< Matthæus 3 >

1 Men i de Dage fremstaar Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger:
ANNISTS'ISK ksĭstsiku'ĭstsk John Baptist ito'to Judæa istoksĭs'tapiksŏkkui, itŭs'-ksĭnimatstokiu,
2 „Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.‟
Ki an'iu sauai'tsitak, spots'im ĭstsĭn'naiisĭnni aststsiu'.
3 Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: „Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
Am'auk annŏk' matap'piuŏk Isaiah prophet an'iu Nitsităppiuă ksĭstapitauosĭnim sokse'puyiu, Sŭppoatsĭstotokh'sattoat Nin'a oksokui, oksoku'ĭsts mokŏm'otstsĭsests.
4 Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning.
Ki John, Camel oku'yĭsts, itsĭs'totosiu, ki ĭstsikŏp'okui itsep'siu; ki otso'ŏssĭnĕsts tsikatsix ki namap'iniu.
5 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan.
Jerusalem istokŏnai'tappix otokŏnitota'akax, ki Judæa ĭstokŏnai'tappix, ki Jordan ĭstauŏssĭn'im ĭstokŏnai'tappix mat'okŏnitautaakax.
6 Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Ki nie'tŭktai Jordan (an'istop), otsĭt'ŭstapinopiax, ki otsauum'itsitappiisuĕsts aiinŭp'anĭstomiauĕsts.
7 Men da han saa mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Daab, sagde han til dem: „I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?
Ki otsinno'ŏssax otas'taaiĭssax akai'tappiiax Pharisees ki Saducees, otsittŭp'auauŏkŏssax otsĭtŭsta'pĭnŭkipi, an'ĭstsiuax, Pĭtseksĭnau'kosix, tŭkka' kĭtan'ikoau kŏkanĭstŭpĭstŭpiksatossuai annik' ĭstse'tŭksĭnik astai'tsiik?
8 Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,
Ai'sŭsksattok matsiĭn'ĭsts mŏk'itanĭstosi kĭtsauai'tsitani:
9 og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
Pini'tsitsiikasik kĭtsitsi' tanauĕsts kok'kĭtŭnĭssuai Kĭn'un Abrahami; kitan'ĭstopuau Ap'ĭstotokiua, am'oxim okotokix ikotsĭstauatomoaiau Abraham pokax.
10 Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
Kiannok' kŏts'eksĭsts kaxa'kin itsipo'toau: kŏnai'ĭstsĭs saiĭnasĭssi ak'aikakiaiau ki ak'aututsaiau.
11 Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligaand og Ild.
Okke' kimut'sĭtŭstapĭnopuau kŏkkĭtsisauai'tsitasuai: apatots'ĭk annŏk' ai'aksakootoŏk aiĭs'skunitapsiu, nimatsĭkŏkokotopa'tomoauats matsikĭsts': Ostoi' kimutak'ĭstapĭnokoau Atsĭm'istaaw ki ĭs'tsi:
12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.‟
Ose'kotŭkkiatsĭs ai'ĭnĭmaie, kiaupŭx'ĭxtoxixi otsĭt'aisuisuitsipĭk'iakipi aiaksokapse'maie, osos'tsipĭkiapioyĭs aiakitsĭptsĭpotomĕsts otapaiĕn'ĭnsĭmmanĭsts; ki ĭstotox'ksiĭsts ĭstsi'i matakatsiu'ats ai'aketsĭnsimĕsts.
13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham.
Jesus Galilee itŭm'aumatto, Jordani nie'tŭktai ito'to, John mŏkitsĭstapĭniĭsaie.
14 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: „Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!‟
Ki John paiau'tsimĭuaie, ki otan'ikaie, ksĕsto'a ĭs ta' pĭn o kĭt, kitaketak'sipuksipat to kŏkokotsĭs'tapĭnnŏksi, ki kumauksipuksipaakĭks?
15 Men Jesus svarede og sagde til ham: „Tilsted det nu; thi saaledes sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed.‟ Da tilsteder han ham det.
Jesus an'ĭstsiuaie pokĭtse'tsĭt annok': nŏks'ĭstutsĭsĭnan mokŏm'motsitappiisĭnni. Itŭmipaio'kĭts etomoyiuaie.
16 Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene aabnedes for ham, og han saa Guds Aand dale ned som en Due og komme over ham.
Ki Jesus aiĭs'tapĭnnŏssi, itopĭtsĭssoa'tomaie okke': ki, sat'sĭk, spots'im kau'opiu, ki nan'nuyiuaie Ap'ĭstotokiua otatsĭm'istaaw itutui'sŭpĭnŭmaie sĭstsi'i itsĭnauŭni'ĭnai, ki itokhitopi'ĭnai:
17 Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.‟
Ki, satsik, epo'awsĭnni spots'im itunni'u amok'auk nĭtŭk'omĭmokoa, nitsekŏkh'sĭmau.

< Matthæus 3 >