Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Yesu nowuoyo kodgi kendo gi ngeche, kowacho niya,
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Pinyruodh polo chalo gi ruoth moro mane oloso nyasi mar arus ne wuode.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Eka nooro jotichne ir joma ne oluongi e nyasi mondo odhi oluong-gi gibi. To ne gidagi biro.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
“Nochako ooro jotich mamoko, kowacho ni, ‘Dhiuru unyis joma noluongi ni aseiko chiemba: Rwetha gi jamba machwe osenegi, kendo gik moko duto oikore. Omiyo biuru e nyasi mar arus.’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
“To ne ok gidewe, kendo moro ka moro kuomgi nowuok oweye odhi, moro ne odhi e puothe, to machielo nodhi e ohande.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Mamoko modongʼ to nomako jotichne mi osandogi kendo onegogi.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Ruoth ne mirima omako matek. Nooro jolweny mage mine gidhi gitieko jotich ma jonekgo kendo giwangʼo miechgi.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
“Eka nowachone jotije ni, ‘Nyasi mar arus koro oikore, to joma naluongo ne ok owinjore gi luong mane aluongogigo.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Kuom Mano dhiuru e yore madongo mag dala uluong ngʼato angʼata muyudo mondo obi e nyasi.’
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Omiyo jotich nowuok odhi e yore madongo mag dala mine gichoko ji duto mane ginyalo yudo, joma beyo gi joma richo, mi joma nobiro e arus nopongʼo od budho.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“To kane ruoth obiro mondo one welo, wangʼe norado gi ngʼat moro kanyo mane ok orwako lep arus.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Nopenje ni, ‘Osiepna, ne idonjo e iye ka nade kionge gi lep arus?’ To dho ngʼatno nomoko.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
“Eka ruoth nonyiso joma ne rite ni, ‘Tweuru bedene mondo udire oko ei mudho mandiwa, kama ywagruok gi mwodo lak biro betie.’
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
“Nimar joma iluongo ngʼeny, to joma iyiero to tin.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Eka jo-Farisai nowuok odhi mondo gilos wach kaka ginyalo ndhoge gi wechene owuon.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Negioro jopuonjregi ire, kaachiel gi jo-Herodia, mi negipenje niya, “Japuonj, wangʼeyo ni in ngʼama ja-ratiro kendo ipuonjo yor Nyasaye kaluwore gi adierane. Ji ok nyal ywayi maloki nikech ok iluoro wangʼ ngʼato.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
Koro nyiswa ane, iparo nade? Bende en gima kare mondo wagol osuru ne Kaisar, koso ok owinjore?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
To kaka Yesu nongʼeyo chenro marach mane gin-go, nopenjogi niya, “Un joma wuondoregi, angʼo momiyo utema?
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Nyisaeuru pesa mamingli mitiyogo kuom golo osuru.” Negikelone dinari,
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
eka nopenjogi niya, “Kido man kuomeni en mar ngʼa? To ndikogi to gin mag ngʼa?”
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
Negidwoke niya, “Gin mag Kaisar.” Eka nowachonegi niya, “Miuru Kaisar gige Kaisar, to miuru Nyasaye gige Nyasaye.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Kane giwinjo mano, to ne dhogi omoko. Omiyo ne giweye mi gia gidhi.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Odiechiengʼno jo-Sadukai, mawacho ni chier onge, nobiro ire gi penjo moro.
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Negipenje niya, “Japuonj, Musa nonyisowa ni ka ngʼato otho ka oonge gi nyithindo to owadgi nyaka kend dhako ma chwore othono mondo onywolnego nyithindo.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Koro ne nitie owete moko abiriyo e dierwa. Wuowi makayo nokendo to bangʼe notho, to kaka ne oonge gi nyithindo, noweyo chiege ne owadgi.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Gima chal kamano notimore ne owadgi mar ariyo gi mar adek, kendo mamokogi duto nyaka mar abiriyo.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Achien mogik dhakono bende notho.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Koro, chiengʼ chier dhakoni nobed chi ngʼa kuom ji abiriyogi, nikech ji abiriyogo nokende giduto?”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Yesu nodwokogi kawacho niya, “Ukoso nikech ukia Ndiko kata teko Nyasaye.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Chiengʼ chier ji ok nokendi kata kendgi ngangʼ to ginichal gi malaike manie polo.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
To kuom chier mar joma otho, donge usesomo gima Nyasaye nowachonu ni,
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
‘An Nyasach Ibrahim, Nyasach Isaka kendo Nyasach Jakobo.’Nyasaye ok en Nyasach joma otho, to en Nyasach joma ngima.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Kane oganda owinjo wachneno, negihum gi puonjne.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Kane jo-Farisai owinjo ni Yesu osengʼengʼo jo-Sadukai, ne gichokorene kaachiel.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Achiel kuomgi, mane en ngʼat molony ahinya e chik noteme kapenje niya,
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
“Japuonj, chik maduongʼ mogik kuom Chike en mane?”
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Yesu nowachone niya, “‘Her Jehova Nyasaye ma Nyasachi gi chunyi duto, kendo gi paroni duto, kendo gi riekoni duto.’
38 Dette er det store og første Bud.
Ma e chik mokwongo kendo maduongʼ mogik.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
To mar ariyo bende chal kode kamano, ni, ‘Her wadu kaka iherori iwuon.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
Kitepe chik duto kod Jonabi omoko e chike ariyogi.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Kane oyudo jo-Farisai ochokore kaachiel, Yesu nopenjogi niya,
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
“Uparo nade kuom Kristo? En Wuod ngʼa?” Negidwoke niya, “En Wuod Daudi.”
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Nowachonegi niya, “Ka en kamano to angʼo momiyo ka Daudi wuoyo ka en ei Roho to oluonge ni, ‘Ruoth’? Nimar owacho ni,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
“‘Jehova Nyasaye nowachone Ruodha ni: “Bed e bada ma korachwich, nyaka chop aket wasiki e bwo tiendi.”’
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Koro ka Daudi ema luonge ni, ‘Ruoth’ to ere kaka onyalo bedo Wuode kendo?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
To onge ngʼato kata achiel mane nyalo dwoke kata wach achiel, kendo chakre chiengʼno kadhi nyime, onge ngʼato kata achiel manohedhore penje penjo moro kendo.
