Matthæus 3
1 Men i de Dage fremstaar Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger:
Erah tokdi Juungtemte Joon ih Judia hadaang phisaang hah mong ni Rangte tiit ah phang baat rumta.
2 „Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.‟
“Sen rangdah nawa ngaak ehan,” heh ih baatta, “tumeah Rangmong Hasong ah thok nanah ih hala!”
3 Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: „Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
Khowah Isaia ih banbaatta wah ah Juungtemte Joon angta eradi amet liita, “Mih esiit phisaang hah mong ni riingla, ‘Teesu raangtaan ih lam ban hoon thiin an; Heh khoom suh lamjun et hoon an!’”
4 Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning.
Juungtemte Joon nyuh akhat ah mokchongdoot roon nawa ih hoon arah angta; heh roomkhe ah siikhoop angta, erah damdi heh phaksat ah wotuute nyia woma nawa najui angta.
5 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan.
Mina loong ah heh jiinni Jerusalem nawa kalomthok rumta, erah damdi Jordan juung re ko Judia juungkhuung re nawa loong nep thokta.
6 Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Neng ih neng rangdah loong ah dokbaat leh, Jordan adi juung ah tem rumta.
7 Men da han saa mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Daab, sagde han til dem: „I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?
Heh ih Pharasi nyi Sadusi miloong juungtem lomthok rumha ah tup ano li rumta, “Pu sen loong ah—o ih baat tahan sen Rangte tenkhat ra hala dowa epi ete eah?
8 Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,
Sen rangdah nawa elek elan ih jatjih reeraang pakna ah chaak re kah an.
9 og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
Sen ih nakmok thun an Abraham suh sengte sengwah li ih no hepi kih eah. Ngah ih baat rumhala Rangte ih bah arah jong ah toon ano uh Abraham suh asah ejen hoon et ah!
10 Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
Chaang ah bang heh heng nah joot haat raang ih ban thiin eha; bang marah hetiik tatiikka loong abah joot ano we nah tak ah.
11 Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligaand og Ild.
Ngah ih sen juungtem rumhala ah langla sen rangdah nawa ngaaklek etan ih jat suh, enoothong nga lini wasiit ra hala rah ih bah Esa Chiiala nyia we nawa ih tem han. Heh ah nga nang ih elongthoon ang ah; ngah bah Heh lakhoop pak taajoh tha uh taliikang.
12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.‟
Heh di raan dannun theng chuulaang nep jeela. Heh ih raanteh hewong ah pung nah lomthiin ah, eno hephaang loong ah we babah uh lamettheng adoh mattak ah.
13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham.
Erah tokdi Jisu ah Galili nawa thok haano Juungtemte Joon jiinni Jordan juung ni heh juungtem thuk suh ra taha.
14 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: „Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!‟
Enoothong Joon ih heh tenthun ah lekthun thuk suh taat liita. “Nga juungtem botseh an ih temjih ang tahang,” Joon ih liita, ang abah uh an ah nga jiinni thok halu nih!”
15 Men Jesus svarede og sagde til ham: „Tilsted det nu; thi saaledes sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed.‟ Da tilsteder han ham det.
Eno Jisu ih heh suh ngaak baatta, “Emah ju toom ang ah. Rangte ih jamha loong ah seng emamah ih re theng.” Erah thoidi Joon ih thangta.
16 Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene aabnedes for ham, og han saa Guds Aand dale ned som en Due og komme over ham.
Jisu ah juungtem nawa dokkhoom damdam rang kaasak ah daap eta, eno Rangte Chiiala ah wotuupi likhiik ih datpuh ra haano heh sak ni phaak raaha rah tupta.
17 Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.‟
Erah lilih root esiit dongjengta, “Arah ah nga mongnook Sah, heh suh ngah rapne ih roonlang.”
