Matthæus 24
1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
Jesu ing bawkim ce cehta nawh ak chang na cet hy, cawh a hubatkhqi ing bawkim huh aham a venna law uhy.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Cekkhqi na ce, “Vawhkaw ik-oeihkhqi boeih ve nak hu nu? Awitak ka nik kqawn peek khqi, vawhkaw lung ak phoeng qu ve pynoet awm am awm kaw, khaawng boeh boeh kawm uh,” tinak khqi hy.
3 Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?‟ (aiōn g165)
Jesu ing Olive tlang awh ang ngawih awh, a hubatkhqi ce a venna law dym uhy. “Vawhkaw ik-oeih ce ityk awh nu a awm kaw, nang na lawnaak ingkaw tym a dyt hatnaak ce kawmyihna a awm kaw, kqawn law lah,” tinawh doet uhy. (aiōn g165)
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Jesu ing, “Thlang ing ama ni thainaak khqi aham nami cyih ta lah uh.
5 Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
Ikawtih kai ang ming ing thlang khawzah law kawm usaw, 'Kai ni Khrih,' ti kawm uh, thlang khawzah ce thai na kawm uh.
6 Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Qaal tuknaak ingkaw cem a qaal awithang ce za hlai kawm uk ti koeh ly uh. Cemyih ik-oeihkhqi ce ak awm hly qoe ni, cehlai a dytnaak ce law hyn kaw.
7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Thlang phyn ingkaw thlang phyn tuk qu kawm usaw, qam ingkaw qam awm tuk qu kawm uh. Penglum awh khaw se kawmsaw lipi tlaai kaw.
8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Vemyihkhqi taw naa a awm hly awhkaw tlawh ak kqannaak hyn mai ni.
9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
Thlangkhqi ing thekhanaak aham ingkaw thih sak aham thlang a kut awh ni pek khqi kawm uh, kai a dawngawh thlang phyn boeih ing nangmih ce ni sawh nak khqi kaw.
10 Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
Cawh thlang khawzah ing cangnaak ce a mi cehtaak coengawh a mimah ingkaw a mimah nawn ce thak qu kawm usaw sawh qu na kawm uh,
11 Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.
tawngha qawl khawzah awm kawmsaw thlang khawzah ce thai na kawm uh.
12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Thawlhnaak a pung hqui hawh a dawngawh, lungnaak awm sit hawh kaw,
13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
cehlai ang dyt dyna ak dyi phat khqi taw thaawng na awm kawm uh.
14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
Ce qam awithang leek ve thlang phyn boeih a venawh simpyikung na a awmnaak thai aham, khawmdek penglum awh khypyi na awm kaw, cekcoengawh a dytnaak ce law kaw.
15 Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
Cedawngawh nangmih ing hyn caih khuiawh, Daniel ing anak kqawn amyihna - ak noetkung ing zasim seh - 'qam ak sit sak tuih ak awm ik-oeih,' ce nami huh awh,
16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
Judah qam khuiawh ak awmkhqi ce tlang na cen u seh.
17 den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
Iptih na ak awmkhqi ing ik-oeih ak lo na koeh kqum voel seh.
18 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Lo na ak awm thlang ing a hi ak lo na koeh hlat qoe voel seh.
19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Cawh ak phyihsukhqi ingkaw naa ak pawm nukhqi aham ikawmyih aih nanu a kyi kaw!
20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
Cawhkaw nangmih nami cennaak hly a tym ce chikca ingkaw sabath nyn awh ama pha law naak aham cykcah uh.
21 thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
Ikawtih khawmdek a awm cyk awhkawng amak awm man ingkaw ityk awh awm amak awm hly voel kyinaak ce am law kaw.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
Cawhkaw khawnyn ce ama tawi sak awhtaw, u awm am syng tikaw, cehlai ak tyh thlangkhqi ak caming a khawnyn ce tawi sak kaw.
23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
Cawh u ingawm, 'Vawh ni Khrih a awm,' am awhtaw 'cawh ni a awm,' ani tinaak khqi awhtaw koeh cangna uh.
24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
Khrih na ak sa qukhqi ingkaw tawngha qawl khqi awm kawmsaw, ang coeng thai mantaw ak tyh thlangkhqi za thainaak aham hatnaak ak bau soeihkhqi ingkaw kawpoek kyi ik-oeihkhqi ce sai kawm uh.
25 Se, jeg har sagt eder det forud.
Ngai lah uh, oepchoeh cana kqawn law hawh nyng ve.
26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!
