Matthæus 5
1 Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
Iyesus b́ shuuts shoydek't sha'iru ay asho b́ bek'tsok'on, guri abaats kesht beeb́dek'i, b́ danifwots b́maants t'iinbodek'i.
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
Hank'o et tnwere daniyo dek'b́twi.
3 „Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
«Dari mengstu bok b́wottsotse, Ik'ats te'eyirwots derekne.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
Ik'o boon b́ k'up'shitwotse, shiyanirwots derekne.
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
Sheeng ashuwots datso bo naatetwotse derekne.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
Kááw keewo k'ak'irwotsnat shashwirwots, boworitwootse derekne.
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
Bosh maac'o k'ewetwosh maac' nefitwots derekne.
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
Nib s'ayin detstswots Ik'o bobek'etwotse derekno.
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
Ash ashi dagotse manonat jeenon woshitwots, Ik'i nana'uwotsiye eteetwotse derekne.
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
Kááw keewosh gisheyirwots Ik'i mengstu bok bwottsotse Derekne.
11 Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.
«T jangosha err ashaashwots itn boc'ashor bogiishor, kooton it shúútso bot'afiwor derek itne.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Dari mengstotse it daatsit k'awntso een b́wottsotse gene'ore, ayide gene'ore. Itiyere shin teshts nebiyiwotsi mank'o gishewo boats betsrne.»
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
Manats dabt Iyesus hank'owa bíet, «It datsatsi beerok'o itne, ernmó beero b́shaawo b́ t'ut'etka wotiyal b́shaawo aak'alrniya aaniy daatso b́faliti? Úromaants juweyar ashon net'eyoniyere okoon shinomaants egoshor woteratse.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
Itiye datsansh sháán itne, guri abaats ageets kitu ááshosh falratsane.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Ashuwots c'eesho c'eeshde'er mootse fa'a ash jamwotssh b́sháánitwok'o girgijiyatsa bogedfoni bako oosh shirots dashan geraknee.
16 Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Mank'o ashuwots it sheeng fino be'ear it nih darotstso bo mangiytwok'o, it sháánonwere ash jami shinatse shááne.»
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
Aaninwere Iyesus hank'o bíet, «Muse nemonat nebiyiwots danits dano gakosh twatsok'o itsh bíarerawok'owa, taaye bos'eentwok'o woshoshe t weyi bako gákosh waratse.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.
Ariko itsh keewirwe, daronat datson bobeshefetsosh nem jamo s'eenetwe bako nemotse fidel múk'na'a iku wee k'op'u t'afratsane.
19 Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Mansha tzazi múkna'anotsitse dab iku gaketwonat k'osh ashuwotswor bogaketwok'o boon danit asho dari mengstotse múk'ee b́wotitiye. Ernmó t tzazi jamanotsi s'eentsosh, k'oshwotswere bo s'eentsitwok'o boon danit asho dari mengstotse een wotitwe.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Manshe kááw it woto nem danifwotsenat ferisawino eteefwotskoniyere bogo b́k'azal b́jamon dari mengstots it kindrawok'o itsh keewirwe.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.
«Yoots dúr teshts ashuwotssh eteetso shishrte, manwere ‹úd'k'aye, ash úd'tsats angshetwe› eteeke.
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Taamó itsh keewirwe, bíeshwi fayitw jamats angsha angsheti, ando bí'eshush, ‹Nee woterawani!› err c'ashetwo angshirwots shinatse bíats angsheti, ‹Dartsani› err c'ashetu jamo gahanem tawotsa b́kinditwok'o bíats angsheti. (Geenna g1067)
23 Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
Eshe nee n wosho gizi wosh t'intseyiru t'arp'ezok Ik'osh n door, niyats iirts eshwo b́ beewo n gawitka wotiyal,
24 saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
n wosho gizi wosh t'intsiru tarap'ezmanok gerk'rar, amr shini n eeshunton manewe, maniyere okoon aanar n wosho t'intswe.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
N balngaro neen s'amire angishi moo maants b́ damfere weerindatse káári n balangaronton ik wotowe. Man woto b́k'zal n nbalangaro danyosh, danyonwere polisosh, polisonu beshde'er b́ ime tipi moots n kinditi.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.
