Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
“Chuti chun Van Lenggam chu mounu loiho nungah som thaomei kiken a, moulang lamto dinga kigo hotoh ki tekah ding ahi.”
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
Amaho lah'a nga chu angol uvin, chule adang nga chu aching-uve.
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Nga angol ho chun athao meiyuva ding'in thao akiken bulhing pouvin ahi.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Hinlah adang nga ho vang chu aching theiyuvin thao bom'a thao akiken beuvin ahi.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Moulang chu ahung gei phat in, amaho aboncha uvin alulhu uvin chule a-ihmu tauve.
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
Jan khangkim in khosam aw chun asukhang un, “Veuvin, moulang chu ahung tai! Hungdoh un chule lamto uvin!” ati.
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
“Mounu loiho chu aboncha uvin athoudoh un, chule athaomeiyu akigot tauve.
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Chuphat in adang nga angol ho chun aloi dang ho chu angah un, nathao twiyu chu phabep neipe uvin, ajeh chu kathao meiyu mitding ahitai” atiuve.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Hinlah adangse chun adonbut un, keihon ibon-uva dingin kanei lhing pouve. Ajohna mun khat'a gache uvin chule nang ho ding gacho uvin ati.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
“Ahin amaho thaotwi choa ache kah un, moulang chu ahung tai. Chuphat in kigosa umho chu amatoh golvahna in'a chun ache khom'un chule kot chu akam tauve.”
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Khonung in, mounu loi nga ho chu ahung phat un, polama ading un, akou-un, “Pakai! Pakai! Keidin kot hong in” atiuve.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Hinlah Aman alekou vin, “Kasei hi tahsan un, Keiman nangho kahe pouve,”
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
“Hijeh chun nangho jong kihong phauvin! Ajeh chu nanghon kahung kile na ding nikho le phat chu nahe pouve,” ati.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
“Chujongleh Van Lenggam chu mikhat khol gam latah a gajin doh toh kitekah ding ahi. Aman asohte akou khom in chule asum chu aum lou kah'a ding in amaho chu ngansena apetai.”
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
Aman khat chu dangka sumdip nga jen apen, michom khat dangka sumdip ni apen, chule anunung penpa dangka sumdip khat apen ahi. Amahon atha uvin ajokham cheh'a achan diu ahoppeh sohkei in ahi. Chujouvin ama khol jindin achetai.
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
“Dangka sumdip nga kilah sohpa chun asum chu aveikan in ahileh nga ma alodoh tai.”
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
Dangka sumdip ni sangpa jong chu natong in achen ahileh ni-ma alodoh betai.
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Hinlah dangka sumdip khat sangpa chun leiset ko alaiyin chuin apu sum chu avuitai.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
Phat phabepset jouvin apupa chu akholchena'a kon in ahung kilen, chule asum chu iti amanchah uvem tin akou khom in, akholtoh in ahi.
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Dangka sumdip nga angan sepa chu ahung in nga-ma ahin choiben chuin aseiyin, Pu, nangman Dangka sumdip nga neipeh ahin, keiman sumdip nga-ma kamube e, ati.
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
“Apu chun apahcha lheh jeng in, ‘Nabol aphalheh jenge Ka sohpha le tahsan umtah nahi. Hicheng sum hi tahsan um tah a nachin ahin, tua hi keiman ngen sena tamjo cheh kapeh ding nahitai. Kipah thanom khomu hite!’”
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
“Dangka sumdip ni sangpa chun ahin nailut in, aseitai, ‘Pu, nangman veipung dinga neipeh Dangka sumdip nia kon in kasupung in’, ni-ma kamube e,” ati.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
“Chuin apupan, nabol aphai kasohpha le tahsan umtah, nangma sum lhomcha chunga tahsan umtah nahi, hiti chun tua mopohna tamjo cheh kapeh ding nahi. Kipah thanom khom'u hite!”
