< Matthæus 27 >

1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
And when it was morning all the chief priests and the elders of the people took counsel against Jesus so that they might put him to death.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
And having bound him they led him away, and delivered him up to Pontius Pilate, the governor.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Then Judas, who delivered him up, seeing that he had been condemned, filled with remorse, returned the thirty pieces of silver to the chief priests and the elders,
4 “Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: “Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
saying, I have sinned [in] having delivered up guiltless blood. But they said, What is that to us? see thou [to that].
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
And having cast down the pieces of silver in the temple, he left the place, and went away and hanged himself.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: “Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
And the chief priests took the pieces of silver and said, It is not lawful to cast them into the Corban, since it is [the] price of blood.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
And having taken counsel, they bought with them the field of the potter for a burying-ground for strangers.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Wherefore that field has been called Blood-field unto this day.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: “Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Then was fulfilled that which was spoken through Jeremias the prophet, saying, And I took the thirty pieces of silver, the price of him that was set a price on, whom [they who were] of the sons of Israel had set a price on,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
and they gave them for the field of the potter, according as [the] Lord commanded me.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: “Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: “Du siger det.”
But Jesus stood before the governor. And the governor questioned him, saying, Art thou the King of the Jews? And Jesus said to him, Thou sayest.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
And when he was accused of the chief priests and the elders, he answered nothing.
13 Da siger Pilatus til ham: “Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
Then says Pilate to him, Hearest thou not how many things they witness against thee?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
And he answered him not so much as one word, so that the governor wondered exceedingly.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Now at [the] feast the governor was accustomed to release one prisoner to the crowd, whom they would.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
And they had then a notable prisoner, named Barabbas.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: “Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
They therefore being gathered together, Pilate said to them, Whom will ye that I release to you, Barabbas, or Jesus who is called Christ?
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
For he knew that they had delivered him up through envy.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: “Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
But, as he was sitting on the judgment-seat, his wife sent to him, saying, Have thou nothing to do with that righteous [man]; for I have suffered to-day many things in a dream because of him.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
But the chief priests and the elders persuaded the crowds that they should beg for Barabbas, and destroy Jesus.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: “Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: “Barabbas.”
And the governor answering said to them, Which of the two will ye that I release unto you? And they said, Barabbas.
22 Pilatus siger til dem: “Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: “Lad ham blive korsfæstet!”
Pilate says to them, What then shall I do with Jesus, who is called Christ? They all say, Let him be crucified.
23 Men Landshøvdingen sagde: “Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: “Lad ham blive korsfæstet!”
And the governor said, What evil then has he done? But they cried more than ever, saying, Let him be crucified.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: “Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
And Pilate, seeing that it availed nothing, but that rather a tumult was arising, having taken water, washed his hands before the crowd, saying, I am guiltless of the blood of this righteous one: see ye [to it].
25 Og hele Folket svarede og sagde: “Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
And all the people answering said, His blood [be] on us and on our children.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Then he released to them Barabbas; but Jesus, having scourged [him], he delivered up that he might be crucified.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Then the soldiers of the governor, having taken Jesus with [them] to the praetorium, gathered against him the whole band,
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
and having taken off his garment, put on him a scarlet cloak;
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: “Hil være dig, du Jødernes Konge!”
and having woven a crown out of thorns, they put it on his head, and a reed in his right hand; and, bowing the knee before him, they mocked him, saying, Hail, King of the Jews!
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
And having spit upon him, they took the reed and beat [him] on his head.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
And when they had mocked him, they took the cloak off him, and put his own clothes on him, and led him away to crucify.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
And as they went forth they found a man of Cyrene, Simon by name; him they compelled to go [with them] that he might bear his cross.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: “Hovedskalsted”,
And having come to a place called Golgotha, which means Place of a skull,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
they gave to him to drink vinegar mingled with gall; and having tasted [it], he would not drink.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: “De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
And having crucified him, they parted his clothes amongst [themselves], casting lots.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
And sitting down, they kept guard over him there.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: “Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
And they set up over his head his accusation written: This is Jesus, the King of the Jews.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Then are crucified with him two robbers, one on the right hand and one on the left.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
But the passers-by reviled him, shaking their heads
40 “Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
and saying, Thou that destroyest the temple and buildest it in three days, save thyself. If thou art Son of God, descend from the cross.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
[And] in like manner the chief priests also, mocking, with the scribes and elders, said,
42 “Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
He saved others, himself he cannot save. He is King of Israel: let him descend now from the cross, and we will believe on him.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
He trusted upon God; let him save him now if he will [have] him. For he said, I am Son of God.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
And the robbers also who had been crucified with him cast the same reproaches on him.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Now from [the] sixth hour there was darkness over the whole land until [the] ninth hour;
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: “Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: “Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
but about the ninth hour Jesus cried out with a loud voice, saying, Eli, Eli, lama sabachthani? that is, My God, my God, why hast thou forsaken me?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: “Han kalder paa Elias.”
And some of those who stood there, when they heard [it], said, This [man] calls for Elias.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
And immediately one of them running and getting a sponge, having filled [it] with vinegar and fixed [it] on a reed, gave him to drink.
49 Men de andre sagde: “Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
But the rest said, Let be; let us see if Elias comes to save him.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
And Jesus, having again cried with a loud voice, gave up the ghost.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
And lo, the veil of the temple was rent in two from the top to the bottom, and the earth was shaken, and the rocks were rent,
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
and the tombs were opened; and many bodies of the saints fallen asleep arose,
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
and going out of the tombs after his arising, entered into the holy city and appeared unto many.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: “Sandelig, denne var Guds Søn.”
But the centurion, and they who were with him on guard over Jesus, seeing the earthquake and the things that took place, feared greatly, saying, Truly this [man] was Son of God.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
And there were there many women beholding from afar off, who had followed Jesus from Galilee ministering to him,
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
among whom was Mary of Magdala, and Mary the mother of James and Joses, and the mother of the sons of Zebedee.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Now when even was come there came a rich man of Arimathaea, his name Joseph, who also himself was a disciple to Jesus.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
He, going to Pilate, begged the body of Jesus. Then Pilate commanded the body to be given up.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
And Joseph having got the body, wrapped it in a clean linen cloth,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
and laid it in his new tomb which he had hewn in the rock; and having rolled a great stone to the door of the tomb, went away.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
But Mary of Magdala was there, and the other Mary, sitting opposite the sepulchre.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Now on the morrow, which is after the preparation, the chief priests and the Pharisees came together to Pilate,
63 og sagde: “Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
saying, Sir, we have called to mind that that deceiver said when he was still alive, After three days I arise.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
Command therefore that the sepulchre be secured until the third day, lest his disciples should come and steal him away, and say to the people, He is risen from the dead; and the last error shall be worse than the first.
65 Pilatus sagde til dem: “Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
And Pilate said to them, Ye have a watch: go, secure it as well as ye know how.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
And they went and secured the sepulchre, having sealed the stone, with the watch [besides].

< Matthæus 27 >