Matthæus 24
1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
Jisuna Mapugi sanglen thadoktuna chatthorakpada mahakki tung-inbasing aduna manakta laktuna Mapugi Sanglengi yumsing adu utlammi.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
Maduda Jisuna makhoida hairak-i, “Nakhoina pumnamak asi ure nattra? Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, masi pumnamaksing asi thugaiduna pummang manghan-gani, ningkhaidaba lonnaba nung amata phaoba maphamsida thanamlaroi.”
3 Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?” (aiōn g165)
Aduga Jisuna chorphon chingthakta phamlingeida tung-inbasing aduna Ibungogi nakta makhoi khaktamak lakladuna hairak-i, “Pumnamaksing asi karamba matamda thokkadage? Ibungona amuk lengbirakkadaba amasung taibangpan-gi aroiba matamgi khudam adu karino haiba eikhoida takpiyu.” (aiōn g165)
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Jisuna makhoida hairak-i, “Kananasu nakhoibu serannana lamjingdanaba cheksillu.
5 Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
Maramdi ‘Ei Christtani’ haiduna mi kaya amana eigi mingda lakkani, aduga makhoina mi kaya amabu lanna lamjing-gani.
6 Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Aduga nakhoina lan amasung lan-gi paoninkhol taraga mipaiganu. Maramdi hairibasing asi soidana thoklaba tai, adubu aroiba matam adu houjik laktri.
7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Maramdi phurup amana phurup amagi mathakta, aduga ningtou leibak amana ningthou leibak amagi mathakta lan hourakkani. Malemgi tongan tonganba mapham kayada yuhar haba amadi chak tangba thokkani.
8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Pumnamaksing asi naoyekpa hek hourakpagi ahanba cheinakhol adugumbani.
9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
“Aduga makhoina nakhoibu phagani, ot-neigani amasung hatkani. Aduga nakhoina eigi tung-inbasing oibagi maramna taibangpanda leiriba misingna nakhoibu yengthigani.
10 Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
Matam aduda mi ayambana eingondagi leithokkhigani; aduga makhoina amaga amaga pithoknagani amadi yengthinagani!
11 Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.
Aduga Tengban Mapugi wa takthoksinnaba mi kaya ama thorakkani amasung mi kaya amabu lanna lamjinggani.
12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Aduga phattabana asum hen-gatlakpagi maramna mi ayambagi nungsiba hantharakkani.
13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
Adubu aroiba phaoba khangba mahak adubu kanbigani.
14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
Aduga taibangpanda leiriba phurup khudingmakna ningthou leibakki aphaba pao asibu lousinjaba phangnanaba taibangpan apumbada sandokkani, aduga aroiba matam adu lakkani.
15 Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
“Tengban Mapugi wa phongdokpa Daniel-na haikhiba asengba maphambu khuntak-halliba tukkachaningai oiba mahak aduna asengba mapham aduda leppa nakhoina uba matamda (apaba mahak aduna khangsanu),
16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
Judea-da leiriba makhoising aduna chingda chenkhisanu.
17 den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
Yumthakta leiba mahak aduna imungda amuk kumthaduna mahakki punanaba pot louduna matam manghandasanu.
18 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Aduga loubukta leiba mahak adunasu maphi lounanaba mayumda amuk halaktasanu.
19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Aduga numitsing aduda mironlibising amasung chajenlibisinggidamakti kayada awaba oiragaba!
20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
Adubu nakhoina chenba adu ningthamthada amadi potthaba numitta thoktanaba Tengban Mapuda haijou.
21 thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
Maramdi taibangpan houba matamdagi houjik phaoba amukta thokkhidriba yamna tamthiba awa-ana thokkani, aduga adugumna waba adu keidounungdasu amuk hanna thoklaroi.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
Numitsing adu kaksinbiba nattanadi, mi kana amatana hingloi. Adubu khan-gatpikhraba makhoising adugidamak numitsing adu kaksinbigani.
23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
“Matam aduda kanagumbana, ‘Yeng-u, Christta asida leire’ nattraga ‘Aduda leire’ haina hairaklabadi, nakhoina maduda thajaganu.
24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
Maramdi Christta sasinnaba amasung maichou sasinnabasing thoklakkani; aduga makhoina misingbu serannana lamjingnaba achouba khudamsing amasung matik leiba khudamsing utkani. Aduda ngamlabadi Mapu Ibungogi khan-gatpikhrabasing adu phaoba makhoina serannana lamjingbigani.
