Matthæus 26
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
Jisu ih erah loong ah jen thoon nyootsoot rum ano, heliphante loong asuh baatta,
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟
“Sen ih jat ehan, sa nyi mongdoh, Khopi Kuwaang angte, eno Mina Sah ah bangphak nah rapbot suh mih suh jokoh rum ah.”
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Eno romwah phokhoh nyia hadaang phokhoh loong ah Romwah Phokhothoon Kaiaphas noklong ni lomtong rumta,
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
eno Jisu ah jokhak ano tek haat suh ngoongthum huthum rumta.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
Neng ih liita, “Seng ih erah kuwaang tokdoh lajaajaat reejih, adoleh miloong ah phophaang daanmui rum ah.”
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Bithaani ni Jisu ah engam wah Simoon nok ni angta.
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
Jisu phaksat phaksah tokdi, minuh nusiit ih kom thuung adi phontum ah pi ano wang taha eno Jisu lah adi lokta.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
Heliphante loong ah ih erah sok rum ano ekhat ih rumta. “Arah loong ah tumet suh thaaja wan halu? Neng ih cheng rumta.
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟
“Arah phontum ah ngun hantek doh sang ano changthih loong suh kotjih boh angta!”
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
Neng ih tumjih li rumta erah Jisu ih ejat etta, eno baat rumta, “Arah nuh ah sen ih tumet suh paklak han? Nga raangtaan ih heh jaase jih nyia epunjih boh reela.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
Changthih loong abah saarookwih sen damdam eje ang ha, enoothong ngah ah sen damdoh saarookwih lajeete.
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
Arah nuh reela ah langla, nga sak nah phontum ah lok ano nga mangbeng thengnah thiinkaat suh ban khookhamha.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
Amadi, ngah ih amiimi tiit baat rumhala arah mongrep adoh ruurang ese marah nah thok ah, erah doh arah minuh reela ah labeehaat thang ih samthun jih ang ah.”
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Eno heliphante loongdung dowa wasiit—hemen ah Judas Eskeriot—romwah phokhothoon nok ni kah ano
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
chengta, “Jisu ah jokoh ha bah an ih ngah suh tumjih kohang?” Neng ih ngunkholok lo rookjom ah rookweh rum ano Judas suh korumta.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
Erah sa dowa ih Judas ih Jisu ah neng suh jootkot suh rangwuung ban sok ruh eta.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟
Toomuh Baanlo Kuwaang saakhoh thoon adi heliphante loong ah Jisu jiinni thokrum ano cheng rumta, “Khopi Romhoon phaksat ah an raangtaan ih maradoh khookham thuk he?”
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟
Heh ih baat rumta, “Samnuthung ni mih esiit je ah erah jiinnah kah an, eno heh suh baat an: ‘Nyootte ih liita, nga saapoot ah thok ehala; nga liphante nyia ngah ih Khopi Romhoon phaksat ah an nok nah phaksah ih eah.’”
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
Heliphante loong ah ih heh ih mamet baatta erah jun ih kuwaang phaksat ah khookham rumta.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Rangjaako di, Jisu nyia heliphante asih wanyi loong ah phaksat suh tong rumta.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟
Phaksat tokdi Jisu ih liita, “Ngah ih baat rumhala, sengdung dowa wasiit ih ngah ah mih suh khumtante ang hali.”
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟
Heliphante loong ah rapne ih thungthih rum ano wasiit wasiit ih cheng rumta, Teesu, Amiisak ih ngah suh maamok li jang oh?”
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Nga damdoh khuungsiit ni roong phaksatte ih khuumtante ang halang.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
Mina Sah abah etek ete Rangteele ni raangha jun ih ah, enoothong tumthan echoojih ang ah Mina Sah khuumtante wah raang ih ah! Erah mih ah lalaan dong tup taha bah ese ang thengta!”
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟
Judas, Jisu mokwaante wah, ah toonjengta. “Nyootte, an ih amiimi ngah suh maamok li jang oh?” Judas ih chengta. Jisu ih ngaakbaatta, “An ih liihu ah ju angte.”
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟
Neng phaksat phaksah rum adi, Jisu ih baanlo ah toonpi ano, Rangte suh lakookmi rangsoom ah soom ano, chepphiitta, eno heliphante loong asuh korum ano, “Phak an; ih baat rumta, “Arah ah nga sak.”
