Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
Te phoeiah vaan ram tah oila parha neh vai uh. Te rhoek loh amamih kah hmaiim te a khuen tih yulokung doenah la cet uh.
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
Amih khuikah panga tah hlang ang la om uh tih panga tah cueih.
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Aka ang rhoek loh amamih kah hmaiim te a khuen uh dae situi te amamih taengah khuen uh pawh.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Aka cueih rhoek tah amamih kah hmaiim te palang dongkah situi neh a khuen uh.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Yulokung te a di dongah boeih ngam uh tih ip uh.
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
Khoyin boengli atah, 'Yulokung ke, Amah doe hamla cet uh laeh,’ tila tamlung a soeh.
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Te vaengah oila rhoek tah boeih thoo uh tih a hmaiim te a tok uh.
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Aka ang rhoek loh aka cueih rhoek taengah, 'Nangmih kah situi te kaimih m'pae uh laem, kaimih kah hmaiim tah thi pawn ni,’ a ti uh.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Tedae aka cueih loh a doo uh tih, 'Te koinih nangmih ham neh kaimih ham rhoeh voel mahpawh, aka yoi rhoek taengah lat cet uh lamtah namamih ham lai uh,’ a ti nah.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Lai hamla a caeh uh vaengah yulokung tah ha pawk. Te dongah aka sikim rhoek tah yulueinah khuiah amah neh kun uh tih thohka te a khaih.
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
A tloe oila rhoek tah hnukkhueng la pawk uh van tih, “Boeipa, boeipa, kaimih ham khaw ong dae,” a ti uh.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Tedae a doo tih, “Nangmih taengah rhep kan thui nangmih te kan ming moenih,” a ti nah.
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Te dongah hak uh laeh, a tue neh khohnin te na ming uh moenih.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Aka yiin ham hlang loh a sal rhoek te a khue tih a khuehtawn te amih taengah a tloeng pah.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
Te phoeiah amamih kah a thaomnah tarhing la pakhat te talen panga, pakhat te panit, pakhat te pakhat rhip a paek tih yiin.
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
Talen panga aka dang tah tlek cet tih te rhoek nen te a saii dongah a tloe panga a dang thil.
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
Panit aka dang long khaw a tloe panit a dang thil tangloeng.
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Tedae pakhat aka dang tah cet tih diklai a too. Te phoeiah a boeipa kah tangka te a thuh.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
A tue a sen phoeiah boeipa loh sal rhoek te a paan tih amih taengah bitat te a soepsoei.
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Te vaengah talen panga aka dang loh talen panga han khuen thil tih a paan. Te phoeiah, “Boeipa, Kai he talen panga nan paek tih talen panga ka dang thil he,” a ti nah.
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
A boeipa loh anih te, “Then, uepom neh sal then a yool soah uepom la na om dongah nang tah a yet soah khaw kang khueh pai eh. Na boeipa kah omngaihnah khuiah kun van,” a ti nah.
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Talen panit long khaw a paan tih, “Boeipa kai taengah talen panit nan paek tih talen panit ka dang thil he,” a ti nah.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
A boeipa loh anih te, “Then, uepom neh sal then a yool soah uepom la na om tih nang te a yet soah kang khueh ni. Na boeipa kah omngaihnah khuiah kun van,” a ti nah.
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
Talen pakhat aka dang long khaw a paan tih, “Boeipa, nang he mangkhak hlang la na om, na tuh pawt nah ah te na ah tih na haeh pawt nah ah na yoep te ka ming.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Ka rhih dongah ka ceah neh nang kah talen te lai ah ka thuh. Na khueh te om ta he,” a ti nah.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
Tedae a boeipa loh anih te a doo tih, 'Sal boethae neh yaikat aw, ka tuh pawt ah ka ah tih ka haeh pawt ah ka coi te na ming.
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
Namah khaw a kuek ta, kai kah tangka te tangkapu taengah na khueh ham om. Te daengah man kai ka pawk vaengah a casai neh ka tangka te ka dang ve.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Te dongah anih taengkah talen te lo uh lamtah talen parha aka khueh te pae uh.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Aka khueh boeih te a paek thil vetih a coih pah ni. Tedae aka khueh pawt te a khueh duen pataeng te a taeng lamkah loh a loh pa ni.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Te dongah sal hlangkhue hlangvaih te poengben kah yinnah khuila voei uh, te ah te rhah neh no rhuengnah neh om ni.
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
Hlang Capa tah amah kah thangpomnah dongah a taengkah puencawn rhoek boeih neh ha pawk vetih a thangpomnah ngolkhoel dongah ngol ni.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
Te vaengah namtom boeih tah amah hmaiah a coi vetih tudawn loh maae taeng lamkah tu te a hoep bangla amih te rhip a hoep ni.
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Tu rhoek tah amah kah bantang ah, maae rhoek te banvoei ah a pai sak ni.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Te vaengah manghai loh a bantang ben kah rhoek te, “Halo, a pa kah a uem rhoek, Diklai a tongnah lamloh nangmih ham a rhoekbah ram te pang uh.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Ka pong vaengah caak ham te kai nan paek uh, ka halh vaengah kai nan tul uh. Yinlai la ka om vaengah kai nan khue uh.
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
Ka pumtling vaengah kai nan khuk uh. Ka tlohtat vaengah kai nan hip ah ka om vaengah kai taeng la na pawk uh,’ a ti nah ni.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Te vaengah aka dueng rhoek loh, “Boeipa me vaengah lae na bungpong te ka hmuh uh tih kang khut uh, na halh vaengah kan tul uh?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Me vaengah nim nang te yinlai la kam hmuh uh tih kang khue uh, na pumtling tih kang khuk uh?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Me vaengah lae na tlohtat te kan hmuh uh tih thongim ah khaw nang taengla ka pawk uh,’ a ti uh ni.
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
Te vaengah manghai loh amih te a doo vetih, 'Nangmih taengah rhep ka thui, ka manuca rhoek khuiah a yit koek pakhat taengah na saii uh te tah kai taengah ni na saii uh,’ a ti nah ni.
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
Te phoeiah banvoei kah rhoek te khaw, 'Thaephoei thil rhoek, kai taeng lamkah loh, rhaithae neh a puencawn rhoek ham a hmoel pah dungyan hmai khuila cet uh. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Ka pong vaengah caak ham khaw kai nan pae uh pawt tih, ka halh vaengah kai te nan tul uh moenih.
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
Yinlai la ka om vaengah kai nang khue uh moenih. Ka pumtling vaengah kai nan khuk uh moenih. Ka tattloel neh thongim ah kai nan hip uh moenih,’ a ti nah ni.
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Te vaengah amih rhoek loh a doo uh vetih, 'Boeipa me vaengah lae na pong, halh tih yinlai neh na pumtling te khaw ka hmuh uh? Me vaengah lae na tattloel neh thongim ah nang kan talong uh pawh? a ti uh ni.
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
Te vaengah amih te a doo vetih, 'Nangmih taengah rhep ka thui, he rhoek khuiah a yit ca pakhat ham pataeng na saii uh pawt te tah kai ham na saii uh pawt la om,’ a ti nah ni.
