Matthæus 4
1 Da blev Jesus af Aanden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen.
ATSIM'ISTAAW ksĭs'tapiksŏkkui itŭmitŭppĭp'iuaie Jesus, sauum'itsitappiua mŏk saksksĭnnoŏsaie.
2 Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig.
Ki nĭsĭp'puyi koku'ĭsts, ki nĭsĭp'puyi ksĭstsikuĭsts otsĭt'saioyipists, itsakoo'notsiu.
3 Og Fristeren gik til ham og sagde: „Er du Guds Søn, da sig, at disse Stene skulle blive Brød.‟
Ki Issaks'ksĭnĭmaitappii itoto'yĭnaie an'iĭnai, Ikŭm'ŭmeniki Ap'ĭstotokiua okku'i, am'oxim ok'otokixĭm sĭtsĭp'satsisau mŏkitapaiĕnasau.
4 Men han svarede og sagde: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.‟
Ki itŭnĭs'tsiuaie, Sĭnaip Matap'pi matokot'otsipaitappi'iuats napaiĕn, Ap'ĭstotokiua maoi'i umutokŏnai'poawsĭsts aiakotsepaitappiiu.
5 Da tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham paa Helligdommens Tinde og siger til ham:
Sauum'itsitappiuă otsĭtsitapĭppiok Atsĭm'akapioyĭs, ki itokhit'sipotoyeik Nato'iapioyĭs,
6 „Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænder, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.‟
Ki an'ĭstsiuaie, Ikŭm'ŭmeniki Ap'ĭstotokiua okku'i, ĭnĭs'suiauŭnit: sĭn'aip, akanĭstsiuax oto'tokatatsix ksĕsto'a: ki otsu'auĕsts kitakitotsiketsi'enokiau, kokŏt'sĭsts kŏkstai'tŭkŏkhsau ok'otoki.
7 Jesus sagde til ham: „Der er atter skrevet: Du maa ikke friste Herren din Gud.‟
Jesus itŭnĭs'tsiuaie, mat'sĭnaip, kimataksaksksĭnoau'ats Nin'a, kitap'ĭstotokă.
8 Atter tager Djævelen ham med sig op paa et saare højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham:
Sauum'itsitappiuă spaiĭstŭkki otsittŭmmi'piokaie itaiĭstummŭt'tsiikaie kŏnauau'ŏsinists ki istsap'inatsiikiests;
9 „Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig.‟
Ki anĭstsiuaie, am'ostsim kŏnauau'ŏsĭnĭsts kitak'okoto, apĭs'tuksĭsanopieniki, atsĭm'mĭmmokeniki.
10 Da siger Jesus til ham: „Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‟
Jesus itŭman'ĭstsiuaie, Mĭs'taput, Satan: sĭn'aip, Nina Ap'ĭstotokiua kitak'atsĭmmĭmmau, ki kitak'aitanĭstaitoau.
11 Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.
Ki Sauum'itsitappiuă otai'skikaie ki, sat'sĭk, oto'tokatatsix ito'toyikiax ki otspum 'okax.
12 Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa.
Jesus otokh'tsĭmsi John ĕen'ŏsaie itsitap'po Galilee:
13 Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne,
Ki otŭnĭstŭpa'atosaie Nazareth, Capernaum ito'to ki itoko'yiu, ĭssoots'i omŭk'sikĭmi ai'aketsksŏkkui Zebulon ki Nephtalim:
14 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Isaiah otse'poawsin mŏksenŭpanĭstosi otanipi,
15 „Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galilæa,
Zebulon ĭstau'ossĭnni ki Nephthalim ĭstau'ŏssĭnni o mŭk'sikĭmi ĭsta'potsim, Jordan ap'ŭmmotsim, Galilee ĭstok'auaax;
16 det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgaaet et Lys.‟
Anniks'ĭsk matap'pixk, ski'natsi itau'pixk omŭk'anatsi nan'ĭmmiau: ki anniks'ĭsk matap'pixk auŏssĭn'ni eĭnsĭn'ni itstsi'ipi ki eĭniu'tŭxĭssĭnni itstsi'ipi, itau'pixk, ksĭstsikui'natsiu otsŭs'kŏpsiu.
17 Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: „Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.‟
Annik' Jesus aumŭtŭpsokse'puyiu, ki an'iu, Sauai'tsitak; Spots' ĭmistokŏk'itsimani ăststsiu'.
18 Men da han vandrede ved Galilæas Sø, saa han to Brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Ki Jesus, auau'ŏkassi, Galilee ĭstomŭk'sikĭmi, itsĭnnu'yiuax aiĭs'kŭnnĭmotseiyix, Simon, an'ĭstau Peter; ki oskŭn' anĭstau Andrew, ĭsksĭmmatŭk'kiomikatsĭs omŭk'sikĭmi itai'suiapĭxĭmiauaie, tŭk'ka itomik'aitappiisau.
19 Og han siger til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
Ki itŭnĭs'tsiuax, noksŭppa'akik, ki kitakitaumik'ottaiau matap'pix.
20 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Ki atomik'atsuai itskĭm'miau ki itopokiuo'iauaie.
21 Og da han derfra gik videre, saa han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte paa dem.
O mŭt'tŭkkiosi matsĭtsĭnnuyeiuax mat'toskŭnĭmmotseiix, James, Zebedee o ku'yi, ki John oskŭn', ipĭt'sŭpĭnnuyiuax ak'iosatsĭs, Zebedee, iin'oauaie, aip'sĭmiax otomik'atsuauax: ki itsĭn'nikŏttsiuax.
22 Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
Ki ipĭt'skĭttsiiauaie un'oauaie ki ak'iosatsĭs, ki itopokiuo'iauaie.
23 Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket.
Ki Jesus Galilee ĭstokŏnau'ŏssĭnni itap'auauŏkau, otatoiapioko'auĕsts itai'pĭstsksĭnimatstokiu ki aisokse'puyiu spots' im istsetam'itsĭniksĭnni; ki matap'pix opŭs'tsĭmmesuai ki otok'tokossĭnuauĕsts ikŏn an'kŭttutuyiuax.
24 Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Haande Sygdomme og vare plagede af Lidelser, baade besatte og maanesyge og værkbrudne; og han helbredte dem.
Ki otap'ĭstutŭksĭnni ikŏnauanetŭnĭstopaie Syria ĭstau'ŏssĭnni; ki ikŏnai'oktokosix, ki amianĭstsipŭs'tsĭmisix, ki anniks'isk matap' pixk sauumitsitappiuă itsĭps'tokoyiau, ki mat'tsapsix, ki an'auxenix, ikŏnitautsĭppotoaiax; ki ikŏnau'kuttutuyiuax
25 Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra Landet hinsides Jordan.
Ki Galilee ĭstokŏnai'tappix ikŏnawk'pokiuoiauaie, ki Decapolis, ki Jeiusalem, ki Judæa, ki Jordan ap'ŭmmotsim ĭstŏkonai'tappix matsekŏnawkpokiuo'iauaie.
