Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Yesuusi asaas zaaridi hayssada yaagidi leemiso odis.
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Xoossaa kawotethay ba na7aas yaagano giigisida kawuwa daanees.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
He kawoy yaagano yaana mela odi wothida asata xeeganaw ba aylleta kiittis. Shin asati yaanaw koyibookkona.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Qassi hara aylleta xeegidi, xeegettida asatakko bidi, ‘Taani ta sanggatanne modhdhida gatarmenthota shukkas; ubbabay giigis. Ta yaaganuwa haa yiite yaagite’ yaagidi kiittis.
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Shin xeegettidayssati xeessaa ixxidi, bantta oosos oosos bidosona. Issoy ba goshshaas, hankkoy ba zal77iyas bis.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Harati qassi kawuwa aylleta oykkidi, kawushshi wadhdhidi wodhidosona.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
“Kawoy daro yilottidi, ba wotaaddareta yeddidi shemppo wodhidayssata wodhisis, entta katamakka xuuggis.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Hessafe guye, ba aylletakko, ‘Yaaganoy giigis, shin xeegettidayssati yaaganuwas bessiya asi gidokkona.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Hessa gisho, wogga ogeta bidi, demmida asi ubbaa yaaganuwa yaana mela xeegite’ yaagis.
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Aylleti ogiya bolla bidi bantta demmida asi ubbaa lo77otanne iitata ehidi yaagano shaqara gelssidi kunthidosona.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Shin kawoy kathaa maanaw uttida asaa be7anaw gelida wode yaagano ma7o ma77iboonna issi asi demmis.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Iyaakko, ‘Laa, ne yaagano ma7o ma77onna waanada hayssa geladii?’ yaagis. Shin uray si7i gis.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
“Kawoy ba aylletakko, ‘Ha uraa kushiyanne tohuwa qachchidi, kare dhumaa kessi yeggite. Yan iyaw yeehonne achcha garccethi gidana’ yaagis.
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
“Hessadakka, Xoossaa kawotethaas xeegettidayssati daro shin doorettidayssati guutha” yaagis.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Hessafe guye, Farisaaweti bidi, Yesuusa waati odan oykkaneekko zorettidosona.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Bantta tamaaretanne Heroodisa baggatappe issota issota kiittidosona. Enttika, “Asttamaariyaw, ne tuma odeyssa nu eroos. Neeni asappe ase shaakkaka, asa woyganddes gada aykkoka oothaka, Xoossaa ogiya tumatethan tamaarssasa.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
Ane nuus oda, nuuni Roome Kawuwas giira giiranaw bessi bessennee?” yaagidosona.
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Shin Yesuusi entta iita qofaa eridi, “Ha cubboto, tana ays paacetii?
19 Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
Giira giiriya miishiya tana bessite” yaagis. Enttika iyaw santime ehidosona.
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
I, “Ha sunthaynne malay oodebaye?” yaagis.
21 De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
Entti, “Roome Kawuwayssa” yaagidosona. Yaatin Yesuusi enttako, “Hiza, Kawuwas besseyssa kawuwas, Xoossas besseyssa Xoossas immite” yaagis.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Entti hessa si7ida wode malaalettidi iya matappe aggidi bidosona.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
He gallas hayqoppe denddoy baawa yaagiya Saduqaaweti Yesuusakko yidi, yaagidi iya oychchidosona.
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
“Asttamaariyaw, ‘Musey, issi asi na7a yelonna hayqqiko, he hayqqidayssa ishay iya machchiw ekkidi, ba ishaas na7a yelo’ yaagidi kiittis.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Nu eriya laappun ishati de7oosona. Bayray machcho ekkidi na7a yelonna hayqqis. Iya machchiw iya kaalo ishay ekkis.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Hessadakka, he maccasiw ekkida nam77anthoyka, heedzanthoyka, bidi laappunati wurana gakkanaw ubbay hayqqidosona.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Ubbaafe guye he maccasiya hayqqasu.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
Yaatin, laappunati ubbay iyo ekkida gisho, hayqoppe denddiya gallas, he maccasiya laappunatappe awussas machcho gidanee?” yaagidosona.
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Yesuusi zaaridi, “Hintte Xoossaa qaalay tamaarssiyabaa woykko iya wolqqaa eronna gisho baleeta.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Asay hayqoppe denddiya wode salon de7iya kiitanchchota mela gidanaappe attin ekkokona gelokkona.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Qassi hayqqida asati hayqoppe denddanabaa Xoossay hinttew odidayssa nabbabibeekketii?
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
Xoossay, ‘Taani Abrahaame Xoossaa, Yisaaqa Xoossaa, Yayqooba Xoossaa’ yaagis. Hessa gisho, Xoossay paxa de7eyssata Xoossaafe attin hayqqidayssata Xoossaa gidenna” yaagis.
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Daro asay hessa si7idi, iya timirttiyan malaalettidosona.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Yesuusi Saduqaawetas gaanabaa dhayssidayssa Farisaaweti si7ida wode issife shiiqidosona.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Entta giddofe issi higge asttamaarey Yesuusa paace oysho oychchis.
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
“Asttamaariyaw, higge ubbaafe aadhdheyssi awussee?” yaagidi oychchis.
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Yesuusi zaaridi, “‘Ne Godaa, ne Xoossaa, ne kumetha wozanappe, ne kumetha shemppuwafe, ne kumetha qofaappe dosa.
38 Dette er det store og første Bud.
Ubbaafe aadhdheyssinne bayra kiitay hayssa.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Nam77antho ubbaafe aadhdhiya kiitay, ase ubbaa ne huu7iya ne doseyssada dosa’ yaageyssa.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
Muse higgeynne nabeta timirttey ubbay ha kiitata bolla katoosona” yaagis.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Farisaaweti issi bolla shiiqidi de7ishin, Yesuusi enttana,
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
“Kiristtoosabaa hintte woygetii? I oode na7ee?” yaagidi oychchis. Entti, “I Kawuwa Dawite na7a” yaagidi zaaridosona.
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Yesuusi enttako, “Yaatin, Dawitey Geeshsha Ayyaanan gididi waattidi Kiristtoosa, ‘Godaa’ gidi xeegii? Dawitey gishe,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
‘Godaa Xoossay, ta Godaakko, ne morkketa ne tohoy yedhdhiyaso oothana gakkanaw, hayssan taappe ushachcha baggan utta’ gis.
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
Hiza, Dawitey Kiristtoosa Godaa gidi xeegikko, waanidi Kiristtoosi Dawite na7a gidii?” yaagis.
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Yesuusas issi qaala zaaranaw dandda7ida asi oonikka baawa. Qassi he gallasappe doomidi hara oysha oychchanaw oonikka dandda7ibeenna.