“Thlang ing, 'kqawng na ni, anih a awm,' ani tinaak khqi awhtaw, koeh cawn uh; cemyih am awhtaw, 'Ipkhui awh ni anih a awm,' ami ti awh awm koeh cangna uh.
27 Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Khawlaw benna khaw a phla awh khawng tlaak dyna ni huh amyihna thlanghqing Capa a law awh ce amyihna awm lawt kaw.
28 Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.
Sa qaawk a awmnaak hoei awh, langtahkhqi ce awm kawm uh.
29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
Kyinaak khawnynkhqi ce a awm coengawh, 'khawmik ce than kawmsaw khan sai thainaakkhqi ce thloek kaw'.
30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
Cawh thlanghqing Capa a hatnaak ce khawk khan awh dang kaw, khawmdek awhkaw thlang phynkhqi boeih ce khy am kqang kawm uh. Thlanghqing Capa ing boeimang saithainaak ing khawk khan myi awhkawng a law ce hu kawm uh.
31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Anih ing ak khan ceityihkhqi ce uut ak awi ing tyi kawmsaw, khawk khan pynoet ben a dytnaak awhkawng pynoet ben dyna, ak tyh thlangkhqi ce khawmdek kili awhkawng caawi kaw.
32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Thai thing awhkawng ve ve cawng lah uh: a paang awh keh nawh a hahno ak cawn awhtaw, khawhqai tym zoe hawh hy ti sim uhyk ti.
33 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Cemyih lawtna, nangmih ing vawhkaw ik-oeihkhqi boeih ve nami huh awh, anih taw zoe hawh hy, chawmkeng awh dyi hawh hy, tice sim uh.
34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Awitak ka nik kqawn peek khqi, vawhkaw ik-oeihkhqi a awm hlan dy taw ve a khuk awhkaw thlangkhqi ve am khum kawm uh.
35 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Khawk khan ingkaw khawmdek taw khum hlai voei, kak awi taw am khum qoe qoe tikaw.
36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
Cawhkaw khawnyn ingkaw a tym ce u ingawm am sim hy, khawk khan nakaw khan ceityihkhqi ingawm, Capa ingawm am sim hy, Pa doeng ing ni a sim.
37 Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Noah a khuk awhkaw amyihna, thlanghqing Capa a law awh awm lawt kaw.
38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
Tuiliu a law hlanawh thlangkhqi ing ai unawh aw uhy, chungva qu unawh zulawh poeikhqi sai uhy, Noah ing lawng khuina a lut dy ce amyihna awm uhy;
39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.
tuiliu a law hlan dy awhtaw ikaw ak law kaw, tice am sim uhy, cawh tuiliu ing a mingmih ce khyn khqi boeih hy.
40 Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Thlang pakhih lo awh awm kawm nih; pynoet ce lo kawmsaw pynoet ce cehta kaw.
41 To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Nu pakhih sum deeng kawm nih; pynoet ce lo kawmsaw pynoet ce cehta kaw.
42 Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.
Cedawngawh ityk awh na Bawipa a law kaw tice am nami sim a dawngawh qalqiing ing awm lah uh.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Cehlai ve ve sim lah uh: ip takung ing ityk awh quk-ai a law kaw tice a sim oet oet mantaw, ak nep na ana qeh kawmsaw a im ce am muk sak kaw.
44 Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
Cedawngawh nangmih awm qalqiing na awm lah uh, nangmih ing am namik poek tym awh thlanghqing Capa ce law kaw.
45 Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
Cawhtaw tyihzawih ypawm thlak cyi, a boeipa ing a ipkhui awhkaw a tyihzawihkhqi boeih ak khan awh ukkung na ta nawh a tym a khoek awh a mingmih buh a an peek aham a taak thlang ce u hy voei nu ce?
46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Cemyihna ik-oeih ak sai, boeipa ing ang voei awh a huh tyihzawih cetaw a zoseen kaw.
47 Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Awitak ka nik kqawn peek khqi, a khawhthem ik-oeihkhqi boeih ak khan awh anih ce ukkung na ta kaw.
48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
Cehlai cawhkaw tyihzawih ce thlak che na awm nawh, 'Ka boeipa taw ak hla nani a awm,'
49 og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
tinawh tyihzawih ak changkhqi ce a vyk coengawh zukhqui thlangkhqi mi zu ce aw mai lah seh.
50 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
A boeipa ce amak poek a khawnyn ingkaw ama sim a tym awh ce law plak kaw.
51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
A boeipa ing anih ce chawm kawmsaw thlang qaai kqawnkhqi a huh hly kawi ce huh sak lawt kaw, ce a hyn awh kqangnaak ingkaw haatahnaak ce awm kaw.
The World is Destroyed by Water
