Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
Van prae loe hmaiim sin hoi zu la kami dawt hanah kacaeh, tangla cuem haato hoiah anghmong.
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
Nihcae thungah pangatonawk loe palungha o moe, pangatonawk loe amthu o.
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Kamthunawk loe hmaiim to sin o, toe hmaitui sin o ai:
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
toe palungha kaminawk loe hmaitui tabu hoi hmaiimnawk to sinh o.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Zu la kami angzoh han akra pongah, nihcae loe iih angam o moe, iih o boih.
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
Qum taning phak naah loe, Khenah, zu la kami to angzoh boeh; anih dawt hanah caeh oh, tiah hanghaih lok to a thaih o.
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
To naah tangla cuemnawk boih angthawk o moe, hmaiim to hmai pacen o.
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Kamthunawk mah palunghanawk khaeah, hmaitui na paek o thoem ah; kaicae ih hmaiim loe duek ving boeh, tiah a naa o.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Toe palunghanawk mah, to tiah na ai ni; nangcae hoi kaimacae hanah khawt mak ai: hmaitui zaw kaminawk khaeah caeh oh loe, nangmacae hanah qan oh, tiah a naa o.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Hmaitui qan han a caeh o li naah, zu la kami to angzoh; amsakcoek tangla cuemnawk loe zulakung hoi nawnto zu raenghaih poihkung ah caeh o: thok to a khah o.
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
To pacoengah kalah tangla kacuemnawk doeh angzoh o toeng, Angraeng, Angraeng, kaicae hanah thok paong raeh, tiah a naa o.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Toe anih mah, Loktang kang thuih o, kang panoek o ai, tiah a naa.
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Kami Capa angzohhaih ni hoi atue na panoek o ai pongah, amsakcoek hoiah zing oh.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Van prae loe prae kangthla ah kholong caeh kami maeto mah, a tamnanawk to kawk moe, nihcae khaeah a tawnh ih hmuennawk boih aaphaih hoiah anghmong.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
A tawnh ih sakthaihaih baktih toengah, kami maeto khaeah phoisa talent pangato a paek, kalah maeto khaeah talent hnetto a paek, kalah maeto khaeah talent maeto a paek; to pacoengah kholong ah a caeh.
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
Phoisa talent pangato la kami loe a lak ih phoisa hoiah hmuenmae zawhhaih to sak moe, kamtlai phoisa talent pangato a hnuk.
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
To baktih toengah phoisa talent hnetto la kami doeh kamtlai phoisa talent hnetto hnuk toeng.
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Toe phoisa talent maeto la kami loe caeh moe, long to takaeh pacoengah, angmah angraeng ih phoisa to a hawk.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
Atue akra parai pacoengah tamnanawk ih angraeng to angzoh moe, nihcae hoi nawnto tangka to pakoep o.
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Tangka talent pangato la kami loe angzoh moe, kamtlai phoisa talent pangato a sinh, Angraeng, phoisa talent pangato nang paek: khenah, kamtlai phoisa talent pangato ka hnuk, tiah a naa.
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
Angmah ih angraeng mah anih khaeah, Hoih, kahoih oepthok tamna nang; hmuen zetta nuiah oepthok ah kho na sak pongah, hmuen zetpui ukkung ah kang suek han: na angraeng anghoehaih thungah akun ah, tiah a naa.
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Phoisa talent hnetto la kami doeh angzoh moe, angraeng phoisa talent hnetto nang paek: khenah, kamtlai phoisa talent hnetto ka hnuk, tiah a naa.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
Angmah ih angraeng mah anih khaeah, Hoih, kahoih oepthok tamna nang; hmuen zetta nuiah oepthok ah kho na sak pongah, hmuen zetpui ukkung ah kang suek han: na angraeng anghoehaih thungah akun ah, tiah a naa.
