Matthæus 4
1 Da blev Jesus af Aanden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen.
Male Jisua hah Diabol methêma a om rangin Ratha'n ramchâra a tuong zoi.
2 Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig.
Sûn sômminli jân sômminli sâk sâkloiin a om suolechu Jisua hah a vonchâm zoia.
3 Og Fristeren gik til ham og sagde: „Er du Guds Søn, da sig, at disse Stene skulle blive Brød.”
Hanchu Diabol a honga, a kôm, “Pathien Nâipasal ni nîn chu, hi lungngei hih vâipôl chang rangin chongpêk roh,” a tia.
4 Men han svarede og sagde: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.”
Hannirese, Jisua'n a kôm han, “Pathien Lekhabu'n Miriem hi vâipôl korongin ring no nia, Pathien bâia chong hongsuokin kêng an a ring rang ani,” tiin a thuona.
5 Da tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham paa Helligdommens Tinde og siger til ham:
Hanchu Diabol'n Jisua hah, Khopuilien Inthieng Jerusalema a tuonga, Biekin sîpinsângtaka a mindinga,
6 „Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænder, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.”
male a kôm, “Pathien Nâipasal ni nîn chu nangma nethenin inchôm inla, Pathien Lekhabu'n ati anghan: ‘Nu chungroia chu Pathien'n a vântîrtonngei chongpêk ngei a ta; an kutngei leh nang lei modong an tih, masikin ne kengei luo khom lunga nên sûi loina rangin,’” a tia.
7 Jesus sagde til ham: „Der er atter skrevet: Du maa ikke friste Herren din Gud.”
Jisua'n a kôm, “Aniatachu Pathien Lekhabu'n, Pumapa na Pathien minsin no roh, ti khom ânziek sa,” tiin a thuona.
8 Atter tager Djævelen ham med sig op paa et saare højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham:
Male, Diabol hah muol insângtaka a tuonga rammuola rêngramngei murdi le an roiinpuinangei a min mua.
9 „Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig.”
A kôm, “khûkinbilin chubai mi ni mûkin chu hi ngei murdi hih nang pêk let ki tih,” a ti pea.
10 Da siger Jesus til ham: „Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.”
Male Jisua'n a kôm, “Soitan, rotpai roh! Pathien Lekhabu'n, ‘Pumapa na Pathien vai chubaimûk inla, ama sin vai tho roh a ti!’” tiin a thuona.
11 Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.
Masuole chu Diabol'n Jisua a mâka; male vântîrtonngei an juonga, ama an juong san zoi.
12 Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa.
Jisua'n, John an sûr ti a riet lechu, Galilee rama a thengpata.
13 Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne,
Nazareth a mâka, Capernaum khopuia ava om zoia, mahah Galilee Dîl pang Zebulun le Naphtali ramhuola om ani.
14 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Mahi dêipu Isaiah lei ti hah ahongtung adikna ranga ani:
15 „Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galilæa,
“Zebulun ram le Naphtali ram, tuipui panna lampuia, Jordan râl kângkhat tieng, Galilee, Jentailngei ram!
16 det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgaaet et Lys.”
Ijîng nuoia om mingei han vâr roiinpuitak mûng an ta. Thina ram ijîng nuoia omngei chunga han vâr hah hong êl atih.”
17 Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: „Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.”
Ma zora renga hah Jisua'n, “Nin nunsienangei renga inhei ta roi, Invân Rêngram hih anâi zoi sikin!” tiin thurchi misîr a phut kelen zoi.
18 Men da han vandrede ved Galilæas Sø, saa han to Brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Jisua'n Galilee dîl pang rûla a chai anghan ngasûrpungei lâibungsa inik a mu ngeia, Simon (Peter an ti) le anâipa Andrew, dîla lên leh nga an sûra.
19 Og han siger til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.”
Jisua'n an kôm, “Ko kôm hong ungla, miriem sûrna chang nangni minchu ki tih,” a tipe ngeia.
20 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Voikhat rengin an lênngei an mâkraka, an jûi kelen zoi.
21 Og da han derfra gik videre, saa han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte paa dem.
Ava se nôk uol vietin chu lâibungsa adang, Zebedee nâipasalngei Jacob le John ava mu ngei nôka. Anni ngei hah an pa Zebedee leh an rukuong sûnga an lei oma, an lênngei an lei sina. Jisua'n a koi ngeia,
22 Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
male voikhat rengin rukuong le an pa mâkrakin, an jûi kelen zoi.
23 Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket.
Jisua'n Galilee ram pumpuia a sea, synagog in sûng ngeia a minchua, Rêngram Thurchi Sa a misira, mingei lâia natna le damloina jât tamtak a mindama.
24 Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Haande Sygdomme og vare plagede af Lidelser, baade besatte og maanesyge og værkbrudne; og han helbredte dem.
Ama chungroi hah Syria ram pumpuia ânthang zoia, masikin mingei han damloi murdi, natna jât tamtak le intaknangei renga an hong tuong ngeia: ramkhori sûrngei, risangol inveingei, phalkhatthi ngei, hah Jisua'n a lei mindam ngei pak ani.
25 Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra Landet hinsides Jordan.
Galilee ram le Khopui Sôm ngei renga, Jerusalem renga, Judea ram renga le Jordan râla ramngei renga mipui tamtak ama an jûi zoi ani.
