Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Gokinyi mangʼich, jodolo madongo duto gi jodong oganda noporo wach ni mondo gineg Yesu.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Ne gitweye mi gitere nyaka ne gichiwe e lwet Pilato, mane en ruoth.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Ka Judas, ngʼat mane ondhoge oneno ka osengʼadne Yesu buch tho, luoro nomake mi nodwoko pesa mamingli mag fedha piero adek ne jodolo madongo gi jodongo,
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
kowacho niya, “Aseketho, nimar asendhogo remo maonge ketho.” To negidwoke niya, “Mano obadhowa e angʼo? Mano en wachni iwuon.”
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Omiyo Judas nowito pesago ei hekalu bangʼe oa odhi. Eka nodhi modere.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
Jodolo madongo nokwanyo ngʼinjo mag fedhago kendo giwacho niya, “Chik ok oyie mondo okan gini kar keno, nikech en pesa remo.”
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Omiyo ne giporo wach mondo giti gi pesago kuom ngʼiewo puoth jachwe agulni mondo obed kama iyike jodak.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Mano emomiyo osebedo kiluongo kanyo ni puoth remo nyaka kawuono.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Eka gima Jeremia janabi nowacho niya, “Negikawo pesa mamingli mag fedha moromo piero adek, mane en nengo mane jo-Israel oketone,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
kendo negitiyo kodgi kuom ngʼiewo puoth jachwe agulni, kaka Jehova Nyasaye nochika,” nochopo kare.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
E thuolono Yesu nochungʼ e nyim ruoth, kendo ruoth nopenje niya, “In e ruodh jo-Yahudi koso?” To Yesu nodwoke niya, “Ee, en kaka iwachono.”
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Kane jodolo madongo gi jodongo odonjone, ne ok odwoko gimoro amora.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Eka Pilato nopenje niya, “Donge iwinjo neno ma jogi donjonigoni?”
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
To Yesu nolingʼ alingʼa ma ok odwoke kata wach achiel mane odonjnego, kendo mano nomiyo ruoth owuoro ahinya.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
To ruoth nohero gonyo ne oganda ngʼat achiel motwe e kinde mag sawo mar Pasaka.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
E ndalono ne gin gi ngʼat motwe ma achach mane iluongo ni Barabas.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
Omiyo ka oganda nosechokore kaachiel, Pilato nopenjogi niya, “En ngʼat mane mudwaro mondo agonynu: Barabas koso Yesu miluongo ni Kristo?”
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Nimar nongʼeyo ni ich lit ema nomiyo giketo Yesu e lwete.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
Kane oyudo Pilato obet e kom jongʼad bura, chiege nokowone wach niya, “Walri iaye wach ngʼat maonge kethono, nimar wachne nochanda ahinya kawuono e lek mane aleko kuome.”
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
To jodolo madongo gi jodongo mag oganda nojiwo oganda mondo Barabas ema gikwa ogonynegi to Yesu to mondo onegi.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
Ruoth nopenjogi niya, “Kuom ji ariyogi, en ngʼa mudwaro mondo agonynu?” Negidwoke niya, “Barabas.”
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Pilato nopenjogi niya, “To koro atim angʼo gi Yesu miluongo ni Kristo?” Negidwoke riat niya, “Gure!”
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Pilato nopenjogi niya, “Nangʼo? En ketho mane mosetimo madimi gure?” To negimedo kok matek moloyo kagiwacho niya, “Gure!”
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
Kane Pilato oneno ni onge gima nonyalo timo, to ni mahu ema koro ne chakore, nokawo pi mi ologo e nyim ogandano, kowacho niya, “An aler kuom remb ngʼatni, en wachu!”
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
To ji duto nodwoko riat niya, “Rembe mondo obed e wiwa gi nyithindwa!”
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Eka nogonyonegi Barabas, to Yesu to nogolo chik mondo ochwadi bangʼe nokete e lwetgi mondo gigure.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Eka askeche ruoth nokawo Yesu motero nyaka e laru mar od ruoth, kendo negichokore oganda askeche duto mi gilwore gikete diere.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Ne gilonyo lepe kendo ne girwakone kandho makwar,
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
eka ne gikado osimbo mar kudho kendo gisidho e wiye. Negiketo odundu e lwete korachwich, eka gigoyo chong-gi piny e nyime, kendo negichako jare kagiwacho niya, “Misawa, ruodh jo-Yahudi!”
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Ne gingʼulo kuome olawo kendo negikawo odundu gigoyogo wiye anwoya anwoya.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Bangʼ kane gisejare kamano, ne gilonyo kandhono oko bangʼe girwakone lepe owuon. Eka ne giwuok gidhi kode mondo gidhi gigure.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Kane gin e yo gidhi, negiromo gi ja-Kurene moro miluongo ni Simon, kendo ne gichune mondo otingʼ msalaba.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
Eka negichopo kama iluongo ni Golgotha (tiende ni “Hanga Wich”).
