Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
I'see cəmə'ətık'leyiy Cune telebabışik'le eyhen:
2 „Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
– Q'aanunne mə'əllimaaşeyiy fariseyaaşe Mısayne doyule xət qa'a ıxha.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Şu mançil-allad manbışe eyhençil k'ırı alixhxhı, şok'le uvhuyn gırgın he'e. Saccu manbışe ha'an şu hıma'a, manbışe uvhiyn ha'a deş.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Manbışe yı'q'ı'n, haqqas dağamda eyxhen karbı insanaaşine yı'q'əlqa iliyxhe. Come man xev cigeençe ı'ğiykar ha'asvaxheyib, t'ub ı'ğviykar haa'a deş.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
Gırgıncad manbışe insanaaşik'le g'acecenva ha'a. Mançınemeeyid manbışe colyna q'ut əq', tanalinçilin bağar xıliy qa'a.
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
Manbışis otxhan-ulyoğane cigabışeeyiy sinagogbışee nekke qoma gyuv'aras,
7 og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
maydambışee salam alyapt'as, insanaaşe cok'le «Mə'əllimva» uvhiy geedxhe ıkkiykan.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Vuşun gırgınbıb çocar vob. Şoqar sa Mə'əllim vor. Mançil-allad hasre şolqa şavaacad «Mə'əllimva» on hıma'acen.
9 Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Şoqa sa Dek vor, Vucur Xəybışee vor. Mançil-allad ç'iyene aq'val şavuk'lecad «Dekva» immeyhe.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Şoqa sa Rəhbər vor, Manar Masixh vor. Şok'le hasre şavaacad «rəhbərva» immeyhecen.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Vuşde yı'q'neene nekke xərıng'vee hasre şos k'ılyvalla he'ecen.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Vucecar vuc axtı qa'ana Allahee avqa qa'as, vucecar vuc avqa qa'anar Allahee axtı qaa'as.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
Şolqa ver ooxas, q'öbvalla haa'an Q'aanunun mə'əllimariy fariseyar! Şu Xəybışeene Paççahiyvalin akkabı insanaaşine aq'vabışeeqa qa'a. Maqa şunab ikkəə deş, ikkeepçes vukkananbıb havaysar deş.
14 [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Şolqa ver ooxas, q'öbvalla haa'an Q'aanunun mə'əllimariy fariseyar! Şu çiyebı-deryahbı gits'idaxhva dinılqa sa xheyir insan sak'ala'asva. Dinılqa sak'al hı'ımeeyir, şu məxrına insan şole q'önəqqees geer cehinyamıs avak'ı ha'a. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Şolqa ver ooxas, bı'rq'ı'n rəhbərar! Şu eyhen: «Şavaayiy Allahne xal k'ın g'iysar, man k'ın eyxhe deş. De'eş, Allahne xaane k'ınəəğəl g'assıreene, man eyxhen».
17 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Ay ək'el deşin bı'rq'ı'nbı! Allahne xaadın k'ınəəğəne yugda, deşxhee Allahın xavne, man k'ınəəğə muq'addasın ha'an?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
Şucad meed eyhe: «Şavaamecad q'urbanbı allya'ane cigaylen k'ın g'assıreene, man k'ın eyxhe deş. De'eş, ablya'ane q'urbanılqan k'ın g'assıreene, man eyxhen».
19 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Ay bı'rq'ı'nbı, q'urbanne yugba, deşxhee, q'urbanbı allya'an cigane, mana q'urban muq'addasna ha'an?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
Q'urban ablyaa'ane cigayle k'ın g'iysarang'vee, mançilqayiy mançilyne gırgıne karalqacad k'ın g'iysar xhinne eyxhe.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
Allahne xaalqa k'ın g'iysarang'veeyid, mançilqad, mançine Arıng'ulqad çikana k'ın g'iysaran xhinne eyxhe.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
Xəybışilen k'ın g'iysarang'veeyid Allahne taxtılqaniy mançil Gyu'uring'ulqad k'ın g'iysaran xhinne eyxhe.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Şolqa ver ooxas, q'öbvalla haa'an Q'aanunun mə'əllimariy fariseyar! Şu naaneyna, şyuyutna, zirayna yits'ınçina sa pay Allahıs quveeyib, Q'aanunee otk'unin nekke ç'ak'ın işbı ha'a deş: şu qopkuvalla, rəhı'm, inyam yik'elycad hixan ha'a. Şu şençika sacigee inıd ha'askanniy.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Ay bı'rq'ı'n rəhbərar! Şu ulyoğasın kar miçak curaa'asva vexhxheençe alğayhe, devamee bıkırbacab k'ööğə.
