Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
OTAP'INŎKKUSI, kŏnau'mŭkatoiapiekuax ki matap'pix otsĭn'aimoauax itŭp'okŏkitsĭmaiau Jesus mŏks'enitŏsauaie;
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Ki otai'ĭsksipĭstŏssauaie, itŭnĭstŭppĭp'iauaie, ki itŭp'aumŭtskaiauaie Pontius Pilate, anni'ĭsk nĭnai'isk.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Judas, anni'isk otse'mŭtskaukĭsk, otsĭnno'ŏsaie, otanĭs'sax mŏks'eĭnsi, itsisauai'tsitau, ki mat'skittotsĭpotuyiuax omŭk'atoiapiekuax ki omŭks'imix nĭn'ax niĭp'pix ksĭxĭx'kĭmix,
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
Ki an'iu, nikai'sauumitsitappi nitse'mŭtskatop mokŏm'otsaapŭnni. Ki an'iau, Tsanĭstappi nitokanĭstappikipĭnan'a? Ksĕsto'a kitak'satsip.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Ki itsipsts'ĭstŭpapiksĭstsiuax ksixĭx'kĭmix omŭk'atoiapioyĭs, ki itsĭs'tapu, ki itsiko'kŏpsiu.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
Ki omŭk'atoiapiekuax mat'tuyiauax ksĭxĭx'kĭmĭx, ki an'iau, matŏkhsiu'ats ŏk'itsŭppitsŏsau atsĭm'isokaiĭs, tŭk'ka aa'pŭnni ipum'attomiau.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Ki itau'kŏkotomotseiau ki itopum'attomiau potter otsĭn'sĭmman, pie'tappix mok'itstsŏsau.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Ŭn'nikaie itŭsks'unnĭstainikŏttop a'apŭnni ĭstsĭn'sĭmman.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Itŭmeĕnŭpanĭstomaie annik' otan'ipikaie Jeremy prophet, ki an'iu, Ki mat'tuyiauax niĭp'pix ksĭxĭx'kĭmix, umutopum'attopiaie annŏk' Israel itŭniau ŭnni mŏkanĭstsĭxkĭmasi;
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
Ki itopum'attomiauaie potter otsĭn'sĭmman, nanĭstŭn'ik Ap'ĭstotokiuă.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
Ki Jesus paio'tsipuyimiuaie, nĭn'aii; ki nĭn'auă ai'sŭppoŏttsesattsiuaie, ki an'iu kikŭtam'ipa Jews otsĭn'aimoauai? Ki Jesus an'ĭstsiuaie, kitan'i.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Ki Omŭk'atoiapiekuax ki omux'ĭnax ote'ĕnŭpanĭstŏsauaie, matsepuyiu'ats.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
Pilate itŭm'anĭstsiuaie, kikŭttaisauokhtoau'axau akauo'yi kĭtse'nŭpanikoĭsts?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Ki tuks'kai epo'awsĭn matanĭstsiu'atsaie; ki Nĭn'auă eik'skaietŭkkiu.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Annok' oye'tani nĭn'aua itŭsksaipotoyiuaie tukskŭm'i eĕn'naii ot'statauaie matap'pix.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Annik', nannan'attsiau tuks'kŭmi eĕn'naii, Barabbas an'ĭstau.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
Ŭn'nikaie otokŏnau'moŏsax, Pilate itŭnĭs'tsiuax, Tŭkka' kĭt'statauă kŏks'ipotomosuai? Tsŏktau Barabbas, tsŏktau Jesus, annŏk' anĭstauŏk Christ?
