Matthæus 26
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
KI itŭnĭstsiu, Jesus otaiksĭste'poattosĕsts am'ŏsts epo'awsĭsts, itŭn'ĭstsiuax otŭsksĭnĭmatsax,
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.”
Kĭtsksĭnipuau aisto'kŭssi ksĭstsiku'ĭsts ak'itstsiu passover, ki Nĭn'au okka'i itaumŭts'kau mŏk'ĭtsiksĭstoxŏsi.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Omŭk'atoiapiekuax, ki aisĭnakix, ki matap'pix otsĭn'aimoauax itŭmitŭpaumooiau sp'a'toiapiekuŭn Caiaphas oko'aii.
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
Ki ai'sĭtsĭpsattseiau mŏk'anistokotsisĭmmiotoŏsauaie Jesus, ki mŏk'itsenitŏsauaie.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”
Ki an'iau, pinĭts'tsĭs oye'tani ĭstsiksĭs'tsikui ŏkskakŭmĭstsikĭniau matap'pix.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Jesus otsitau'pĭssi Bethany, Simon leper oko'ai otsitsĭpsts'taupĭssi,
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
Ake'ua itoto'aie, ipa'tŭkkiu alabaster atŭxak'sin puye' itsŭp'patomaie, akai'ĭnxkĭmasiuaie, ki otau'yisaie itsita'suyĭnĭnmaie otokŏn'iaie.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
Ki otŭksĭnĭmats'ax otsĭnĭs'saxaie, ĭstse'tŭkkiax, ki an'iau mauk'etsĭnikatopi?
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.”
Am'ok ipum'atotopi ĭs'taiekekaiĭxkĭmasiuopi, ki kĭm'atapsix ĭs'tauokotauopiauaie.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
Jesus otokh'tsĭmsi, an'ĭstsiuax, kumauk'sauaiksĭxinoauaiisksĭx ake'uă ŏkh'siu nitapĭstutu'yipi.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
Ksĕsto'au, kĭmatapsix kitŭsk'sauopoksemokoaiau; ki nĕsto'a kimat'ŭsksauopoksemokipuaua.
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
Am'ok puye' nostŭm'i otsĭta'suyĭnĭssi itsĭstuts'imaie mŏkĭtsopuiapĭstutuyĭssi nŏkitak'itsasi.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”
Kitau'mŭnĭstopuau am'oi ŏkhs'itsĭniksĭnni amianĭstan'ĭstopi kŏnŭs'ksŏkkumă, am'ok, am'o ake'uă otap'ĭstutsipi ak'ŭtanĭstomaie, mŏk'ĭtŭsksĭnoŏsi.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Na'tsikoputsix, tuks'kŭmă, anĭstau Judas Iscariot, itappo omŭk'atoiapiekuax,
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?” Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
Ki an'iu, tsanĭstap'pi kitak'okokipuaii, ki nitakitŭp'omutskau ksĕsto'au? Ki nitsi'tuyiauaie niĭp'pii ksĭxĭx'kĭmĭx.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
Ki annik' itot'apsatsim mŏk'itamŭtskŏsaie.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?”
Ke'tani kŭt'taikopŭtstsii, ĭstotom'iksĭs'tsikui, ŭsksĭnĭmats'ax itoto'iau Jesus, ki an'ĭstsiauaie, Tse'a kit'stapa kŏk'sopuiapĭstutosĭnan kŏk'kĭtsoyĭsi passover?
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.”
Ki an'iu ĭs'tapuk akap'ioyĭs, ki om'ŭmă nĭn'auŭmă anĭstok', Nin'a, an'iu, nitsiksĭstsikum'i aststsi'u: koko'ai nitŭs'ksĭnĭmatsax nitak'opoksoyimaiau passover.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
Ki ŭsksĭnĭmats'ax manĭstan'ĭstopiax itan'ĭsttutsĭmiax; ki itso'poŭtsĭstutsĭmiau passover.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Ki otau'tŭkkusi, ipokitau'pimiuax na'tsikoputsix.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
Ki otau'yĭsau, an'iu, kitau'mŭnĭstopuau tuks'kŭmă ksĕsto'au kĭtakaumŭts'kauki.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?”
Ki eks'kaiĭkikĭn'etŭkkiau, ki ikŏnau'mŭtŭpanĭstsiauaie, Nin'a nĕsto'akats?
