Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
yA daza kanyAH pradIpAn gRhlatyo varaM sAkSAt karttuM bahiritAH, tAbhistadA svargIyarAjyasya sAdRzyaM bhaviSyati|
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
tAsAM kanyAnAM madhye paJca sudhiyaH paJca durdhiya Asan|
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
yA durdhiyastAH pradIpAn saGge gRhItvA tailaM na jagRhuH,
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
kintu sudhiyaH pradIpAn pAtreNa tailaJca jagRhuH|
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
anantaraM vare vilambite tAH sarvvA nidrAviSTA nidrAM jagmuH|
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
anantaram arddharAtre pazyata vara Agacchati, taM sAkSAt karttuM bahiryAteti janaravAt
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
tAH sarvvAH kanyA utthAya pradIpAn AsAdayituM Arabhanta|
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
tato durdhiyaH sudhiya UcuH, kiJcit tailaM datta, pradIpA asmAkaM nirvvANAH|
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
kintu sudhiyaH pratyavadan, datte yuSmAnasmAMzca prati tailaM nyUnIbhavet, tasmAd vikretRNAM samIpaM gatvA svArthaM tailaM krINIta|
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
tadA tAsu kretuM gatAsu vara AjagAma, tato yAH sajjitA Asan, tAstena sAkaM vivAhIyaM vezma pravivizuH|
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
anantaraM dvAre ruddhe aparAH kanyA Agatya jagaduH, he prabho, he prabho, asmAn prati dvAraM mocaya|
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
kintu sa uktavAn, tathyaM vadAmi, yuSmAnahaM na vedmi|
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
ato jAgrataH santastiSThata, manujasutaH kasmin dine kasmin daNDe vAgamiSyati, tad yuSmAbhi rna jJAyate|
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
aparaM sa etAdRzaH kasyacit puMsastulyaH, yo dUradezaM prati yAtrAkAle nijadAsAn AhUya teSAM svasvasAmarthyAnurUpam
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
ekasmin mudrANAM paJca poTalikAH anyasmiMzca dve poTalike aparasmiMzca poTalikaikAm itthaM pratijanaM samarpya svayaM pravAsaM gatavAn|
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
anantaraM yo dAsaH paJca poTalikAH labdhavAn, sa gatvA vANijyaM vidhAya tA dviguNIcakAra|
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
yazca dAso dve poTalike alabhata, sopi tA mudrA dviguNIcakAra|
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
kintu yo dAsa ekAM poTalikAM labdhavAn, sa gatvA bhUmiM khanitvA tanmadhye nijaprabhostA mudrA gopayAJcakAra|
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
tadanantaraM bahutithe kAle gate teSAM dAsAnAM prabhurAgatya tairdAsaiH samaM gaNayAJcakAra|
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
tadAnIM yaH paJca poTalikAH prAptavAn sa tA dviguNIkRtamudrA AnIya jagAda; he prabho, bhavatA mayi paJca poTalikAH samarpitAH, pazyatu, tA mayA dviguNIkRtAH|
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
tadAnIM tasya prabhustamuvAca, he uttama vizvAsya dAsa, tvaM dhanyosi, stokena vizvAsyo jAtaH, tasmAt tvAM bahuvittAdhipaM karomi, tvaM svaprabhoH sukhasya bhAgI bhava|
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
tato yena dve poTalike labdhe sopyAgatya jagAda, he prabho, bhavatA mayi dve poTalike samarpite, pazyatu te mayA dviguNIkRte|
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
tena tasya prabhustamavocat, he uttama vizvAsya dAsa, tvaM dhanyosi, stokena vizvAsyo jAtaH, tasmAt tvAM bahudraviNAdhipaM karomi, tvaM nijaprabhoH sukhasya bhAgI bhava|
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