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
“Chujouvin, Dangka sumdip khat sangpa chu ahung in chuin aseiyin, ‘Pu, keiman nangma hi mi gumtah nahi ti kahen, naphuna louva na atjin, chule nalho louna'a nakhom khomji ti nahina kahei.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Nasum chu mansah ding kana tijan, hijeh'a chu leinoiya kasel ahi. Ven, nasum hi kilelah kit in,’” ati.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
“Hinlah apu chun adonbut in, nangma sohgilou le thase, Keiman kaphu louna'a ka-at nahet a, chule kalho louna leiya kakhop khom nahet ahileh,
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
ipi dinga kasum chu sum veipungna'a koi louva nahim? Chuti hen hileh athoi themkhatbeh toh mutha tadinga! ati.”
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
“Chujouvin aman thu apen, sum chu hiche sohpa a kon in ladoh uvin chule dangka sumdip som mupa koma peuvin.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Akipe kham kham phatea amanje heho chu, atamjo cheh kipe ding, chule bu-lhingset'a anei diu ahi. Hinlah imacha bollou ho chu lhomcha anei chasun'u jong kilah mangpeh ding ahiuve.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Tun, hiche soh phachom loupa hi polam muthima paidoh un, hiche muna chu kana le hagelna um ding ahi,” ati.
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
“Hinlah Mihem Chapa chu aloupina'a ahung tengleh avantilte jouse chutoh, chuteng aloupina Laltouna'a tou ding ahi.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
Namtin jouse Ama angsunga kikhom dingu, chule aman miho chu achingpan kelcha'a kona kelngoi achom khen tobanga akhen ding ahi.
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Aman akelngoite chu ajetlama akoiya chule kelcha ho chu aveilama akoi ding ahi.”
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
“Chuteng Lengpa chun jetlam'a ho koma chu, ‘Hung un, Kapa phattheina changho, vannoi kisema pat nangho dinga kigongsa lenggam chu hunglo tauvin.’”
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Ajeh chu keima kagil anakel in chupet in nanghon an nei peuve. Kadang ana chah in, chupet in nang hon don ding neina peuve. Keima maljin kanahin, chupet in nanghon na'inuva, neina puilut uve.
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
Sagohkeu kanahin, chupet in nanghon kavon ding neipeuve. Songkul'a kaum in chupet in nanghon neihung vil uve, ati ding ahi.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
“Chutengleh michonpha ho chun, ‘Pakai, itih'a nagilkel kamu uva, chupet'a kavah vauham? Ahilouleh nadangchah'a chu donding ipi kapeh uvem?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Chule maljin nahi kamu uva, kajenphat nau um'em? Ahilouleh sagoh keova nauma, ponsil ding kapeh uvem?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Itih'a nanat kamu uva chule songkul'a naum itih'a kamu uva kahungvil uvem?’” atidiu ahi.
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
“Chuteng Lengpa chun, thu tahbeh kaseipeh nahiuve, kasopi ho lah'a aneopen nabol nau chu, nanghon keima neibolnau ahi.”
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
“Chutah le Lengpan aveilama umho lam angat'a asei ding, Chemang un, gaosap chang ho, Diabol le lhagao boh ho dinga gotsa kikoi tonsot meidil'a lut un. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Ajeh chu kagil akel'in chupet in nanghon an neinehsah pouve. Kadang achah in chupet in nanghon don ding jong neipe pouve.
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
Maljin kana hin chupet in nanghon na'in uva neipui lut pouve. Sagohkeo kanahin, nanghon ponsil neinapepouve. Kana dammo in chule songkul'a kaumin, chupet in nanghon neivil pouve.”
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
“Chutengleh amahon adonbut-uva, ‘Pakai keihon itih'a nagilkel kamu'uva ahilouleh nadangchah kamu'uva, maljin nahia ahilouleh nanat a, songkul'a nalut a chule kapanpi lounau um'em?’” tia aseidiu ahi.
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
“Chutengleh aman amaho chu adonbut a, Keiman thudihtah kasei ahi, nanghon kasopite lah'a aneopen napanhunom lounau chu keima neijen nom lou u kahetna ahi.