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
Erah lilih heh ih lokkep ah toon ano, Rangte suh lakookmi liita, eno heliphante loong asuh korumta. “Jok an,” heh ih baatta;
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
“Arah ah nga sih, Rangte nyia mina chamchi ni nuumiijeng tangmiin ha, nga sih ah miloong rangdah biin anaan suh jan ah.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟
Ngah ih baat rumhala, ngah ih arah kham ah babah uh takah jokkang seng Wah hasong nah sen damdoh kham na ah maang jokjok ah.”
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Eno neng rangsoom boong ah boong rum ano Olip kong ni dokkhoom wang rumta.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Eno Jisu ih neng suh baatta, “Niikja sen ih ngah ah thiinhaat heeno moongsoon ete, tumeah Rangteele ni liiha, ‘Rangte ih saapriimte ah tek haat et ah, eno saapsah loong phaangjaang eah.’
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
Enoothong ngah ewe ngaakthing eh ang doh, Ngah sen jaakhoh nah Galili hadaang adoh kah ang.”
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟
Pitar ah toonjengta eno Jisu suh baatta, “Wahoh loong ih thiinhaat ho bah uh ngah ih bah tahiin haat ra!”
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Jisu ih Pitar suh baatta, “Ngah ih baat hala niikja woh we ngah ngah an ih ngah suh tajatkang ih lekjom liihang.”
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Pitar ih ngaakbaatta, “An damdoh roongtek jih ang adoh botseh emah ngah tajeng kang!” Eno heliphante wahoh loong eh uh emamah ih baat rumta.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟
Eno Jisu ah heliphante damdi Getsemani et liiha hah adi kata, eno heh ih baat rumta, “Adoh ban tong an ngah therah doh rangsoom wang ang.”
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
Heh ih heh damdi Pitar nyia Jebidi sah wanyi ah siitwanta. Heh thungthet nyia heh mongsaam ah dong eta,
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟
eno heh ih neng suh baatta, “Nga ten ah rapne ih satla etek thanthan ah. Adoh tong anno ngah bansok he.”
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟
Heh amasah haloot ni heng khoomta, eno hah ni kotbon ano rangsoomta, “Ewah ejen lang eabah, arah ngah chamnaang lookkep ah toon et weeuh! Enoothong nga thung jun doh lah angthang ih, an thung jundoh ju toom ang ah.”
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
Eno heliphante wajom jiinni ngaak kah adi, neng ah emokjup ih rum arah kaptupta; eno heh ih Pitar suh baatta, “Senjom ih saapootsiit taan uh mamah lajen bansok et hali?
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
Rangsoom nah banban ih tong an sen phate joonnaam nah naktoom dat an. Chiiala abah enook taat ela, enoothong hansi ah ba naangla.”
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟
Jisu leksiit rangsoom we wangta, “Ewah nga maang chamkang jaakhoh nah, chamchoh lookkep ah lajen toonhaat jih ang abah, an thung jun doh toom ang raaha.”
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
Heh we ngaak kah adi heliphante loong ah mokjup ruh eh arah we japtup kata; neng mik uh tajen daapsok rumta.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
Eno Jisu ah lekjom we wang ano, erarah ah we soomwangta.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Eno we ngaak ra haano heliphante loong asuh liita, “Amadi uh sen thok naangjup ruh nih elan? Sok an! Mina Sah ah rangdah miloong lak nah kot suh saapoot echang ela.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
Saat an, kah ih. Sok an, arah nga khuumtante mina rah ah!”
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
Jisu ih erah baat tokdi heliphante dung dowa Judas, dong khoom taha. Heh damdi mih loong hantek lang apah pan romwah phokhoh nyia hadaang phokhoh ih daapjah rum taha.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟
Judas ih miloong asuh jatthukta: “Marah mih chupphak ang erah mih ah sen ih jam han rah ang ah. Eno erah ah khak an!”
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham.
Judas Jisu reeni phangla ih wang ano liita, “Semroongroong toomtong uh, Nyootte,” eno chupphakta.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
Jisu ih ngaakbaatta, “Nga joonwah, tumjih raang ih wang halu, echaan eh uh!” Eno mih loong ah wang rum ano, Jisu ah jokhak rumta.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
Jisu dam dowa mih wasiit ih heh lang ah heehoom ano Romwah Phokhoh dah, na ah chepdookta.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Jisu ih baatta, “An lang ah hetoop nah we ngaaksak uh, “O mina ih lang toon ah erah mina ah lang doh ti ah.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Sen ih tanih jatkan nga pangsuh seng Wah ah ejen poon et thengtang, eno lakdam damdoh rangsah sipaahi loong ah asih wanyi nang ih ehan et daapkaat theng taha?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟
Enoothong, emah mok ang abah Rangteele ni elang jaatjaat etheng ih liiha ah amiisak doh mamah ma jen ang ah?