anantaraM ya ekAM poTalikAM labdhavAn, sa etya kathitavAn, he prabho, tvAM kaThinanaraM jJAtavAn, tvayA yatra noptaM, tatraiva kRtyate, yatra ca na kIrNaM, tatraiva saMgRhyate|
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
atohaM sazaGkaH san gatvA tava mudrA bhUmadhye saMgopya sthApitavAn, pazya, tava yat tadeva gRhANa|
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
tadA tasya prabhuH pratyavadat re duSTAlasa dAsa, yatrAhaM na vapAmi, tatra chinadmi, yatra ca na kirAmi, tatreva saMgRhlAmIti cedajAnAstarhi
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
vaNikSu mama vittArpaNaM tavocitamAsIt, yenAhamAgatya vRdvyA sAkaM mUlamudrAH prApsyam|
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
atosmAt tAM poTalikAm AdAya yasya daza poTalikAH santi tasminnarpayata|
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
yena vardvyate tasminnaivArpiSyate, tasyaiva ca bAhulyaM bhaviSyati, kintu yena na vardvyate, tasyAntike yat kiJcana tiSThati, tadapi punarneSyate|
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
aparaM yUyaM tamakarmmaNyaM dAsaM nItvA yatra sthAne krandanaM dantagharSaNaJca vidyete, tasmin bahirbhUtatamasi nikSipata|
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
yadA manujasutaH pavitradUtAn saGginaH kRtvA nijaprabhAvenAgatya nijatejomaye siMhAsane nivekSyati,
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
tadA tatsammukhe sarvvajAtIyA janA saMmeliSyanti| tato meSapAlako yathA chAgebhyo'vIn pRthak karoti tathA sopyekasmAdanyam itthaM tAn pRthaka kRtvAvIn
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
dakSiNe chAgAMzca vAme sthApayiSyati|
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
tataH paraM rAjA dakSiNasthitAn mAnavAn vadiSyati, Agacchata mattAtasyAnugrahabhAjanAni, yuSmatkRta A jagadArambhat yad rAjyam AsAditaM tadadhikuruta|
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
yato bubhukSitAya mahyaM bhojyam adatta, pipAsitAya peyamadatta, videzinaM mAM svasthAnamanayata,
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
vastrahInaM mAM vasanaM paryyadhApayata, pIDItaM mAM draSTumAgacchata, kArAsthaJca mAM vIkSituma Agacchata|
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
tadA dhArmmikAH prativadiSyanti, he prabho, kadA tvAM kSudhitaM vIkSya vayamabhojayAma? vA pipAsitaM vIkSya apAyayAma?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
kadA vA tvAM videzinaM vilokya svasthAnamanayAma? kadA vA tvAM nagnaM vIkSya vasanaM paryyadhApayAma?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
kadA vA tvAM pIDitaM kArAsthaJca vIkSya tvadantikamagacchAma?
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
tadAnIM rAjA tAn prativadiSyati, yuSmAnahaM satyaM vadAmi, mamaiteSAM bhrAtRNAM madhye kaJcanaikaM kSudratamaM prati yad akuruta, tanmAM pratyakuruta|
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
pazcAt sa vAmasthitAn janAn vadiSyati, re zApagrastAH sarvve, zaitAne tasya dUtebhyazca yo'nantavahnirAsAdita Aste, yUyaM madantikAt tamagniM gacchata| (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
yato kSudhitAya mahyamAhAraM nAdatta, pipAsitAya mahyaM peyaM nAdatta,
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
videzinaM mAM svasthAnaM nAnayata, vasanahInaM mAM vasanaM na paryyadhApayata, pIDitaM kArAsthaJca mAM vIkSituM nAgacchata|
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
tadA te prativadiSyanti, he prabho, kadA tvAM kSudhitaM vA pipAsitaM vA videzinaM vA nagnaM vA pIDitaM vA kArAsthaM vIkSya tvAM nAsevAmahi?
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
tadA sa tAn vadiSyati, tathyamahaM yuSmAn bravImi, yuSmAbhireSAM kaJcana kSodiSThaM prati yannAkAri, tanmAM pratyeva nAkAri|