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Şolqa ver ooxas, q'öbvalla haa'an Q'aanunun mə'əllimariy fariseyar! Şu k'olayiy g'ab g'adğançe hoyğal, adğançemee manbı vuşde q'ı'rq'ı't'iyvalika, mıssıne uleka sı'iyne karaka gyatsts'ı vod.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
Bı'rq'ı'na farisey, ğu ts'etta k'olayiy g'ab adğançe hoğle, manke manbı g'adğançed məttı qeetxhesınbı.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Şolqa ver ooxas, q'öbvalla haa'an Q'aanunun mə'əllimariy fariseyar! Şu g'abğançe cagvara qav'uyne micagba g'oocene mağareene nyuq'nek akar. Mana micagba g'abğançe vuxheeyib, abğançe hapt'ıynbışde bark'vbışikayiy nəxdıne ıxheeyid mı'q'ı'ne karbışika gyavts'u vooxhe.
28 Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Şunab həməxüb insanaaşik'le g'abğançe qopkuba g'avceeyib, yik'ee şu q'öbvalla haa'a, pisın işbı g'ece.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Şolqa ver ooxas, q'öbvalla haa'an Q'aanunun mə'əllimariy fariseyar! Şu peyğambaraaşine nyaq'vbışil mavzoleybı alya'a, qopkuynbışinbıd gutsybı uftan qa'a.
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
Qiyğad şu eyhen: «Şi baba-dideeşine gahıl vuxhaynbıxhiy, manbışika sacigee peyğambaraaşina eb k'yaa'as deşdiy».
31 Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
Məxüd şu peyğambarar gyapt'ıynbışin uşaxar vuxhay gardanaqa alyaat'a.
32 Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
Məxüdxheene, baba-dideeşe gibğılna iş şu g'attivxhan hee'e!
Şu xoçebışike g'adıyn xoçebı vod! Nəxübne şu cehinyamıke g'attivxhvanas? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Mançil-allab Zı şos peyğambarar, k'orana ək'elynan insanar, mə'əllimar g'uxoole. Şunab, manbışin sabarabı gyapt'asınbı, çarmıxılqa ts'ıts'aa'as. Mansanbıb vuşde sinagogbışee çümqüqqa huvu, şahareençe şahareeqa g'e'eepşes.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Mançil-allab ç'iyeyne aq'val gyapt'ıyne gırgıne qopkuyne insanaaşine ebal-alla şu cuvab qeles. Şu Habilile gibğıl Berekiyeyna dix Zakariyelqameen qopkuyn insanar gyabat'a vuxha. Mana Zakariyır şu Allahne xaaneyiy q'urbanbı allya'ane cigayne yı'q'nee gik'u.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Zı şok'le hək'edacad eyhe, mane gırgıne karbışil-allana caza mane gahıne insanaaşilqa gyuvxhas.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Ay İyerusalim, İyerusalim, peyğambarar gyabat'ana, vasqa g'axuvuynbı g'ayeqqa hoolena şahar! Xhulene yəqqeesne şit'en çin şit'yaler, xılibışik avqa saa'anbı xhinne Zas yiğın insanar sa'as vukkiykın! Şosmee man ıkkiykın deş!
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Həşde ilyaake, vuşun xav g'ulyottul axvas.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Zımee şokl'e eyhen: «Rəbbine doyuka Qarıyng'us şukur vuxhenava!» şu eyhesmee, şok'le Zı g'aces deş.