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
Eno Jisu ih miloong asuh liita, “Sen loong ah nga joot suh lang apah pan nih ra halan, ehuh elek jootjoot ah? Ngah ih Rangteenok ni tong ano saarookwih kah nyootsoot tang rah ah, erah di mamah lah joh ih tahe?
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
Enoothong arah loong ah khowah loong ih Rangteele ni raangthiin rumta ra amiisak toom ih pun raaha ih angla.” Eno heliphante loong ah heh ah thiinhaat rum ano thoontang moongsoon rumta.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
Jisu khakte loong ah ih Romwah Phokhothoon Kaiphas nok adi siitwan rumta, erah di Hootthe nyootte nyia hadaang phokhothoon loong lomtong rumta
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
Pitar ah haloot nawa neng lilih ih wang ano Romwah Phokhothoon nok adi thok phanjoh wanta. Pitar ah nokmong ni nopkhoom wang ano, sipaahi loong damdi roongtong wang ano mamah angthaak ah ih ban sokta.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Romwah Phokhoh loong nyia ah Ngoong awang loong ah ih lalangka di Jisu jen tek haat theng mat ih joot suh taat chung rumta;
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
enoothong warep ih Jisu tiit hahuung baat suh taat wang rumha bah uh, hahuung tiit baat suh lampo tajeeta. Hethoondi wanyi toonchap ano
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.‟
baat nyuuta, “Arah mih rah ih liita, ‘Ngah ih Rangteenok ah thaak haat ang no, sa jom doh we jen hoon ang eah.’”
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
Romwah Phokhothoon ah toonchap ano Jisu suh liita, “An tiit erah thetbaat halu adi ngaak jengjih tatam jeeka?”
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.‟
Enoothong Jisu ah su su ih tongta. Eno Romwah Phokhothoon ah ih we chengta, “Ething Rangte mendi ngah ih an suh thoomhoon thuk hala: baat thaak uh, Rangte Sah Kristo ang uh bah ah.”
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.‟
Jisu ih ngaakbaatta, “An ih liihu ah ju ang ah. Enoothong ngah ih sen loong suh baat rumhala: aadowa ih Mina Sah ah sen ih Elong Rangte damdoh jaawako nah tong arah nyia rangmong hasong nawa jiingmuung damdoh raaha rah tup an!”
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Erah dowa ih Romwah Phokhothoon rah ih heh nyuh ah ranhoom ano liita, Rangte kaanju hu! Erah tokkhodoh wahoh haaki takah jamke! Sen ih Rangte kaanju tiit belam jengta rah echaat ettan.
66 Hvad tykkes eder?‟ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.‟
Sen ih mamet thunhan?” Miloong ah li rumta, “Heh emoong ela eno tek haat jaatjaat etjih.”
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Eno heh the adi took rum ano buh rumta; erah dam ih heh botte rah ih
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?‟
liita, “Seng tiit ah taat ban jat thaak uh Kristo ang uh bah ah! Jatthaak uh o eh buh taho!”
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.‟
Pitar ah nok taakkhuung ni tong adi Romwah Phokhothoon laksuh minuh ah kah ano liita, “An nep Galili nawa Jisu damdi angtu.”
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟
Eno heh ih loongtang dung ni daanta. “An ih tumjih tiit baat hu erah ngah ih tajatkang,” Pitar ih ngaakbaat ano,
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.‟
erah dowa kaawan ko ih dokkhoom kata. Romwah Phokhoh laksuh nuhoh ih we tup ano erah dowa miloong asuh baat rumta, “Najaret dowa Jisu damdi heh angta.”
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.‟
Eno Pitar ih daan ano we ngaak liita, “Ngah ethoom nep jen eang ngah ih erah mih ah tajatkang!”
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.‟
Amasah ritdi erah di chap rumta miloong ah Pitar reeni kata. “Amiimi anbah neng dam dowa ju angkoko,” Miloong ah ih liita. “Sen Galili nok hah loong ah sen jeng nawa ih jatjoh hi!”
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ Og straks galede Hanen.
Eno Pitar ih liita, “Ngah ih thoomhoon damdi ami tiit baat rumhala! Rangte ih toomjat kohang, ngah ih tajatkang liitang ah hahuung tiit baatkang bah ah! Ngah ih erah mih ah tajatkang!” Erah damdam woh ah weeta,
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
eno Pitar ih Jisu jengta ah samthunta: “Woh maang weeka doh an ih tajatkang ih lekjom jeng uh.” Heh dokkhoom kah ano rapne ih huung kata.
