Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Yesu katakuliti nawomberi kayi kwa mfanu.
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Ufalumi wa kumpindi ulifana ntambu ayi. Kuweriti na mfalumi yakamtandiriti mwana gwakuwi mpalu msambu gwa ndowa.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Su, kawatumiti wantumintumi wakuwi wakawashemi walii yawashemiritwi wizi kumsambu, kumbiti walii yawashemiritwi walemiti kwiza.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Kawatuma kayi wantumintumi wamonga, pakatakula, ‘Muwagambiri yawawashemiriti kuwera msambu gwangu vinu gwa kala, wang'ombi wangu na wandama waherepa wawalikitula kala. Shila shintu shiwera kala, su mwizi mumsambu gwa ndowa!’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Kumbiti wahenga yawashemiritwi walishera ndiri, su wendereyiti na vitwatira vyawu, yumu kagenditi kulirambu kwakuwi na yumonga kagenditi kutenda biyashala yakuwi,
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
na wamonga wawakamula wantumintumi walii, wawakomanga na kuwalaga.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Mfalumi ulii kakalariti nentu, su kawatuma wanjagila wakuwi wakawalagi woseri yawatenditi hangu na kapambira motu lushi zyawu.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Shakapanu kawagambira wantumintumi wakuwi, ‘Msambu gwa ndowa gwa kala, kumbiti yawashemiritwi walema kwiza.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Vinu mgendi munjira pamwawona wantu woseri mwashemi wizi mumsambu gwa ndowa.’
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Su wantumintumi walii wawuka na wagenda munjira, wawashemera wantu woseri yawawoniti, wadoda na waheri, numba yoseri ya msambu ivuwiti wahenga.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Mfalumi pakayingiriti kuwalola wahenga, kamwona muntu kavala ndiri nguwu ya ndowa.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Mfalumi kamkosiya, ‘Ganja, gwingira hashi panu pota kuvala nguwu ya ndowa?’ Kumbiti yomberi kawankula ndiri.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Palaa palii mfalumi kawagambira wantumintumi, ‘Mumtawi magulu na mawoku, mwakamwasi kunja muntiti. Aku hakalili na kugayagaya menu gakuwi.’”
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Na Yesu kamalira kwa kutakula, “Yawashemiritwi wavuwa, kumbiti yawasyagulitwi ndo wadidini.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Shakapanu Mafalisayu wagenda zawu na wapangiti ntambu ya kumgomiziya Yesu kwa visoweru vyakuwi.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Su, womberi wawatuma wafundwa wawu pamuhera na wantumini wa shipinga sha Herodi kugenda kwa Yesu. Womberi walonga, “mfunda, tuvimana handa gwenga gutakula nakaka. Gwenga gufunda nakaka kuusu mafiliru ga Mlungu kwa wantu, gutira ndiri shawalihola wamonga, toziya gulishera ndiri ukulu wa muntu.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
Su, gutugambiri, gwenga gulihola shishi? Lagaliru ama lagaliru ndiri kulipa kodi kwa Kaisari?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Kumbiti Yesu kavimana ukondola wawu yawalihola, su kawagambira, “Mwawafyangu mwenga! Iwera hashi mwankujera kungomiziya?
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Munanguziyi mpiya zya kulipira kodi!” Womberi wamlavilira ligwala lya mpiya,
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
na Yesu kawakosiya, “Sheni na malembu aga mumpiya ga gaa?”
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
Womberi wamwankula, “Ga mfalumi gwa Rumi.” Su Yesu kawagambira, “Mumpanani Kaisari vyaviwera vya Kaisari na mumpanani Mlungu vyaviwera vya Mlungu.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Pawapikaniriti hangu, walikangasha na wamleka wagenditi zawu.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Lishaka liraa lilii, Masadukayu wamu ndo yawatakulaga wantu yawahowiti hapeni wazyuki, wamgenderiti Yesu.
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Su wamgambira, “mfunda, Musa katakuriti kuwera muntu yakayugiti pakahowa pota kuleka mwana, ndo mlongu gwakuwi kamyugi mdala mkenja uliya, su kamleleri wana mlongu gwakuwi yakahowiti.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Vinu petu panu, paweriti na walongu saba. Mlongu mkulu kayugiti mdala na kahowiti pota kupata mwana, su mlongu gwakuwi kamuhala mkenja ulii.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Iwera ntambu ira kwa mlongu gwa pili na gwa tatu mpaka kwa woseri saba.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Lupeleru na mdala uliya kahowiti viraa.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Vinu, mulishaka lya kuzyuka kwa yawahowiti, hashi, mdala ayu hakaweri mdala gwa gaa? Toziya mkenja ayu kaweriti mdala wa walongu woseri saba.”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Yesu kawankula, “Mwenga mwagamila nakaka! Mwagamila toziya mgamana ndiri Malembu Mananagala ama makakala ga Mlungu.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Toziya yawahowiti pawazyuka, hawalifani gambira wantumintumi wa kumpindi kwa Mlungu na wantu hapeni wayugi ama kuyugwa.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Kumbiti kuusu kuzyuka kwa yawahowiti, hashi, hamwenibetuli galaa Mlungu gakawagambiriti? Mlungu kawagambiriti,
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
‘Neni ndo Mlungu gwa Aburahamu, ndo Mlungu gwa Isaka, ndo Mlungu gwa Yakobu!’ Yomberi Mlungu gwa wahowiti ndiri, ira Mlungu gwa wakomu.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Lipinga lya wantu palipikaniriti hangu walikangasha mafundu gakuwi.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Mafalisayu pawapikaniriti handa Yesu kawawankula Masadukayu mpaka wasinditi kumkosiya kayi, su womberi waliwoniti pamuhera.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Yumu gwawu, mfunda gwa Malagaliru, kamkosiya Yesu kwa kufira kumgomiziya,
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
“mfunda, lilagaliru lyoshi ndo likulu Mumalagaliru?”
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Yesu kamwankula, “Gumfiri Mtuwa Mlungu gwaku kwa moyu gwaku gwoseri, kwa rohu yaku yoseri na kwa mahala gaku goseri.”
38 Dette er det store og første Bud.
Ali ndo lilagaliru likulu lya kwanja.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Na lya pili lilifana na ali, “Gumfiri gwapakwegera gwaku ntambu yagulifira gumweni.”
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
Malagaliru goseri ga Musa na malembu ga wambuyi wa Mlungu gankulitumbira malagaliru mawili aga.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Mafalisayu pawaweriti pamuhera, Yesu kawakosiiti,
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
“Mwenga mulihola hashi kuusu Kristu Mlopoziya? Hashi, yomberi ndo gwa shiyiwuku shagaa?” Wamwankula, “Shiyiwuku sha Dawudi.”
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Yesu kawagambira, “Su, iwezekana hashi kwa likakala lya Rohu Mnanagala Dawudi kamshemi yomberi ‘Mtuwa’? Dawudi katakuliti,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
‘Mtuwa kamgambiriti Mtuwa gwangu, Gulivagi uwega waneni wa kumliwu, Mpaka nuwatuli wangondu waku pasi pa magulu gaku.’
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Payiwera Dawudi kamshemiti yomberi ‘Mtuwa,’ su iwezakana hashi kuwera Kristu ndo gwa shiyiwuku sha Dawudi?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Kwahera muntu yoseri yakaweziti kumwankula Yesu na kwanjira lishaka lilii kwahera yakajeriti kayi kukosiya shoseri.