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
To pacoengah phoisa talent maeto la kami to angzoh moe, Angraeng, nang loe karai parai kami ah na oh, na haeh ai ih ahmuen ah na aah moe, na patit ai ih ahmuen ah na lak.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Nang to kang zit pongah, ka caeh moe, na phoisa talent to long thungah ka hawk: khenah, nang ih hmuen loe ho ah oh, tiah a naa.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
Angmah ih angraeng mah anih khaeah, Kahoih ai thasae tamna, kai loe ka haeh ai ih ahmuen ah ka aah moe, patit ai ih ahmuen ah ka lak, tito na panoek tangak:
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
kang zoh naah phoisa to acaa kangpung hoi nawnto ka lak hanah, ka phoisa loe phoisa thlaeng kaminawk khaeah na suek han oh bae.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
To pongah anih khae ih phoisa talent to la oh loe, phoisa talent haato tawn kami khaeah paek oh.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Mi kawbaktih doeh katawn kami loe paek ueloe, tawn aep tih: toe katawn ai kami loe a tawnh ih mataeng doeh la pae kik tih.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Avang ai tamna to khoving tasa bangah va oh: to ah loe qahhaih hoi haakaekhaih to om tih, tiah a naa.
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
Kami Capa a lensawkhaih hoi angzoh naah loe, angmah ih kaciim van kaminawk hoi nawnto angzo tih, Anih loe a lensawkhaih angraeng tangkhang nuiah anghnu tih:
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
acaengnawk boih anih hmaa ah amkhueng o tih: tuu toepkung mah maeh thung hoiah angmah ih tuu to tapraek baktih toengah, anih mah kami maeto pacoeng maeto tapraek tih.
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Tuunawk to angmah ih bantang bangah suem ueloe, maehnawk to angmah ih banqoi bangah suem tih.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
To pacoengah Siangpahrang mah a bantang bang ih kaminawk khaeah, Kam Pa mah tahamhoihhaih paek ih kaminawk, angzo oh, long sak tangsuek nathuem hoi nangcae han sak ih siangpahrang ukhaih prae to toep oh:
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
zok kam thlam naah, buh nang paek: tui kang haeh naah, tui nang paek: angvin ah ka oh naah, im ah nang toemsak:
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
bangkrai ah ka oh naah, khukbuen to nang paek: ngan ka nat naah, nang khetzawn: thongim ka krak naah, nang paqaih thuih, tiah naa tih.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
To pacoengah katoeng kaminawk loe anih khaeah, Angraeng, natuek naah maw zok kamthlam ah kang hnuk o moe, buh kang paek o, natuek naah maw tui kanghae ah kang hnuk o moe, tui kang paek o?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
natuek naah maw angvin ah kaom nang to kang hnuk o moe, im ah kang toem o sak, natuek naah maw bangkrai ah na oh moe, khukbuen to kang paek o?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Natuek naah maw ngan na nathaih to kang hnuk o moe, kang khetzawn o? Natuek naah maw thongim na krak moe, nang khaeah kang paqaih o? tiah anih ih lok to pathim o tih.
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
To naah Siangpahrang mah nihcae khaeah, Loktang kang thuih o, hae ih kathoeng koek nawkamyanawk khaeah na sak o ih hmuen boih loe, kai khaeah na sak o ih hmuen ah ni oh, tiah a naa.
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
To pacoengah bangqoi bangah kaom kaminawk khaeah doeh, Nangcae tangoeng ih kaminawk, Kai khae hoi tacawt oh, taqawk hoi anih ih van kaminawk hanah sak ih dungzan hmai thungah caeh oh: (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
zok kam thlam naah, buh nang paek o ai: tui kang haeh naah, tui nang paek o ai:
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
angvin ah ka oh naah, im ah nang toem o sak ai: bangkrai ah ka oh naah, khukbuen nang paek o ai: ngannat moe, thongim ka krak naah, kai khaeah nang paqai o ai pongah ni, tiah naa tih.
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
To naah nihcae mah anih khaeah, Angraeng, natuek naah maw zok nam thlam, to tih ai boeh loe tui nang haeh, to tih ai boeh loe angvin ah na oh, to tih ai boeh loe bangkrai ah na oh, to tih ai boeh loe ngan na nat, to tih ai boeh loe thongim na krakhaih to kang hnuk o moe, kang khenzawn o ai? tiah pathim o tih.
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
To naah anih mah nihcae khaeah, Loktang kang thuih o, hae ih kathoeng koek nawkamyanawk nuiah na sah o ai ih hmuen loe kai khaeah na sah o ai ih hmuen ah ni oh, tiah pathim tih.
