Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Thanne Jhesus spac to the puple, and to hise disciplis,
2 „Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
and seide, On the chayere of Moises, scribis and Farisees han sete.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Therfor kepe ye, and do ye alle thingis, what euer thingis thei seien to you. But nyle ye do aftir her werkis; for thei seien, and don not.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
And thei bynden greuouse chargis, and that moun not be borun, and putten on schuldris of men; but with her fyngur thei wolen not moue hem.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
Therfor thei don alle her werkis `that thei be seen of men; for thei drawen abrood her filateries, and magnifien hemmes.
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
And thei louen the first sittyng placis in soperis, and the first chaieris in synagogis;
7 og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
and salutaciouns in chepyng, and to be clepid of men maystir.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
But nyle ye be clepid maister; for oon is youre maystir, and alle ye ben britheren.
9 Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
And nyle ye clepe to you a fadir on erthe, for oon is your fadir, that is in heuenes.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Nether be ye clepid maistris, for oon is youre maister, Crist.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
He that is grettest among you, schal be youre mynystre.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
For he that hieth himself, schal be mekid; and he that mekith hym silf, schal be enhaunsid.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
But wo to you, scribis and Farisees, ipocritis, that closen the kyngdom of heuenes bifore men; and ye entren not, nether suffren men entrynge to entre.
14 [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
Wo to you, scribis and Farisees, ipocritis, that eten the housis of widowis, and preien bi longe preier; for this thing ye schulen take more doom.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Wo to you, scribis and Farisees, ypocritis, that goon aboute the see and the loond, to make o prosilite; and whanne he is maad, ye maken hym a sone of helle, double more than ye ben. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Wo to you, blynde lederis, that seien, Who euer swerith bi the temple of God, it is `no thing; but he that swerith in the gold of the temple, is dettoure.
17 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Ye foolis and blynde, for what is grettere, the gold, or the temple that halewith the gold?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
And who euer swerith in the auter, it is no thing; but he that swerith in the yifte that is on the auter, owith.
19 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Blynde men, for what is more, the yifte, or the auter that halewith the yifte?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
Therfor he that swerith in the auter, swerith in it, and in alle thingis that ben ther on.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
And he that swerith in the temple, swerith in it, and in hym that dwellith in the temple.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
And he that swerith in heuene, swerith in the trone of God, and in hym that sittith ther on.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Wo to you, scribis and Farisees, ypocritis, that tithen mynte, anete, and cummyn, and han left tho thingis that ben of more charge of the lawe, doom, and merci, and feith. And it bihofte to do these thingis, and not to leeue tho.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Blynde lederis, clensinge a gnatte, but swolewynge a camel.
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Woo to you, scribis and Farisees, ypocritis, that clensen the cuppe and the plater with outforth; but with ynne ye ben ful of raueyne and vnclennesse.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
Thou blynde Farisee, clense the cuppe and the plater with ynneforth, that that that is with outforth be maad clene.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Wo to you, scribis and Farisees, ipocritis, that ben lijk to sepulcris whitid, whiche with outforth semen faire to men; but with ynne thei ben fulle of boonus of deed men, and of al filthe.
28 Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
So ye with outforth semen iust to men; but with ynne ye ben ful of ypocrisy and wickidnesse.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Wo to you, scribis and Farisees, ipocritis, that bilden sepulcris of profetis, and maken faire the birielis of iust men,
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
and seien, If we hadden be in the daies of oure fadris, we schulden not haue be her felowis in the blood of prophetis.
31 Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
And so ye ben in witnessyng to you silf, that ye ben the sones of hem that slowen the prophetis.
32 Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
And fulfille ye the mesure of youre fadris.
Ye eddris, and eddris briddis, hou schulen ye fle fro the doom of helle? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Therfor lo! Y sende to you profetis, and wise men, and scribis; and of hem ye schulen sle and crucifie, and of hem ye schulen scourge in youre sinagogis, and schulen pursue fro cite in to citee;
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
that al the iust blood come on you, that was sched on the erthe, fro the blood of iust Abel to the blood of Zacarie, the sone of Barachie, whom ye slowen bitwixe the temple and the auter.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Treuli Y seie to you, alle these thingis schulen come on this generacioun.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Jerusalem, Jerusalem, that sleest prophetis, and stoonest hem that ben sent to thee, hou ofte wolde Y gadere togidere thi children, as an henne gaderith togidir her chikenes vndir hir wengis, and thou woldist not.
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Lo! youre hous schal be left to you desert.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
And Y seie to you, ye schulen not se me fro hennus forth, til ye seien, Blessid is he, that cometh in the name of the Lord.