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Kanyo negimiyo Yesu divai ma oru gi kedhno mondo omadhi, to bangʼ bile, nodagi madhe.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
Kane gisegure, to ne gipogore lepe ka gigoyo ombulu.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Bangʼe negibet piny kanyo ka girite.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
Gimalo ne nitie ndiko mondik mane nyiso kethone niya: Ma en Yesu, ma Ruodh Jo-Yahudi.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Jomecho ariyo bende negiguro kode, achiel e bathe korachwich to machielo e bathe koracham.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Joma ne kadho kanyo nojare ka giyanye ka gikino wiyegi,
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
kendo giwacho niya, “In manyocha iwacho ni inyalo ketho hekalu mi ichak igere bangʼ ndalo adekni, koro resri kendi ane! Ka in wuod Nyasaye to wuog ane e msalaba ilor piny!”
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Machalre kamano bende, jodolo madongo gi jopuonj chik kod jodong oganda bende nojare, kagiwacho niya,
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
“Ne oreso jomoko, to en koro ok onyal resore owuon! Donge en Ruodh Israel? Dak koro oa ewi msalaba olor piny ka sani mondo wayie kuome.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Ogeno kuom Nyasaye; Nyasaye koro okonye ane sani ka odware adier, nimar ne owachoga ni, ‘An Wuod Nyasaye,’”
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Kamano bende e kaka jomecho mane ogur kode bende nodhuole gi ayany.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Chakre sa auchiel mar odiechiengʼ nyaka sa ochiko, mudho nobiro moimo piny duto.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
To kar sa ochiko, Yesu noywak gi dwol maduongʼ kowacho niya, “Eloi, Eloi, lama sabakthani?” (ma tiende ni, “Nyasacha, Nyasacha, iweya nangʼo?”).
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
Ka moko kuom joma nochungʼ kanyo owinjo mano, negiwacho niya, “Oluongo Elija.”
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Gikanyono achiel kuomgi noringo okawo siponj. Nonyume e kongʼo makech, kendo nochome ewi odundu mabor, bangʼe omiye Yesu mondo omadhi.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
Joma moko nowacho niya, “Koro weyeuru mos, wane ka Elija biro mondo orese.”
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
To bangʼ ka Yesu noseywak kendo matek gi dwol maduongʼ, chunye nochot.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Mana gisano pasia mar hekalu noyiech e diere tir, chakre malo nyaka piny. Piny noyiengni kendo lwendni nobarore.
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Liete nomuoch moyawore kendo ringre jomaler mangʼeny mane osetho nochier modoko mangima.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Ne giwuok e liete, kendo bangʼ chier mar Yesu, negidonjo ei Dala Maler kendo ne gifwenyore ne ji mangʼeny.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
Kane jatend jolweny gi joma ne ni kode mane rito Yesu noneno yiengni mar piny kod gik moko duto mane oyudo osetimore, luoro nomakogi matek, kendo negiwacho ka giwuoro niya, “Adier, ngʼatni ne en Wuod Nyasaye!”
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Mon mangʼeny bende ne ni kanyo, ka ngʼicho gichien. Negisebedo ka giluwo bangʼ Yesu koa Galili ka gichiwone gik monego okonyrego.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Moko kuomgi ne gin, Maria ma aa Magdala, Maria min Jakobo gi Joses, kod min yawuot Zebedi.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Ka nochopo seche mag odhiambo, ja-mwandu moro ma ja-Arimathaya, ma nyinge Josef nobiro. En bende noselokore japuonjre Yesu.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Nodhi nyaka ir Pilato mokwayo ringre Yesu, kendo Pilato nogolo chik mondo omiyego.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Josef nokawo ringre Yesu moboye gi nanga maler marep-rep,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
eka nokete e bur manyien mane osekunyo ariwa e kor lwanda, eka nongʼielo kidi maduongʼ mi oumogo dho liendno bangʼe owuok odhi.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Maria ma aa Magdala gi Maria machielo to noweyo kobet piny kama omanyore kod liel.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Kinyne, mane en odiechiengʼ maluwo Chiengʼ Ikruok, jodolo madongo gi jo-Farisai nodhi ir Pilato.
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
Negiwachone niya, “Jaduongʼ, wanyalo paro ni ka ja-miriamboni ne pod ngima to nowacho ni, ‘Bangʼ ndalo adek to abiro chier kendo.’
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
Omiyo gol chik mondo orit liel nyaka chiengʼ mar adek. Nono to jopuonjrene nyalo biro mi kwal ringre mi giwach ne ji ni osechier oa kuom joma otho. Miriambo machien-ni dibed marach moloyo mokwongo.”
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Pilato nodwokogi niya, “Kawuru jarito mondo udhi urit liel kaka un ema ungʼeyo uwegi.”
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Omiyo negidhi mine girito liel ka giketo kido e kidi kendo negiketo jarito mondo orite.
