Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Jesus fortalte et nytt bilde for dem. Han sa:
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
”Der Gud regjerer, blir det som i denne fortellingen: En konge forberedte en stor bryllupsfest for sønnen sin.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Han innbød mange gjester, og da forberedelsene var ferdige sendte han tjenere ut for å si til dem som var innbudt at tidspunktet var inne for å komme. Men alle takket nei.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Da sendte han andre tjenere for å si til dem:’Alt er klart, oksene og kalvene er slaktet. Skynd dere å komme!’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Men gjestene som han hadde bedt, var ikke interessert. Hver og en fortsatte med sitt, den ene med sin bondegård, den andre med sine forretninger.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Noen grep til og med kongens tjenere, mishandlet og drepte dem.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Da ble kongen sint og sendte ut sin armé, henrettet morderne og brente ned byene deres.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Så sa han til tjenerne sine:’Bryllupsfesten er ferdig, men de gjestene som jeg innbød, er ikke verd å få del i festen.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Gå derfor ut på gatehjørnene og be alle dere ser, til bryllupet.’
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Tjenerne gjorde som han sa og tok med seg alle de kunne finne, både onde og gode, og festsalen ble fylt med gjester.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Da kongen kom innfor å hilse på gjestene, la han merke til en mann som ikke hadde på seg klær som passet for anledningen.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
’Min venn’, spurte han,’hvordan kan du være her uten å ha på deg klær som passer for bryllupet?’ Men mannen kunne ikke svare.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Da sa kongen til tjenerne sine:’Bind hendene og føttene hans og kast ut i mørket utenfor. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.’”
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Jesus avsluttet med disse ordene:”Mange er innbudt av Gud, men få takker ja og vil tilhøre ham.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Fariseerne gikk sin vei for å pønske ut en måte å få Jesus til å si noe som de kunne arrestere ham for.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Til slutt sendte de noen av mennene sine sammen med kong Herodes sine tilhengere, og lot dem si til Jesus:”Mester, vi vet at du alltid er ærlig. Du sier rett ut det som er Guds vilje og lar deg ikke påvirke av noen.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
Si oss nå om det er rett eller galt å betale skatt til den romerske keiseren. Hva mener du?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Jesus visste hva de var ute etter.”Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud!” ropte han.”Hvorfor forsøker dere å lure meg?
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Vis meg en mynt, samme typen som dere betaler skatt med.” De ga ham en romersk mynt,
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
og han spurte dem:”Hvem sitt bilde er dette, og hvem sin signatur står under bildet?”
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
”Keiserens”, svarte de.”Da så”, sa han,”gi keiseren det som er hans. Men det som tilhører Gud, det skal dere gi til Gud.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Dette svaret overrasket dem i den grad at de gikk sin vei og lot ham være i fred.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Samme dagen kom noen av saddukeerne til Jesus. De påstår at de døde ikke kan stå opp igjen, og derfor spurte de ham:
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
”Mester, Moses har sagt:’Dersom en mann dør barnløs, da skal hans bror gifte seg med enken og passe på at den døde får en sønn som kan arve ham.’
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Nå hadde vi faktisk en familie blant oss med sju brødre. Den eldste av brødrene giftet seg og døde barnløs. Derfor giftet bror nummer to seg med enken.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Men han døde også barnløs. Da giftet bror nummer tre seg med henne. Slik fortsatte det til hun hadde vært gift med de alle sju.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Så døde også kvinnen til slutt.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Hvem blir hun kona til når de døde står opp igjen? Alle sju har jo vært gift med henne!”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Jesus svarte:”Dere tar helt feil, etter som dere verken forstår Skriften eller kjenner Guds kraft.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Når de døde står opp igjen, skal det ikke finnes noen som gifter seg. Alle kommer til å være som englene i himmelen.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Men når det gjelder de dødes oppstandelse, har dere aldri lest det Gud har sagt til dere i Skriften:
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
’Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud’. Gud er ikke en gud for døde, men for de levende.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Da folket hørte dette, ble de helt forundret over undervisningen hans.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Da fariseerne fikk høre at Jesus hadde stoppet munnen på saddukeerne, samlet de seg.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
En av dem, en skriftlærd, forsøkte å teste Jesus ved å stille spørsmål:
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
”Mester, hvilket er det viktigste av budene i Moseloven?”
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Jesus svarte:”’Du skal elske Herren, din Gud, av hele ditt hjerte, av hele din sjel og av hele din forstand.’
38 Dette er det store og første Bud.
Dette er det første budet og også det viktigste.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Det nest viktigste ligner på det første:’Du skal elske dine medmennesker som deg selv.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
Disse to budene sammenfatter alt det som Gud har sagt i Moseloven og ved profetene.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Mens fariseerne var samlet rundt Jesus, passet han på å stille dem et spørsmål:
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
”Hva mener dere om Messias, den lovede kongen? Hvem er han etterkommer av?” De svarte:”Han er etterkommer av kong David.”
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
”Hvorfor kaller da David ham’Herre’, når han snakker under innflytelse av Guds Ånd?” spurte Jesus.”David sa jo:
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
’Gud sa til min Herre: Kom og sett deg på min høyre side for å regjere, til jeg har lagt dine fiender under føttene dine.’
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Mener dere virkelig at David skulle kalle en av sine etterkommere for Herre?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Men de kunne ikke svare, og fra den dagen av våget ingen å stille flere spørsmål til Jesus.