Aroniye neesh ti keewiri, niyats angshets santimi tebu day ni'ishfetsosh b́ jamon manitse keyatsne.»
27 I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.
Manats dabt Iyesus hank'owa bíet, «Wido amk'aye!» eteetsok'o shishrte.
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Taamó itsh keewirwe, «Máátso s'iilt tewnts jamo, manoor b́ nibotse binton k'eeree» etre.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
N k'ani ááwo morro nfinitwok'o neen b́woshitka wotiyal, kishde juk'rowe! niats jamó gahanemits b́ juwewoniyere níatsatse ikoko nt'ut'o neesh k'anefe. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
N k'ani kisho morro n finitwok'o b́ k'aliyal, k'ut'de juk'rowe, niats jamo gahanemits b́ juwewoniyere niatsotse ikoku n t'ut'o k'anefe neesha. (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
«B́ máátsu fakshitu jamo bin b́fakshtsok'o kitsit frmo bish ímee» etre.
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Taamó «Widi jangon b́wotiyala bako, b́ máátsu fakshitu jamo widets bwotitwk'owa bin b́woshiti, fakshetsu deke'etu jamonwere widetsiye b́wotiti.»
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
Ando shin ashuwotssh, «Kooton taark'ayere, ernmó it taaro doonzosh s'eentswere» eteetsonowere shishrte.
34 Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
Taamó, «B́jamonor taark'ayere» etirwe itsha. Daronwere Ik'i beyoki joor b́wottsotse, daronor b́wotiyal,
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Datsunwere doonzo tufi need'oko bwottsotse datsonor taark'ayere, nugus eeno kitu bwottsotse Iyerusalemno taark'ayere,
36 Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort.
N took s'iirotse ikunor dab nas'o wosho wee aak' wosho nfalrawotse ntookonor b́wotiyal taark'aye.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Mansh it noon keew keewon «Ee» it etal «Ee» et wotowa wee «Iya'a» it etal «Iya'a» et wotowa bako maniyere beshtso shed'anikee.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
« ‹Ááwi shegro ááwa, gáshi shegro gásha› eteetsok'o shishrte.
39 Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!
Taamó hank'o etirwe itsha, gond itats finiru ashuwotsats weero wersh k'ayere. Ernmó nk'ani malalo jabitwosh ngiri malalo ananshde ime.
40 Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!
Ash iko nkito dek'osh geeyar niyatse b́moshal, n kotiyonor b́dek'etwok'o bísh k'ayk'rowe.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham!
Ash iko ‹Taanton kuro kurde ik kilo metrok'o amee, › err neen b́shefiyal, nemon kuro kurde git kilometro bínton amee.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
Niyoke k'onitwosh ime, niyoke gushosh geyirwosh k'aze etk'aye.»
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
Manats dabt Iyesus hank'owa bí'eti, « ‹N giyo shune, n balngaro shid'ee› eteetsok'o shishrte.
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
Taa it balngarwotsi shunere, iti gishirwotssh Ik'o k'onwere» etirwe.
45 for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
Han it k'aliyal, darotse fa'o it nihsh nana'úwotsi wotitute. Bíye gondwotsnat sheengwotssh aawo kishirwee, mank'o kááwwotsnat k'uurwotssh bí awsho butsirwee.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme?
Iti shunir ashuwots s'uzi it shunal eeg k'awntse it detsi? Morretswots mank'o k'alirunoshna
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme?
It eshwots s'uzi jamo it aatitka wotiyal eshe aawne bogo it finirwoni? Ik' ash woterawotswor mank'o k'alirunoshna?
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
Eshe daritstso it nih s'een b́wottsok'o itwere s'eenwotsi wotoore.
