< Matthæus 26 >
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
And it came to pass, when Jesus had finished all these words, he said unto his disciples,
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.”
Ye know that after two days the passover cometh, and the Son of man is delivered up to be crucified.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Then were gathered together the chief priests, and the elders of the people, unto the court of the high priest, who was called Caiaphas;
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
and they took counsel together that they might take Jesus by subtilty, and kill him.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”
But they said, Not during the feast, lest a tumult arise among the people.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper,
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
there came unto him a woman having an alabaster cruse of exceeding precious ointment, and she poured it upon his head, as he sat at meat.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
But when the disciples saw it, they had indignation, saying, To what purpose is this waste?
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.”
For this [ointment] might have been sold for much, and given to the poor.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
But Jesus perceiving it said unto them, Why trouble ye the woman? for she hath wrought a good work upon me.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
For ye have the poor always with you; but me ye have not always.
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
For in that she poured this ointment upon my body, she did it to prepare me for burial.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”
Verily I say unto you, Wheresoever this gospel shall be preached in the whole world, that also which this woman hath done shall be spoken of for a memorial of her.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Then one of the twelve, who was called Judas Iscariot, went unto the chief priests,
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?” Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
and said, What are ye willing to give me, and I will deliver him unto you? And they weighed unto him thirty pieces of silver.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
And from that time he sought opportunity to deliver him [unto them].
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?”
Now on the first [day] of unleavened bread the disciples came to Jesus, saying, Where wilt thou that we make ready for thee to eat the passover?
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.”
And he said, Go into the city to such a man, and say unto him, The Master saith, My time is at hand; I keep the passover at thy house with my disciples.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
And the disciples did as Jesus appointed them; and they made ready the passover.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Now when even was come, he was sitting at meat with the twelve disciples;
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
and as they were eating, he said, Verily I say unto you, that one of you shall betray me.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?”
And they were exceeding sorrowful, and began to say unto him every one, Is it I, Lord?
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
And he answered and said, He that dipped his hand with me in the dish, the same shall betray me.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”
The Son of man goeth, even as it is written of him: but woe unto that man through whom the Son of man is betrayed! good were it for that man if he had not been born.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?” Han siger til ham: „Du har sagt det.”
And Judas, which betrayed him, answered and said, Is it I, Rabbi? He saith unto him, Thou hast said.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.”
And as they were eating, Jesus took bread, and blessed, and brake it; and he gave to the disciples, and said, Take, eat; this is my body.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
And he took a cup, and gave thanks, and gave to them, saying, Drink ye all of it;
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
for this is my blood of the covenant, which is shed for many unto remission of sins.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.”
But I say unto you, I will not drink henceforth of this fruit of the vine, until that day when I drink it new with you in my Father’s kingdom.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
And when they had sung a hymn, they went out unto the mount of Olives.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Then saith Jesus unto them, All ye shall be offended in me this night: for it is written, I will smite the shepherd, and the sheep of the flock shall be scattered abroad.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.”
But after I am raised up, I will go before you into Galilee.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.”
But Peter answered and said unto him, If all shall be offended in thee, I will never be offended.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.”
Jesus said unto him, Verily I say unto thee, that this night, before the cock crow, thou shalt deny me thrice.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Peter saith unto him, Even if I must die with thee, [yet] will I not deny thee. Likewise also said all the disciples.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.”
Then cometh Jesus with them unto a place called Gethsemane, and saith unto his disciples, Sit ye here, while I go yonder and pray.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
And he took with him Peter and the two sons of Zebedee, and began to be sorrowful and sore troubled.
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!”
Then saith he unto them, My soul is exceeding sorrowful, even unto death: abide ye here, and watch with me.
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
And he went forward a little, and fell on his face, and prayed, saying, O my Father, if it be possible, let this cup pass away from me: nevertheless, not as I will, but as thou wilt.
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
And he cometh unto the disciples, and findeth them sleeping, and saith unto Peter, What, could ye not watch with me one hour?
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”
Watch and pray, that ye enter not into temptation: the spirit indeed is willing, but the flesh is weak.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!”
Again a second time he went away, and prayed, saying, O my Father, if this cannot pass away, except I drink it, thy will be done.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
And he came again and found them sleeping, for their eyes were heavy.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
And he left them again, and went away, and prayed a third time, saying again the same words.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Then cometh he to the disciples, and saith unto them, Sleep on now, and take your rest: behold, the hour is at hand, and the Son of man is betrayed into the hands of sinners.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.”
Arise, let us be going: behold, he is at hand that betrayeth me.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
And while he yet spake, lo, Judas, one of the twelve, came, and with him a great multitude with swords and staves, from the chief priests and elders of the people.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!”
Now he that betrayed him gave them a sign, saying, Whomsoever I shall kiss, that is he: take him.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!” og kyssede ham.
And straightway he came to Jesus, and said, Hail, Rabbi; and kissed him.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?” Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
And Jesus said unto him, Friend, [do] that for which thou art come. Then they came and laid hands on Jesus, and took him.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
And behold, one of them that were with Jesus stretched out his hand, and drew his sword, and smote the servant of the high priest, and struck off his ear.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Then saith Jesus unto him, Put up again thy sword into its place: for all they that take the sword shall perish with the sword.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Or thinkest thou that I cannot beseech my Father, and he shall even now send me more than twelve legions of angels?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?”
How then should the scriptures be fulfilled, that thus it must be?
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
In that hour said Jesus to the multitudes, Are ye come out as against a robber with swords and staves to seize me? I sat daily in the temple teaching, and ye took me not.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.” Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
But all this is come to pass, that the scriptures of the prophets might be fulfilled. Then all the disciples left him, and fled.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
And they that had taken Jesus led him away to [the house of] Caiaphas the high priest, where the scribes and the elders were gathered together.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
But Peter followed him afar off, unto the court of the high priest, and entered in, and sat with the officers, to see the end.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Now the chief priests and the whole council sought false witness against Jesus, that they might put him to death;
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
and they found it not, though many false witnesses came. But afterward came two,
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.”
and said, This man said, I am able to destroy the temple of God, and to build it in three days.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?”
And the high priest stood up, and said unto him, Answerest thou nothing? what is it which these witness against thee?
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.”
But Jesus held his peace. And the high priest said unto him, I adjure thee by the living God, that thou tell us whether thou be the Christ, the Son of God.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.”
Jesus saith unto him, Thou hast said: nevertheless I say unto you, Henceforth ye shall see the Son of man sitting at the right hand of power, and coming on the clouds of heaven.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Then the high priest rent his garments, saying, He hath spoken blasphemy: what further need have we of witnesses? behold, now ye have heard the blasphemy:
66 Hvad tykkes eder?” Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.”
what think ye? They answered and said, He is worthy of death.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Then did they spit in his face and buffet him: and some smote him with the palms of their hands,
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?”
saying, Prophesy unto us, thou Christ: who is he that struck thee?
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.”
Now Peter was sitting without in the court: and a maid came unto him, saying, Thou also wast with Jesus the Galilaean.
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.”
But he denied before them all, saying, I know not what thou sayest.
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.”
And when he was gone out into the porch, another [maid] saw him, and saith unto them that were there, This man also was with Jesus the Nazarene.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.”
And again he denied with an oath, I know not the man.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.”
And after a little while they that stood by came and said to Peter, Of a truth thou also art [one] of them; for thy speech bewrayeth thee.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.” Og straks galede Hanen.
Then began he to curse and to swear, I know not the man. And straightway the cock crew.
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han gik udenfor og græd bitterligt.
And Peter remembered the word which Jesus had said, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. And he went out, and wept bitterly.