Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Jesus el sifilpa orekmakin kas in pupulyuk ke el kaskas nu sin mwet uh.
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
El fahk, “Tokosrai lun God ouinge: Oasr sie tokosra su akoo sie kufwen marut nu sin wen se natul.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
El supwalik mwet kulansap lal in som solama mwet ma solsol tari nu ke kufwen marut uh elos in tuku, tuh elos tia lungse tuku.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Na el sifilpa supwala kutu pac mwet kulansap in fahk nu selos su solsol: ‘Kufwa luk uh akola tari, cow mukul wowo nutik ac cow fusr ma akfatyeyuk anwuki tari, ac ma nukewa akola. Fahsru nu ke kufwen marut uh!’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Tusruktu mwet ma solsol uh pilesru na ac oru na lungse lalos uh: sie som nu ke ima lal, sie som nu ke nien kuka lal,
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
ac kutu elos sruokya mwet kulansap inge, srunglulos ac onelosi.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Tokosra sac arulana kasrkusrakak, ac supwala mwet mweun lal ac uniya mwet akmas ingo ac esukak siti selos uh.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Na el pangonma mwet kulansap lal ac fahk nu selos, ‘Kufwen marut luk akola, tusruk mwet ma nga tuh suli ah elos tia fal in wi.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Ke ma inge kowos som nu inkanek uh ac pangonma mwet nukewa kowos ac liyauk we nu ke kufwa uh.’
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Ouinge mwet kulansap elos som nu inkanek uh ac eisani nufon mwet elos liyauk we, mwet wo ac mwet koluk oana sie; ac iwen marut uh arulana tingtingi ke mwet.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Na tokosra sac el som in liye mwet su tuku, ac konauk lah sie mwet uh tia nukum nuknuk fal nu ke marut.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Ac tokosra sac fahk nu sel, ‘Mwet kawuk, kom utyak fuka nu in acn se inge ke kom tia nukum nuknuk fal nu ke marut?’ Tuh wanginna ma mwet sac fahk.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Na tokosra sac fahk nu sin mwet kulansap uh, ‘Kapriya nial ac paol, ac sisella nu in acn lohsr likinum uh. El ac fah tung ac ngalis inwihsel we.’”
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Na Jesus el aksafyela pupulyuk se inge ac fahk, “Mwet pus na pangonyuk, a mwet na pu suleyukla.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Mwet Pharisee elos som ac tukeni pwapa in sruokilya Jesus ke kutu mwe siyuk kutasrik.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Na elos supwala kutu sin mwet lutlut lalos ac oayapa kutu sin mwet in u lal Herod nu yurin Jesus. Elos som ac fahk, “Mwet Luti, kut etu lah kom fahk ma pwaye. Kom luti kas pwaye ke ma lungse lun God, ac tia suk lah acnu fuka nunak lun mwet uh kac, mweyen kom tia wiwimwet.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
Fahk nu sesr lah mea nunak lom? Ya ac lain Ma Sap lasr uh mwet uh in moli tax nu sin Caesar, tokosra in acn Rome, ku tia?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Tusruktu Jesus el akilen pwapa koluk lalos, ac el fahk nu selos, “Kowos mwet wosounkas! Efu kowos ku srike in srifeyu?
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Ase nu sik sie ipin mani ma sang akfalye tax an!” Na elos use sie ac sang nu sel,
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
ac el siyuk selos, “Inen su, ac petsa lun su oan kac inge?”
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
Ac elos fahk, “Ma lun Caesar.” Na Jesus el fahk nu selos, “Fin ouingan, kowos sang nu sel Caesar ma lun Caesar, ac sang nu sin God ma lun God.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Ke elos lohng ma inge, elos fwefela kac, ac som lukel.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
In len sacna kutu mwet Sadducee tuku nu yurin Jesus. (U se inge lulalfongi mu wangin sifil moulyak tokin misa.)
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Elos fahk, “Mwet Luti, Moses el tuh fahk mu mwet se fin misa ac wangin tulik natul, mukul se wien mas sac uh enenu in payukyak sin katinmas sac, in mau oasr tulik natultal su ac fah pangpang ma nutin mas sac uh.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Tuh oasr tamulel itkosr su muta in acn se inge meet. Mukul se ma matu oemeet uh tuh payuk nwe misa a wangin tulik natul, ouinge mukul se tokol el payukyak sin katinmas sac.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Ouiya se inge sikyak pac nu sin mukul se akluo, ac mukul se aktolu, nwe sun pac wen se akitkosr.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Na tok katinmas sac misa.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Fin sun len in moulyak lun mwet misa uh, ac mau kien su katinmas sac, mweyen eltal nufon tuh payuk nu sel?”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Na Jesus el topuk ac fahk nu selos, “Kowos arulana tafongla! Mweyen kowos tia etu ke Ma Simusla, ku ke ku lun God.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Tuh ke mwet misa elos ac moulyak, elos ac mau oana lipufan inkusrao, ac elos ac tia payuk.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Ac funu ke moulyak lun mwet misa uh, ya kowos soenna rit ke ma God El fahk nu suwos uh? El fahk mu,
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
‘Nga God lal Abraham, God lal Isaac, ac God lal Jacob.’ El God lun mwet moul, ac tia lun mwet misa.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Ke u lulap sac lohng ma inge, elos arulana fwefela ke luti lal.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Ke mwet Pharisee elos lohng lah Jesus el kaliya oalin mwet Sadducee, elos fahsreni ac tukeni som nu yurin Jesus.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Ac sie selos, su pisrla ke Ma Sap, el srike in srife Jesus ke sie mwe siyuk.
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
El fahk, “Mwet Luti, pia ma sap se ma yohk oemeet ke Ma Sap uh?”
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Ac Jesus el fahk nu sel, “‘Kom fah lungse Leum God lom ke insiom kewa, ke ngunum kewa, ac ke nunkom kewa.’
38 Dette er det store og første Bud.
Pa inge ma sap se ma yohk oemeet ac yohk sripa oemeet.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Ma sap se akluo yohk sripa oapana ma se meet an: ‘Kom fah lungse mwet tulan lom oana kom lungse kom sifacna.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
Ma sap nukewa lal Moses ac mwe luti nukewa lun mwet palu oan ye ma sap luo inge.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Ke mwet Pharisee elos srakna tukeni muta, Jesus el siyuk selos,
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
“Mea kowos nunku ke Christ? Kowos nunku mu el wen nutin su?” Ac elos fahk, “El wen natul David.”
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Na Jesus el siyuk selos, “Fin ouingan, efu ku Ngun tuh oru David elan pangnol, ‘Leum’? Oana ke David el tuh fahk,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
‘Leum God El tuh fahk nu sin Leum luk: Muta siskuk layot, Nwe ke nga filiya mwet lokoalok lom ye niom.’
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Na David el fin pangnol ‘Leum,’ ac fuka tuh Christ elan wen natul David?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Wangin sie selos ku in topuk Jesus, ac tukun len sac wangin sie mwet pulaik in sifil siyuk kutena mwe siyuk sel.