25 Se, jeg har sagt eder det forud.
Yeng-u, Eina masi nakhoida mangjounana haikhre.
26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!
“Maramdi kanagumbana nakhoida, ‘Yeng-u, Christta lamhangda lei!’ hairabasu mapham aduda chatkanu! Nattraga ‘Yeng-u, Christta achikpa kada lei,’ hairabasu thajaganu.
27 Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Maramdi atiya sinthungna nongthanggi mangalna nongpoktagi nongchupta uba adugumna Migi Machanupa aduna lakpa adusu adugumgani.”
28 Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.
“Asiba masa leiba maphamda, langjasing adu pullap leigani.”
29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
“Awa-ana numitsinggi matungda, numitna mamsin-gani, thana amuk hanna ngallaroi, thawanmichaksingna nongdon atiyadagi tarakkani, amasung atiyagi panggalsing nik-han-gani.
30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
Aduga aroiba matamda, atiyada Migi Machanupa adugi khudam ugani, aduga taibangpanda leiba misingna tengtha naoigani! Migi Machanupa aduna panggal amasung achouba matik mangalga loinana atiyagi leichinda lenglakpa nakhoina ugani.
31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Ibungona mahakki dutsingbu peresinggagi ahouba makhon-ga loinana tharakkani, aduga makhoina Ibungogi khandokkhrabasing pumnamakpu atiyagi aroiba amadagi aroiba ama phaoba maikei marimaktagi khomjingani.
32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Houjik heiyit pambidagi nakhoina pandam asi khangjillu. Upal asigi masasingda yening hullaktuna manasing panba houraklabada nakhoina kalentha naksillakle haiba khang-i.
33 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Matou asumna nakhoina thoudoksing asi thoklakpa urabadi matam adu naksillakle, thongjinda leire haiba khang-u.
34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, miron asina houkhidringei mamangda thoudok pumnamak asi thokkani.
35 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Atiya amadi malemdi mangkhigani adubu Eigi waheisingdi keidounungda manglaroi.”
36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
“Mi kana amatana madugi pungpham amasung numittu khangde, swargada leiba dutsing phaoba madu khangde; adubu eigi Ipa khaktana khang-i.
37 Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Noah-gi haktakta thokkhibagumna Migi Machanupa aduna lenglakpadasu oigani.
38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
Maramdi achouba ising ichao thoktringeida, Noah-na hijao manungda changdringei misingna cha-thaktuna, luhongduna amasung luhonghanduna leirammi.
39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.
Ising ichao adu laktuna makhoi pumnamak puthoktriphaoba makhoina karisu khanglamde; matou adumna Migi Machanupa aduna lenglakpa adudasu oigani.
40 Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Matam aduda mi ani loubukta thabak suduna leigani amabu pukhigani; aduga amabu thanamgani.
41 To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Nupi anina chakkri taktuna leigani; amabu pukhigani aduga amabu thanamgani.
42 Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.
“Maram aduna tumdana mitseng khang-u, maramdi nakhoigi Mapu Ibungona karamba numitta lenglakkani haibadu nakhoina khangde.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Adubu asi khang-u, kari yuthakta huranbana lakkani haiba yumbuna khanglamlabadi, mahakna mitsel khangduna magi yum adu sagun touhallamloidabani.
44 Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
Maram aduna nakhoisu thourang touduna leiyu, maramdi nakhoina ningludaba pungphamda Migi Machanupa adu lenglakkani.”
45 Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
“Adu oirabadi, thajaba yaba amadi asingba manai adu kanano? Mahak adudi mabungona mahakki manaisingbu yengsinnaba amasung makhoibu pija pithak tounaba sinariba mahakni.
46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Mabungona mayumda lenglakpada asumna su-nomlamba manai adu yaiphabani!
47 Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, mabungona mahakki leijaba maran-mathum pumnamak mahakki makhutta sinagani.
48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
Adubu karigumba phattaba manai oirabadi mahak masa mathanta haijagani, ‘Eigi mapu matam kuina lakkhiroi,’
49 og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
Mahakka thabak touminnaba minaisingbu mahakna phuba amadi yungaobasingga chamin thakminnaba houre.
50 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
Adubu manai aduna thousadana leiba numit amasung mahakna khandaba pungda mahakki mabungo lenglakkani.
51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Mabu matup anithokna kakthatlagani amasung aphasasinnabasingga loinana magi saruk phanghan-gani; mapham aduda kappa amasung maya krak-krak chikpa oigani.”
