Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
“E kindeno pinyruodh polo nopim gi nyiri apar manokawo techegi bangʼe owuok odhi romo ne wuon kisera.
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
Abich kuomgi nofuwo, to abich ne riek.
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Mago mofuwo nokawo techegi to ne ok gitingʼo mafuta kata matin gidhigo.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
To mago mariek to notingʼo mafuta e kubni kaachiel gi techegi.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Wuon Kisera nokawo sa mathoth kapok obiro, omiyo wengegi nobedo mapek kargi duto mi nindo noterogi.
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
“To e chuny otieno koko moro nogore matek ni, ‘Wuon kisera eri odonjo! Wuoguru oko mondo uromne!’
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
“Eka nyiri duto nochiew kendo negiiko techegi.
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Nyiri mofuwo nowachone mago mariek ni, ‘Pognwauru mafuta matin, nikech techewa dwa tho.’
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
“To negikwerogi ni, ‘Ooyo, sa moro mafuta ma wan-go ok nyal romowa kaachiel kodu. Gima ber en ni dhiuru ir joma uso mafuta mondo ungʼiew maru kuomgi.’
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
“To kane oyudo gin e yo gidhi ngʼiewo mafuta, wuon kisera nochopo. Nyiri mane oikore nodonjo kode e nyasi mar arus; kendo nolor dhoot.
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
“Bangʼe achien nyiri mamokoka bende nobiro. Ne gidwongʼo kagiwacho ni, ‘Ruoth, Ruoth, yawnwa dhoot!’
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
“To nodwokogi ni, ‘Awachonu adier ni akiau.’
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
“Emomiyo beduru motangʼ, nikech ok ungʼeyo odiechiengʼ kata sa.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
“Loch Polo nobed machal gi ngʼat moro ma kane owuok odhi e wuoth to noluongo jotichne mi oketo mwandune e lwetgi.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
Achiel kuomgi nomiyo pesa moromo talanta abich, to machielo nomiyo talanta ariyo, kendo machielo talanta achiel; komiyo moro ka moro kuomgi pesa maromre gi nyalone. Eka nodhi e wuodhe.
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
Ngʼama nomi talanta abich nodhi sano sano moketo pesane e tich, kendo noyudo talanta abich mamoko kaka ohande.
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
Kamano bende, ngʼat mane omi talanta ariyo noyudo ariyo ewi mane omiye.
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
To ngʼat mane oyudo talanta achiel nowuok odhi mokunyo bur ei lowo, kendo oyiko pesa ruodhe kanyo.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
“Bangʼ kinde marabora ruodh jotijgo noduogo kendo nogoyo kodgi kwano.
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Ngʼat mane nigi talanta abich nokelo talanta abich mamoko ewi mane omiye, kendo nowachone ruodhe ni, ‘Ruoth, ne imiya talanta abich, to neye, aseloso abich mamoko e wiye.’
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
“Ruodhe nodwoke ni, ‘Isetimo maber ahinya. In jatich maber kendo ma ja-adiera! Isebedo ja-adiera gi gik matin nono omiyo koro abiro keti jarit gik mangʼeny. Bi idonji e mor mar ruodhi!’
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
“Ngʼat mane nigi talanta ariyo bende nobiro, mowacho ni, ‘Ruodh, ne imiya talanta ariyo, to neye, aseloso ariyo mamoko.’
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
“Ruodhe nodwoke ni, ‘Isetimo maber ahinya. In jatich maber kendo ma ja-adiera! Isebedo ja-adiera gi gik matin nono, omiyo koro abiro keti jarit gik mangʼeny. Bi idonji e mor mar ruodhi!’
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
“Eka ngʼat mane nigi talanta achiel nobiro, mowacho ni, ‘Ruoth, ne angʼeyo ni in ngʼat makoch, ma keyo kama ne ok ichwoye, kendo ma choko kama ne ok aludoe kodhi.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Omiyo ne aluor mine adhi kendo ne apando talanta-ni ei lowo. Girino eri kawe.’
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
“To ruodhe nodwoke ni, ‘In jatich ma kite rach kendo ma jasamuoyoni. Kare ne ingʼeyo ni akeyo kama ne ok akome kendo ni achoko kama ne ok aludoe kodhi?
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
Ka kamano to mad ne iket pesana e od keno kama nonyalo medoree kende, mondo kane aduogo to ayude gi ohande.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
“‘Omiyo mayeuru talanta-no mondo umi jalno man-gi talanta apar.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Nimar ngʼat man-go nomedne mi nobed gi gik mogundho; to ngʼat ma ongego kata mano ma en-go nomaye.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Koro kawuru jatich manonono udhir oko e mudho, kama ywagruok gi mwodo lak nobedie.’
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
“Ka Wuod Dhano nobi e duongʼne, kaachiel gi malaike duto, enobed e kom lochne, man-gi duongʼ mar polo.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
Joma ok jo-Yahudi duto nochokre e nyime, kendo enopog ji, kopogo ngʼato ka ngʼato gi wadgi, mana kaka jakwath pogo rombe kogolo e dier diek.
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Enoket rombe e bade korachwich, to diek e bade koracham.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
“Eka Ruoth nowach ne joma ni e bade korachwich ni, ‘Biuru, un joma ogwedhi mag Wuora; kawuru girkeni maru, pinyruoth mane oiknu nyaka aa chwech piny.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Nimar ne adenyo to ne umiya gimoro achamo; riyo noloya, to ne umiya gimoro amodho; ne an wendo; kendo nurwaka ei ot;
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
ne achando lewni, kendo ne urwaka; ne atuo kendo ne urita; ne an e od twech, kendo ne ubiro lima.’
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
“Eka joma karego nodwoke ni, ‘Ruoth, karangʼo mane wanenie kidenyo mi wamiyi chiemo, kata ka riyo oloyi, mi wamiyi gimoro imodho?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Karangʼo mane wanenie ka in wendo mi warwaki ei ot, kata kichando lewni mi warwaki?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Karangʼo mane waneni ka ituo kata ka in e od twech mi walimi?’
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
“To Ruoth nodwokgi ni, ‘Awachonu adier ni, gimoro amora mane utimo ne achiel kuom owetenagi matinie mogik, ne utimona.’
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
“Eka enowachne joma ni e bade koracham ni, ‘Auru buta, un joma okwongʼ-gi, mondo udonji ei mach manyaka chiengʼ mane olosi ne Jachien gi malaikege. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Nimar ne adenyo, to onge gima numiya mondo acham; riyo noloya, to onge gima numiya mondo amodhi;
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
ne an wendo, to ne ok urwaka ei ot; ne achando lewni, to ne ok urwaka; ne atuo kendo ne an e od twech, to ne ok ulima?’
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
“To gin bende ginidwok ni, ‘Ruoth, ne waneni karangʼo kidenyo, kata ka riyo oloyi, kata ka in wendo, kata kichando lewni, kata kituo, kata ka in e od twech, to ne ok wakonyi?’
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
“To enodwokgi ni, ‘Awachonu adier ni, gimoro amora mane ok utimo ne achiel kuom jomatindogi, ne ok utimo ne an.’
