Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
De grand matin, tous les principaux sacrificateurs et les anciens du peuple tinrent conseil pour faire exécuter Jésus.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Après l'avoir lié, ils remmenèrent et le livrèrent à Ponce-Pilate, qui était gouverneur.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Alors Judas, qui l'avait livré, voyant que Jésus était condamné, se repentit, et alla rendre les trente pièces d'argent aux principaux sacrificateurs et aux anciens,
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
disant: «J'ai péché en livrant le sang innocent.» Mais ils lui dirent: «Que nous importe? cela te regarde.»
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Là-dessus, Judas jeta les pièces d'argent dans le temple, se retira, et alla se pendre.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
Les principaux sacrificateurs, ayant ramassé l'argent, dirent: «Il n'est pas permis de le mettre dans le trésor, puisque c'est le prix du sang; »
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
et, après en avoir délibéré, ils achetèrent avec cet argent le champ du Potier pour la sépulture des étrangers.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
C'est pourquoi ce champ est appelé encore aujourd'hui le Champ du Sang.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Alors s'accomplit ce qui avait été dit par le prophète Jérémie: «Et ils ont reçu les trente pièces d’argent, prix de celui qui avait été mis à prix et qu’ils avaient taxé de la part des enfants d'Israël,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
et ils les ont données pour le champ du Potier comme le Seigneur me l’avait commandé.»
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
Cependant Jésus comparut devant le gouverneur, qui l’interrogea, disant: «C'est toi, qui es le roi des Juifs?» — «Tu le dis, » lui répondit Jésus.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Quand les principaux sacrificateurs et les anciens l'accusaient, il ne répondait rien.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Alors Pilate lui dit: «N'entends-tu pas de combien de crimes ils te chargent?»
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Et Jésus ne répondit pas même sur un seul point, ce qui étonna fort le gouverneur.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
C'était la coutume, à chaque fête, que le gouverneur relâchât un prisonnier, celui que le peuple voulait.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Or, on détenait alors un prisonnier fameux, nommé Barrabas.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
Pilate, ayant fait assembler la multitude, lui dit: «Lequel voulez-vous que je vous relâche? Barrabas, ou Jésus, qu'on appelle Christ?»
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Car il savait que c'était par envie que les sénateurs l'avaient livré.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
D'ailleurs, pendant qu'il siégeait sur son tribunal, sa femme lui avait fait dire: «Ne te mêle pas de l'affaire de ce juste, car j'ai eu, aujourd'hui, des rêves affreux à cause de lui.»
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Mais les principaux sacrificateurs et les anciens persuadèrent au peuple de demander Barrabas, et de faire périr Jésus.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
Le gouverneur, prenant la parole, leur dit: «Lequel des deux voulez-vous que je vous relâche?» — Barrabas, » dirent-ils.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Pilate reprit: «Que ferai-je donc de Jésus, qu'on appelle Christ?» Ils dirent tous: «Qu'il soit crucifié!»
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
— «Quel mal a-t-il donc fait?» dit le gouverneur. Mais ils crièrent encore plus fort: «Qu'il soit crucifié!»
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
Pilate voyant que son insistance ne servait à rien, mais que le tumulte allait croissant, prit de l'eau, se lava les mains à la vue du peuple, et dit: «Je suis innocent du sang de ce juste: cela vous regarde.»
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
Et tout le peuple répondit: «Que son sang soit sur nous et sur nos enfants!»
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Alors il leur relâcha Barrabas; et, après avoir fait flageller Jésus, il le livra pour être crucifié.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Alors les soldats du gouverneur emmenèrent Jésus dans le prétoire et assemblèrent autour de lui toute la cohorte.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Ils le dépouillèrent de ses vêtements et l'affublèrent d'un manteau écarlate;
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
puis, ils tressèrent une couronne d'épines, qu'ils lui mirent sur la tête; ils lui mirent aussi un roseau dans la main droite. Ils se prosternaient devant lui, et lui disaient par dérision: «Salut, roi des Juifs.»
