Matthæus 24
1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
Iyesus Ik' mootse kesht bíamfere b́ danifwots Ik' maa gmbiyo kitsosh b́ maants bot'iini.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Bíwere «Jaman bek'irute? Arikone itsh tkeewiri, shúts iko ikats b́kororetsok'on gaaheraniyere ooritwo aaliye» bíet.
3 Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?‟ (aiōn g165)
Debre zeyiti guratse Iyesus b́ befere b́ danifwots bo aal b́ maants t'int «Jam keewan b́wotit awre? N woonat dúri s'uwi milikito eebi?» ett boaat. (aiōn g165)
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Iyesus hank'o ett boosh bíaani «Konwor asho itn b́darirawok'o itatso korde'ere!
5 Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
Aywots ‹Taa Krstos taane!› etfere t shútson weetune, ay ashuwotsnowere daritúnee.
6 Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Kes'i k'aaronat kes'i keewon shishetute, jaman b́ wotitwotse tek'k'ayere, b́ s'uwonmó borafa'ee.
7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Asho ashaats tuwitwee, mengstonúwere mengstats kes'osh tuwitwe, besh beshar ik ik datsatse k'ak'onat dats shek'ewo wotituwe.
8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Jaman na'a shuwo it'i shambo b́ tuuwortsok'oyiye.
9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
Manoor ash ashuwots iti gondbek'osh beshide'er imetúnee, iti úd'itúne, t shúútsosha err ash jamwotsoke shit'eek wotitute.
10 Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
Manoor aywots bo amantso haalar shuuts aanitune, iko iko beshide imetwe, ashuwots boatsatseyewo shit'etune.
11 Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.
Kootets nebiy aywots tuwitune, aywotsnowere shelitune,
12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Gondo b́ aytsatse tutson, ay ashuwots shuno aak'wtsitwe.
13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
S'uwaats b́borfetso k'amde kup'itwonmó kashitwe.
14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
Ash jamosh gaw b́ wotitwok'o Ik'i mengsti doo shishiyan dats jamatse nabeetwe, manoor dúr s'uwo weetwe.
15 Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
«Nebiyiyo Dan'el b́ keewtsok'on kiimshitu wic'its keewo S'ayin beyokoke b́ need'efere it bek'ore nababirwo man t'iwintsde'e!
16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
Manoor Yihud datsatse fa'úwots guromats woc'nee.
17 den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
Maa tokatse fa'o ik jagdek'osh oot'k'aye.
18 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Goshifokon fa'onúwere b́ tah dek'osh shuuts aank'aye,
19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Manoor na'i maac'wotsnat na'a s'aatsirwotssh indowe boosha?
20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
It giifi aawo jooshonat s'anbati aawon b́woterawok'o Ik'o k'onwere!
21 thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
Manoor datsu bíazeron tuut hambetsish b́borfetso wotdanawo, shinomaantsowere man artso b́ jamon woteraw gond bek'i eeno wotitwe.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
Aaw manots k'awuno bok'azink'ere ik ashonwor kasho falrawnk'e b́teshi, ernmó marat'ets ashuwotssha err aaw manots k'awnetúne.
23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
«Manoor asho konúwor wotowa ‹Hambe, Krstosiye hanoke fa'e!› wee ‹ekewoke b́ fa'oni!› itsh bíetal amank'ayere.
24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
Kootets Krstosotsnat kootets nebiyiwots tuwitune, bo boosh b́ faleyal Ik'ik marat'etswotsnoor dab́ dariyosh een een adits keewwotsi kitsitunee.
25 Se, jeg har sagt eder det forud.
«Eshe, keew jaman shin shino itsh keewre,
26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!
Mansh ‹Ekebe worwotse b́ fa'oni!› itsh bo etal keshk'ayere, ‹Hambe aashts bewokoke b́fa'oni!› bo etal amank'ayere.
27 Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Guumo darotse b́p'ark'or aaw keshon túút aaw kindon b́ be'efok'o, ashna'o woonúwere mank'o b́wotiti.
28 Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.
Duuni beyok k'oorwots kakwetúnee.» bíet.
29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
«Gond bek'i aaw manotsiyere okoon manoor aaw t'alu wtsitwanee, aashitsunwere bshaano kitsatsane, k'eenwotswere darotse fed's'uwitúnee, darotsi angwotswere shek'etúnee.
30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
Maniyere il Ash na'o milikito daaratse be'etwe, manoor datsatse fa'a ash naarwots eepetúne. Ash na'onwere angonat een mangon dawnats wotde b́woor bek'etúnee.
31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
B́ melakiwotsi gaati k'aari eeno bo shishitwk'o b́woshiti, boowere datsatse awd kaaton amr dari daaratse tuur dari daaratse fa'úwotsi bík galdek'ets ashuwotsi kakwitúne.»
32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
«Belesi mit jewro dano itsh wotowe, b jaabwots s'uup kisho de botuuworonat b maarwotswere bo átor, manoor k'aawo b́t'intsok'o danfte.
33 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Mank'owere jaman it bek'or ashna'o b́weyi aawo b́karntsok'o dande'ere.
34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Arikoniye itsh tkeewiri, jaman b́ wotefetsosh and dúri s'oot' jaman besheratse.
35 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Daronat datson beshitke, ti aap'tsonmó besheratse.»
36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
«Aawman jangonat sa'atmanmó nihoniyere okoon k'osho daritsi melakiwotsi wotiyalor, naayonu b́wotiyal, konúwor dantso aaliye.
37 Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Noh dúri wottsi naaro, ashna'o b́woorowere mank'o wotitwe.
38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
Mandúr, t'afits aatsoniyere shino Noh markabuts b́kindfetsosh, ashuwots mafetst, boúshfetst, máátsono dek'ifetsit de'ifetsntni botesh.
39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.
T'afits aatso waat jametso fok b́dek'fetsosh datso danatsno b́tesh, ashna'o woonúwere arikon mank'oye b́wotiti.
40 Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Manoor git ashuwots goshoke towaar finitúno. Iko k'aaú dek'etwe iko oritwe.
41 To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Mááts gitwots towaar dio di'itno, ikú k'aaú dek'etwe, ikú ooritwaniye.
42 Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.
Eshe it doonz egoots b́weetuwok'o it danawotse kup'de korere.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Ernmó han dande'ere, moo doonz t'úwotse aawk'o sa'aton úmp'etso b́ weetwok'o b́ danink'ere, tuur kordek'ank'e b́teshi, b́ moonúwere b́ ishetwok'o k'ayk'rerawnk'e b́teshi.
44 Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
Mank'o Ashna'o it gawraw sa'aton b́weetwotse k'ande'er beewere.
45 Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
«B́ maa ashuwotssh bo misho balon b́ imetwok'o, b́doonz b́meytsi ashuwotsats b́ naashitwo amanetsonat s'ek guutso kone?
46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
B́ doonz b́waafere mank'o b́ finefere b́daatsit guutso deereke.
47 Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Arikoniye itsh tietri, guutsman b́detsts dets jamatse naashini b́k'ritiye.
48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
Morrgond guuts manmó, ‹T doonz waraniyere ja'itwee› err gawr
49 og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
bínton finiru b́tohuwotsi jot'o b́ tuwiyal mashtswotsntonwere maar b́ úshetka wotiyal,
50 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
Guuts man doonz b́ gawraw aawonat b́danaw sa'atone b́ weeti,
51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Guutsman doonz guutso tooko kawlni b́k'riti, b́ hit'onúwere git alberetswotsntone b́ woshiti, manoor eeponat gash k'ashone wotiti.»