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
Ki an'iu, annŏk okĭt'sĭs nitopoksĭstapĭmakemauok kos'i nitakaumŭts'kauk.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”
Nin'au okku'i itanĭsts'itappo nitsĭn'awpi: ak'itŭpokapiu annŏk' nĭn'auŏk imŭts'kaiuŏk Nĭn'au okku'i! Kŭt'taipokaiiuopi annŏk' nĭn'auŏk, ĭs'taŏkhsiuopi.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?” Han siger til ham: „Du har sagt det.”
Judas anni'ĭsk itse'mŭtskaukisk, itŭm'anĭstsiuaie, Nin'a nĕsto'akats? An'ĭstsiuaie, kitan'i.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.”
Ki otau'yĭsau Jesus ito'tsĭmaie ke'tani ki itatsĭm'ĭstutsĭmaie, ki itaumin'ĭmaie, kĭ ikotsiu'ax ŭsksĭnĭmats'ax, ki an'iu, Matsĭk', oyik'; am'oiauk nostŭm'i.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
Ki mat'tuyiuaie kos'i ki thanks ikotŭk'kiu, ki ikotsiu'ax, ki an'iu kŏnai'sĭmattok;
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
Am'okauk nitsa'apŭn, mananĭsts'etoksĭnni itŭp'itsiu itsai'kimskau akai'tappix otsauum'itsitappiisuauĕsts mŏk'sinĭsĕsts.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.”
Ki kitan'ĭstopuau nimatakŭtsĭmattopa am'ok mĭniokke sauomo'pokitsipstsĭmattomĭnaniki manĭs'si nin'a ots'ĭnnaĭisĭnni.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Ki otinik'sau natoi'ĭniksĭnni itŭp'sŭxiau nitum'moyi Olives.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Jesus itŭm'anĭstsiuax, nĕsto'a kĭtak'okŏnŭsskĭmskŭkipuau annok'ă koko'ikă: tŭk'ka, sĭn'aip, nitak'auaiakiau annŏk' ŭsks'kŭmiuŏk emŭk'ikĭnax, ki ot'omŭkikĭnauăsĭnna ĭsto'mŭkikĭnax akŭneto'iau.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.”
Aiksistatsipuau'eniki kitakitŭpotoma'topuau Galilee.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.”
Peter an'istsiuaie, ikŭm'okŏnŭstsskĭmskŭkĭssau ksĕsto'a, nimat'akĭstsskĭmskŭkipa.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.”
Jesus an'ĭstsiuaie, kitau'mŭnĭsto, Annok' koko'ik otsauomit'awkkumsi nipuau'ă nioks' kai kitakani kimatsksĭnok'ipa.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Peter an'ĭstsiuaie ŏkskakŭmopoks'eniop, nimat'akanipa kimatsksĭnopa; neto'i ikŏnau'aniiax ŭsksĭnĭmats'ax.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.”
Jesus itŭmitŭpopokomiuax Gethsemane an'ĭstop, ki an'ĭstsiuax otŭsksĭnĭmatsax, annom' stau'pik, nitakittappo omim' nŏkĭtŭt'tsĭmoiikasi.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
Ki mat'tuyiuax Peter, ki Zebedee otsĭstok'iokuyix, ki itaumŭtŭpĭkikĭn'etukki ki itau'mŭtŭpeikapitsitau.
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!”
Itŭm'anĭstsiuax nitsitŭpĭkikĭnetukki e'ĭnsĭnni: annom' stau'pik, ki ŏk'itŭskskatŭkkiop.
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
Ki pa'tsiĭstŭpaatsiuax, ki ĭsstokopi'u ostoksĭs', ki itŭt'tsĭmoiikau ki an'iu, Nin'a, ikŭm'okotsitstsĭssi am'oi kos'a ŭnnianistĭs'tŭpipotoŏssi; nimatakitsitan'ats, ksĕsto'a kitak'itsitan.
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
Ki matskitoto'ax otŭsksĭnimats'ax, ki ikon'oyiuax oto'kaniax, ki an'ĭstsiuaie Peter, Awx'ats? Kikŭttaukotŭskskŭmmokipa tuks'kai itai'ksĭstsikumiopi?