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Puis, ils crachaient sur lui, et, prenant le roseau, ils le frappaient sur la tête.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Quand ils l'eurent ainsi bafoué, ils lui ôtèrent le manteau, lui remirent ses vêtements, et l'emmenèrent pour le crucifier.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
En sortant de la ville, ils trouvèrent un homme de Cyrène, nommé Simon, qu'ils mirent en réquisition pour porter la croix de Jésus.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
Quand ils furent arrivés à la place appelée Golgotha, c’est-à-dire, la place du Crâne,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
ils lui présentèrent du vin mêlé de fiel, et Jésus, l'ayant goûté, ne le voulut point boire.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
Après qu'ils l'eurent crucifié, ils se partagèrent ses vêtements en les tirant au sort,
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
puis ils s'assirent pour le garder.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
Ils placèrent au-dessus de sa tête cet écriteau indiquant le sujet de sa condamnation: «Jésus, Roi des Juifs.»
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
On crucifia avec lui deux brigands, l'un à sa droite, l'autre à sa gauche.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Et les passants l'insultaient en branlant la tête,
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
et en disant: «Toi, qui détruis le temple, et qui le rebâtis en trois jours, sauve-toi toi-même. Si tu es Fils de Dieu, descends de ta croix.»
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Les principaux sacrificateurs aussi le poursuivaient de leurs sarcasmes, ainsi que les scribes et les anciens, et disaient:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
«Il en a sauvé d'autres, et il ne peut se sauver lui-même! Il est le roi d'Israël! Qu'il descende maintenant de la croix, et nous croirons en lui.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Il s'est confié en Dieu; que Dieu le délivre maintenant, s'il l'aime; car il a dit: «Je suis Fils de Dieu.»
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Et les brigands qui étaient crucifiés avec lui, l'insultaient de la même manière.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Depuis la sixième beure jusqu’à la neuvième, des ténèbres se répandirent sur toute la terre.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Vers la neuvième heure, Jésus cria d'une voix forte: «Eli, Eli, lama sabactani» c'est-à-dire, mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m'as-tu abandonné?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
Quelques-uns des assistants, l'ayant entendu, dirent: «Voilà qu'il appelle Elie; »
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
et aussitôt l'un d'eux courut prendre une éponge, qu'il trempa dans du vinaigre, et, l'ayant ajustée à une tige, il lui donna à boire.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
Mais les autres disaient: «Laisse, voyons si Élie viendra le sauver.»
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Mais Jésus poussa de nouveau un grand cri et rendit l'esprit.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
A ce moment le voile du temple se déchira en deux, depuis le haut jusqu'en bas; la terre trembla; les rochers se fendirent;
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
les sépulcres s'ouvrirent, et plusieurs saints, dont les corps y étaient couchés, ressuscitèrent,
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
et, étant sortis de leurs sépulcres, ils vinrent après la résurrection de Jésus, dans la ville sainte, et apparurent à un grand nombre de personnes.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
Le centurion et ceux qui étaient avec lui pour garder Jésus, voyant le tremblement de terre et ce qui venait de se passer, furent saisis d'une grande terreur, et dirent: «Assurément, cet homme était Fils de Dieu.»
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Il y avait là plusieurs femmes qui regardaient de loin; elles avaient accompagné Jésus depuis la Galilée, pour le servir;
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
c’étaient entre autres Marie Madeleine, Marie, mère de Jacques et de Joses, et la mère des fils de Zébédée.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Sur le soir, il vint un homme riche d'Arimathée, nommé Joseph, qui était lui-même disciple de Jésus.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Cet homme s'était rendu auprès de Pilate, pour lui demander le corps de Jésus, et Pilate avait ordonné qu'on le lui remît.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Joseph prit le corps, l'enveloppa d'un linceul blanc,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
et le déposa dans un sépulcre neuf, qu'il avait fait tailler dans le roc pour lui-même; puis il roula une grosse pierre à l'entrée du sépulcre, et s'en alla.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Marie Madeleine et l'autre Marie étaient là, assises en face du tombeau.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Le lendemain, c’est-à-dire, le jour qui suivait la préparation, les principaux sacrificateurs et les pharisiens se rendirent ensemble auprès de Pilate,
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
et lui dirent: «Seigneur, nous nous sommes rappelés que, lorsqu'il vivait encore, cet imposteur a dit: «Après trois jours je ressusciterai»,
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
donne donc l'ordre qu'on s'assure du tombeau jusqu'au troisième jour, de peur que ses disciples ne viennent dérober le corps, et ne disent au peuple: «Il est ressuscité des morts; » cette dernière imposture serait pire que la première».
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Pilate leur dit: Une garde est à vos ordres; allez, assurez-vous du tombeau comme vous l'entendrez.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Ils allèrent s'assurer du tombeau à l'aide de la garde, après avoir scellé la pierre.
