi gaanname taman pirddettana. (Geenna g1067)
23 Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
“Hessa gisho, neeni ne yarshshuwa yarshshiya wode ne ishaa qohidabay new akeeketiko,
24 saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
ne yarshshuwa he bessan aggada ba; koyrota bada ne ishaara giiga; yaata simmada, ne yarshshuwa Xoossaas yarshsha.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
“Nena mooteyssara pirdda keethi bashe oge bolla iyara giiga. Hessi atto giikko I nena daynna sinthi efana. Daynnay nena qachcheyssas aathi immana; I nena woynen yeggana.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.
Ta tuma odays; ne bolla pirddettida accuwa issi santimey attonna cigga onggana gakkanaw qasho keethafe keyakka.
27 I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.
“Hayssafe kase, ‘Laymatoppite’ geetettoyssa si7ideta.
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Shin ta hinttew odays, maccas xeellidi, amottida ubbay ba wozanan iira laymatees.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
Ne ushachcha ayfey new nagaras gaaso gidikko, kessa hola. Ne asatethay kumethi gaanname taman wodhdhanaappe ne asatethaafe issoy dhayikko new lo77o. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
Ne ushachcha kushey new nagaras gaaso gidikko, iya qanxa hola. Ne asatethay kumethi gaanname taman wodhdhanaappe ne asatethaafe issoy dhayikko, new lo77o. (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
“‘Ba machchiw yeddiya oonikka anjjo worqqatiya immo’ geetettis.
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Shin ta hinttew odays; ba machchiya laymatonna de7ishin billiya ubbay iya laymatana mela oothees. Hessadakka, anjjettida maccasiw ekkiya ubbay laymatees.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
“Hintte mayzatakko, ‘Worddon caaqqofite; hintte Xoossaa sinthan caaqqidayssa polite’ geetettidayssa si7ideta.
34 Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
Shin ta hinttew odays; ubbarakka caaqqofite. Xoossay uttiya araata gidiya gisho, salon caaqqofite.
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Iya tohoy yedhdhiya soo gidiya gisho, sa7ankka caaqqofite. Gita kawuwa katama gidiya gisho, Yerusalaamenkka caaqqofite.
36 Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort.
Hintte binaanappe issuwaka boothi woykko kareethi oothanaw dandda7onna gisho, hinttee hintte huu7enkka caaqqofite.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Hessa gisho, hintte qaalay, ‘Ee’ woykko ‘Akkay’ gido. Hessafe kare keyey Xalaheppe yees.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
“‘Ayfe gisho ayfe; achcha gisho achche’ geetettidayssa si7ideta.
39 Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!
Shin ta hinttew odays; hintte bolla iitabaa oothiya uraara eqettofite. Oonikka ne ushachcha shakalaa baqqiko ne haddirssa shakalaakka bessa.
40 Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!
Issi asi ne shaamiziya ekkanaw nena mootikko, ne kootiya gujjada imma.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham!
Issi asi nena wolqqan babaa toossidi issi saate oge baara baana mela nena un77ethiko, iyara nam77u saate oge ba.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
Woossiya oodeskka imma; neeppe tal77anaw koyaa oonakka diggofa.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
“‘Nena doseyssa dosa; nena ixxeyssa ixxa’ geetettoyssa si7ideta.
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
Shin ta hinttew odays; hintte morkketa dosite; hinttena qoheyssatas woossite.
45 for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
Hessatho hintte oothiko, salon de7iya hintte aawas hintte nayta gidana. I iitatasinne lo77otas awa kessees; xillotasinne nagaranchchotas ba iraa bukisees.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme?
Hinttena dosiya asaa xalaala hintte dosikko, hinttew ay woytoy de7ii? Hari attoshin, qaraxa qanxiseyssatikka hessa oothoosona.
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme?
Hinttee, hintte ishata xalaala sarothiko, haratappe ay hara aadhdhiyabaa oothidetii? Hari attoshin, Xoossaa ammanonna asaykka hessa oothoosona.
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
Hiza, salon de7iya hintte aaway polo gidoyssada hintteka polo gidite.