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”
Mokŏk'etsĭk ki a'tsĭmoiikak, kŏkstaitsipĭssuai ĭssaks'ksĭnŭksĭnni; sta'aw itsitsi'tatomaie ki ĭx'isakuyi matsi'uats.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!”
Ki mats'ĭstapu ki itŭt'tsĭmoiikau, ki an'iu, Nĭn'a, am'oi kos'a sauomot'aisĭmmieniki sauomĭs'tŭpipotomokoeniki, kĭtak'itsitan.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
Ki mat'oto ki mat'okonoyiuax otsok'asax: tŭk'ka ĭssoksĭm'au oŏps'puauax.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
Ki itskĭtsiuax, ki mats'ĭstapu, ki nioks'kai itŭt'tsĭmoiikau, ki netoi' au'aniu.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Itŭm'itotoiax otŭsksĭnĭmats'ax ki an'ĭstsĭuax okak' annok, ki issĭk'sĭstsikok: sat'sik aststsiu' itai'ksĭstsikumiopix, ki Nin'au okku'i itŭp'aumŭtskau sauum'itsitappix otsu'auĕsts.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.”
Nipuak', ŏkittăppau'op: annŏk' nitakaumŭts'kaukŏk aststsiu'.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
Ki otsa'kiai epuyĭssi, Sat'sik, Judas, na'tsikoputsix tuks'kŭmă ito'to ki akai'tappix ipokom'iauaie inus'stoanix ki sŏksĭs'tsĭsts ipa'tŭkkix, itototoiau omŭk'atoiapiekuax ki matap'pix otsĭn'aimoauax.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!”
Ki annŏk' imŭts'kaĭuŏkaie ikotsiu'ax apsto'sinni, ki an'iu, annŏk' nitak'sĭnnauskippauŏk, an'nŏkauk: mi'eenok.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!” og kyssede ham.
Ki ikŏm'itoto Jesus, ki aniu, Hail, Nin'a; ki itsĭn'nauskĭppiuaie.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?” Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
Ki Jesus an'ĭstsiuaie, Napi'ă, kumauk'sipuksipuksĭks? Itŭmitoto'iauaie ki een'iauaie Jesus, ki mat'tuyiauaie.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
Ki sat' sit, anniks'isk ipokom'iskaie Jesus, tuks'kŭma itsitŭpikĭns'tsakiuaie otsĭn'usstoan itsau'tuyiuaie, ki sp'a'toiapiekuŭn tuks'kŭmi otap'automok ot'auaiakiokaie, ki kŏk'sĭnĭmaie okhtok'ĭsaie.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Jesus itŭm'anĭstsiuaie, kitsĭn'usstoană otsits'tsipi ĭststsi'ĭs; anniks'ĭsk matap'pixk mat'tuyixk inus'stoan, inus'stoan itax'enittaiau.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Kit'stapa nŏkŭttokotsitŭp'atsĭmoiikani nin'ă, ki annok' nŏk'okuyĭssi otsĭtsksĭstsikoputsix legionix otatsĭm'otokatatsix?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?”
Tsa akokototŭmunĭstsĭstutsipa natoi'sĭnaksĭsts, mŏk'itŭnĭstsĭssi?
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
Neto'ik itai'ksĭstsikumiopik Jesus an'ĭstsiuax akai'tappix, kikŭt'anĭstsipuksipa'akipuaua kanĭst'sitappopuau kŏmos'iepĭtsi annŏk' pa'tŭkkiuŏk inus'stoax ki sŏksĭs'tsĭsts, kŏk'otoksuai? Anĭs'tsiksĭstsikuĭsts kitopokau'pimopuau omŭk'atoiapioyĭs kŏkŭsksĭnĭmats'opuau ki kimatseen'okipuauă.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.” Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
Ki am'ostsk ikŏnaiĭstutsipi mŏks'enŭpanĭstosau prophetix osĭnak'suauĕsts. Ikŏnŭsksĭnĭmatsax itŭm'skĭttsiiau ki ai'tsĭmmutaiau.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
Ki anniks'isk een'ixkaie Jesus itŭpĭpiauaie Caiaphas, sp'atoiapiekuŭn, itomoi'piawpiau ai'sĭnakix ki omŭks'ĭmix nĭn'ax.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
Ki Peter piaapŭtsitŭpa'tseuaie sp'atoiapiekuŭn oko'ai, kiitsipim' ki ipokau'pimiuax ap'otŭkkix mŏkitokŏnai'nĭsi.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Annok', omŭk'atoiapiekuax ki omŭks'imix nĭn'ax ki ikŏnau'kŏkitsĭmax, ĭstŭp'iksĭstapenŭpanĭssĭnni ap'satsĭmiau mŏks'enitŏsauaie Jesus;
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
Ki matokonim'axau; otsito'tosax akai'tappix aiksĭstapenŭpanix, matokonĭm'axau. Sako'okhtsim ito'toĭau na'tsitappiix ai'tapksĭsenŭpanix,
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.”