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Tŭk'ka ĭsksĭnĭm'aie umutsiksĭssat'siuŏsau, itaumŭts'kau.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
Otsitau'pĭssi okŏk'itsimani ĭstsiso'pŏtsĭs, otokem'an itŭpŭt'okŏttsiuaie ki an'ĭstsiuaie, pinotokan'ĭstappikit om'ă mokŏm'otsitappiuă: tŭk'ka akauo'iĕsts nit'okuyipists pu'ĭnasĭsts ni'papaukanĭsts annok' ksĭstsiku'ik, osto'i itots'tsiĕsts.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Ki omŭk'atoiapiekuax ki omŭx'ĭnax eikakĭmattsiauax matap'pix mŏk'aukŏmŏnĭstŏsauaie Barabbas, ki Jesus mŏks'eĭnsaie.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
Nin'auă an'ĭstsiuax, Tŭkka' na'tokŭmix kitstatauau'a kŏks'ipotomoŏssuai? An'iau Barabbas.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
Pilate an'istsiuax Tsa nitakŭnnĭstutoau'ats Jesus, anĭstauŏk Christ. Ikŏn'auanĭstsiauaie, ŭnnianĭstauai'ĭstais.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
Ki nĭn'auă an'iu, kumauk'anĭstauaisksĭks? Tsanĭstapiu'ăts otsauum'itsĭstutŭksĭnni? Ki akauo'yi itsokse'puyiau ŭnnianĭstauai'ĭstais.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
Otsĭnĭs'si, otsau'otokanĭstappikĭssaie, ki otai'akitstsĭssi ăsĭnata'pii ito'tŭkkiu okke', ki itŭs'tsĭmmiu otsipot'aipuyimŏsax matap'pix, ki itŭniu', nimat'ototoimoko'ă am'o mokŏm'otsitappiaă otsa'apŭnni: ksĕsto'auă sat'sĭk.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
Itŭmokŏnai'puyiau matap'pix, otsa'apŭnni ŭnnianĭsttots'tsĭsaie nĕstŭn'an ki no'kosĭnanix.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Itŭmipo'tomoyiuax Barabbas: ki otai'ksĭstĭstsipĭsŏsaie Jesus, emŭts'kaiuaie ŏksiksĭs'toxŏsaie.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Ninauă otseĕnnakem'ix itŭpĭp'iauaie Jesus itokŏno'paupi, ki itokŏnaumoi'piiau eĕn'nakex.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Ki itsau'tomoyiauaie otsĭstotos'ĭstsaie, ki mawks'isokŏsĭmi itsŭps'kaiauaie.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Otai'amitsĭnĭssau ksĭssiĭstsŭmmokŏni, itsĭs'tsŭmmokiauaie ki apai'i itstom'iauaie onet'otsĭsaie: ki auanaukopĭstuksĭs'akŏttsiauaie, ki ai'ksĭstapanĭstsiauaie, ki an'iau, Hail, Jews otsĭn'aimoauai!
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Ki ai'sokotuttsiauaie, ki matsĭmiau apai'i ki otokŏn'iaie itsitau'aiak iauaie.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Otai'ksĭstsiksĭstapanĭstŭsauaie, asso'kŏsĭmi itsauts'imiauaie, ki otau'ŭtsisokŏsĭmaie itsŭps'kaiauaie, ki itsĭstapĭp'iauaie mŏk'auaiistasauaie.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Ki otsŭks'au, ikonoyiauaie nĭn'aii Cyrene istsitappim'i, otsĭnikŏsim Simon: ĭsskuopa'atsiauaie otauai'staksĭn,
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
Ki otsito'tosau Golgotha an'ĭstop, itokĭsasiĭk, mŭksikĭnŭkotokŏnik,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Ikotsi'auaie moksĭmatossaiaii' ĭstsipoku'yi ki gall ipa'sokasuyĭnĭmiauaie: ki otŭt'totsĭsaie, mat'skaksĭmattom'atsaie.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
Ki itau'aiistaiiauaie, ki otsĭstotos'ĭsts, ki aiaketotsipiests, itsi'kŏtsotsiĕsts: mŏks'eĕnŭpanĭstosi annik' otan'ipik prophet, itai'aketotsipiĕsts nitsĭstotos'ĭsts ki itsi'kŏtsopnaaiua.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Ki ito'piiau ki ŭs'sŭmmiiauaie annim';
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
Ki itstom'iauaie otokŏn'i spots'i ksĭs'tapanĭssĭnni sinaip', Am'ok Jesus, Jews otsĭn'aimoauai.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Na'tsitappix kŏmos'iepitsix ipauai'istauax tukskŭm'i onet'otsĭsi ki stsĭk'i otse'aksĭssautsĭs.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Ki anniks'isk itsits'skuixk au'kapsĭtsĭpsattsiauaie, ki auauŭkia'pĭxiau,
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
Ki an'iau ksĕsto'a annŏk' ipŭxĭn'ĭmŏk omŭkatoi'apioyĭs, ki nioks'kai ksĭstsikuĭsts itsiksĭst'apĭstutsimŏk, kŏmotse'piosit. Ikŭm'ŭmeniki Ap'istotokiuă okku'i ĭnĭsa'atoat auai'staksĭn.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Neto'i omŭk'atoiapiekuax netoi'nitaiksĭstapanĭstsiauaie, kiai'sĭnakix ki omŭx'ĭmix ipokaniau,
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
Kŏmotse'piuax stsĭk'ix ki matokotsikŏmotsepiosiu'ats. Ikŭmŭm'ĭssi Israel otsĭn'aim, ŭnanistsĭnnĭsa'atos auai'staksĭn, ki nitakaumai'tauŭnan.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
Au'maituyiuaie Apĭstotoki'i: annok' ŭnnianistsikŏmotse'piŏsaie, maksinan'attŭsaie: tŭk'ka iŭniu', nĕsto'akauk Ap'istotokiuă okku'i.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Kŏmos'iepitsix ipok'auaistapixk neto'yistsk nokŭtsitŭp'apiximiauĕsts okhpe'kĭsts.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Nau'yi itai'ksĭstsikŭmiopi konŭs'ksŏkkumă itŭp'skinatsiu piksu'yi itaiksĭstsikumiopi.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
Ki otsipik'susi itai'ksĭstsikumiopi, Jesus aisokse'puyiu. Ki itŭni'u, Eli, Eli, lama sabachthani? Annik' ito'kĭsasiik, Nitap'ĭstotokim, Nitap'ĭstotokim, kumauk'skĭkiks?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
Stsĭk'ix itai'puyĭxk, otokh'tsĭmsau', an'iau, Am'o nĭnau nan'nikŏttsiuaie Elias.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Ki tuks'kŭmă itauks'kasiu ito'tukkiu ai'ksĭppuyĭnip, ki ito'kĭmiuaie ĭstsipoku'yi, ki itstom'aie apai'i, ki ikotsiu'aie mŏksĭmattosaiai'i.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
Stsĭk'ix an'iau, ki'ka, ŏk'satsip maks'ikŭmipuksipusi mŏksikŏmotse'piĭsaie.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Jesus ota'atsoksepuyĭssi, itaumŭts'kaiuaie Sta'aw.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Ki Sat'sit, omŭk'atoiapioyĭs itsi'koksok'iakiopi ai'aketsĭnikau, spots'im itots'ipinikau; ki ksŏk'kumă itsi'papuyiu, ki ok'otokskuĭsts ai'aketopiiau;
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Ki a ken 'i man ists kau'opiiau; ki atsĭm'six anniks'ĭsk ai'okaxk akaiĕm ostŭm'oauĕsts itsipuau'ax,
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Ki ota'atsipuawsi Jesus, itsux'iau aken'imanĭsts, ki itŭp'ipimiau atsĭmakap'ioyĭsi, ki otsĭnok'oaiau akai'tappiix.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
Annok' eĕnakin'au'ă, ki otopokom'ixk, otopokŭs'satŭkkimaxk Jesus, otsĭnno'ŏsau ksŏk'kumi otsi'papuyiisi, ki otsĭnĭs'sau annists'isk ĭstutsip'ĭstsk, eks'kaikopumiau, ki an'iau am'o emŭn'iŭmiu Ap'ĭstotokiuă okku'i.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Ki akai'tappix akex' pie'tsi itŭs'sŭmmiauaie, anniks'isk itotopokiuo'iĭxk Jesus Galilee, ki apotomoyiĭxkaie:
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Ki ipokom'iauax Mary Magdalene, ki Mary, James ki Joses oksĭs'toauaii, ki Zebedee okku'ix oksĭs'toauai.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Otau'tŭkkussi, akotsin'auă Arimathæa istsitappim'i anĭstau Joseph, ito'to, tuks'kŭma Jesus otŭsksĭnĭmats'aie:
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Itappo' Pilate, ki ikŏm'ŏnĭstomaie Jesus stŭm' i aie. Pilate itŭmŭn'iu mŏkaumŭtskatosaie mostŭm'i.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Ki Joseph otots'ĭssi mostŭm'i, itsĭsso'monĭmaie ksĭxĭstokh'aipĭstsi,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
Ki itsĭpststotomaie otauŭt'sinani aken'iman, maniu'aie, annik' itatŭn'ipik ok'otokskui: ki omŭk'okotoki itŭp'auapĭmiuaie aken'imani ĭstokĭtsĭm'i, ki itsĭstapu.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Ki Mary Magdalene, ki stsĭk'i Mary, itotau'piauaie aken'imani.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Ki annik' ksĭstsiku'ik otŏkhs'apĭstutosau, mat'apinŏkkusi, omŭk'atoiapiekuax ki Pharisees ikŏnitoto'iauaie Pilate,
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
Ki an'iau, Nin'a, nitŭsksksĭnipĭnan om'ă ai'pĭstsĭksĭstutŭkkiuă otan'ipi, otsakiaitap'piisi, nioks'kai ksĭstsiku'i nitak'aatsipuau.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
Anit' ŏkhs'ĭstutsĭssĭ aken'imani nioks'kai ksĭstsiku'ĭsts, otŭs'ksĭnĭmatsax mŏkstai'sepiotosax, mŏkstai'kŏmosaĭ'ĭsax, mŏkstai'anĭstosauax matap'pix, ŭk'aipuau: ki sako'ipatsĭstutŭksĭnni aks'ĭstŭpskĭts top matom'ipatsĭstutŭksĭnni.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
Pilate an'ĭstsiuax mattok'au eĕn'akex; ĭs'tapuk, mi'ĭstutsik.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Ki itappo' iau, ki mi'ĭstutsĭmiau ake'niman, ĭskskŭm'iauaie ok'otoksŏkh'sepĭstan, ki ĭstsi'iauaie eĕn'akex.