Ki an'iau, am'o nin'au an'iu nitokot'opŭksĭnip Ap'istotok'iuă otatoi'apioyis ki nitokot'sokapĭstutsip nioks'kai ksĭstsiku'i.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?”
Ki Sp'atoi'apiekuŭn itsipuau', ki an'ĭstsiuaie, kitakstaie'puyipa? Tsanĭstapiu'a am'ox kitse'nŭpanipiau?
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.”
Ki Jesus matsepuyiu'ats. Ki Sp'atoi'apiekuŭn mat'anĭstsiuaie, kita'tauŭnĭsto Ӑp'istotokiua ipai'tappiiuă, kŏk'aniksĭnan ikŭm'ŭmeniki Christ, Ap'ĭstotokiuă okku'i.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.”
Jesus an'istsiuaie, kitsemŭniani; ki kitan'ĭsto sako'okhtsim kitaks'ĭnoauai'ĭni Nin'au okku'i, otsitau'pĭssi otŭmap'sĭnni ĭstset'otsĭsi ki umutsipuk'sipusi Spots'im ĭstsisoksĭs'tsikuĭsts.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Sp'atoi'apiekuŭn itŭmai'pinotsĭmĕsts otsĭstotos'ĭsts ki an'iu, itŭpepo'atomaie Ap'ĭstotokiuă; nitak'otsikipĭnana stsik'ix e'ĕnŭpanix? Sat'sik, kikai'okhtoauau oksĭs'tapinikŏttsimani.
66 Hvad tykkes eder?” Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.”
Tsa kit'stapuauă? An'iau, mŏks'eĭnsi.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Itŭm'itaisokuttŭttsiauaie ostoksĭs'aie, ki oto'auĕsts itsĭtauaiak'iauaie: ki stsĭk'ix omi'tsĭxikĭnstspuauĕsts itsĭtauaiak'iauaie.
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?”
Ki an'iau, ksĕsto'a Christ e'ĕnŭpanikĭnan, Tŭkka' kĭtauaiak'ioka?
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.”
Annok' Peter sauauts'im itau'piu, ĭstokĭtsĭm'i pĭstots'im: ki ake'kuŭn itoto'aie, ki an'iu, ksĕsto'a kitopokom'au Jesus Galilee ĭstsitappim'i.
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.”
Ki paiot'anĭstsiuax matap'pix nimatsksĭnoau'ats nimatsksĭnipa kitan'ipi
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.”
Ki otsitŭp'sŭxsi kĭtsĭm'iapioyĭs, stsĭk'i ake'kuŭn nan'nuyenaie ki an'ĭstsiuax anniks'isk matap'pixk itau'pixk, ani'o nin'au nokŭt'opoksimiuaie Jesus, Nazareth istsitappim'i.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.”
Ki mata'toŭniu, ki an'iu, nimatsksĭn oau'ats nĭn'au.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.”
Ki otai'pĭstsĭksisŭmmosi anniks'ĭsk itai'puyixk itoto'iauaie, ki an'ĭstsiauaie Peter, E'mŭniu, ksĕsto'akauk tuks'kŭmă: kitse'poawsĭsts kitse'ĕnŭpaniki.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.” Og straks galede Hanen.
Itŭmaumŭtŭpipako'sĭnepuyiu, ki itaumŭtŭpŭtau'ŭniu, nimats'ksĭnoau'ats nĭn'au. Ki nipuau'ă sokĭt'okumiu.
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Ki Peter ĭsksĭnĭm'aie Jesus ote'poawsinniaie, annik' itanĭs'tsiuaie, otsauomokh'kumsi nipuau'a nioks'kai kitak'ani kimatsksĭnokĭpats. Ki itsŭx'iu, ki itsok'auasainiu.
