Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Yeshuan amaho chu thulem dang jong aseipeh in ahi. Aman ajah uva,
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Van Lengam chu lengkhat in achapa jineina golvah loupitah abol thusim toh tekah thei ahi.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Neh le don ding gontupsoh ahiphat in, asohte asolin akikou ho chu agahetsah tauve. Ahin, amaho abon'un ahungnom tapouve.”
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
“Hiti chun aman asoh dangho chu amaho gaseipeh dingin asolin, Golvah anneh ding gontupsa ahitai. Bongchal hole gancha thaotah ho chu kithat a, ijakai kigong tupma ahitai. Ankong um ding'in hung un agatisah-e.”
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Hinlah akikou ho chun anahsah pouvin chule ama lampi cheh'a ache tauve, khat alouva, achom dang khat akiveinaa,
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Adang-sen asottol leho chu aman'un chule jachat umtah in abol'un chule athat tauve.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
“Lengpa chu alung hang in, chule asepaite asoldoh in tolthat ho chu asumang'in chule akhopiu jong ahal tauve.”
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Chule aman asohte jah a, Golvah an gonsan aumtai, chule jin'a kikouho jong jaboltah a kilom ahipouve.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Tun lamlhong aningkoi tin'ah cheuvin chule namu mu hou chu gakou uvin, ati.
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Hiti chun sohte chun amu chanu chu mipha le miphalou geiyin akou uvin ahileh, golvah in chu jin adim tai.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Hinlah lengpa chu jinho kimu pia ahunga ahileh, aman mikhat chu kichenna Golvah vona kivonlou amudoh tai.”
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Aman ajah a, kichenna Golvah vona kivon louva iti dana hikoma naum ham tia adoh le imachan adonbut tapoi.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Chutah in lengpa chun alhachate ho jah a akhut le akeng ho kan'un lang chule polam muthima lehdoh tauvin, hichea chu kana le hagelna um ding ahi.
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
“Ajeh chu mitampi kikouva ahi, hinlah mi themcha bou deilhen ahi,” ati.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Chutah in Pharisee ho akihou-un Yeshua chu athuseiya kipal sah'a mat ding angaito tauve.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Amahon aseijuiteu phabep asol'un, chule Herod lama pangho jong jaotha ahiuve. Amahon “Houhil,” mikitah nahi ti kaheuve. “Nangman Pathen lampi dihtah nahil'in koima dat-khen naneipoi chule maipha nave poi,” atiuvin ahi.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
“Tun hiche thua hi ipi nagel em neiseipeh'un: Caesar henga kai peh hi dih'am ole dihlou ham?” atiuve.
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Hinlah Yeshuan alunggel'u phalou chu ahen, aseiyin, “Nangho mi phalhem ho! Ipi dinga doha'a neimat got'u ham?”
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Kai kipehna sum chu neivetsah un, ati. Ama hon Rome te sum avetsah tauve.
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
Aman adong in, “Koilim le koipen min ham?” tin adong tai.
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
Amahon adonbut'un, “Caesar a,” atiuve. Aman aseipeh in, “Caesar a chu Caesar peuvin, chule Pathen achu Pathen peuvin,” ati.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Aman adonbutna chu adatmo-uvin chuin achemang tauve.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Hiche nikho mama chun Sadducee hon mithi ho thokitna aumpoi ti hou lamkai ho Yeshua henga ahung un, hiche thudoh hi ahung bol tauve.
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
“Houhil, Mose chun mi koi ham khat cha neilouva athi khahtah'a ahileh anaopa chun meithainu chu akichenpia chule acha chun aupa min apohding ahi ati.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Aphai, vetsahnan sopi pasal sagi aume. Atahpen pa chun ji aneiyin cha neilou vin athitai, chuti chun asopipa chun meithainu chu akichen pitai.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Hinlah asopi ani napa jong chu athitan, chule asopi athum channa pan amanu chu akichenpi tai. Asagina chan in hiti chun abonchauvin aum tauve.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Achainan, numeinu jong athitai.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Hijeh chun neiseipeh un, thokitna'a chu koipen ji hiding hitam? Ajeh chu asagi-uva chu amanu akichenpiu ahi” tin adong tauve.
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Yeshuan adonbut in, “Pathen Thule Pathen Thahatna nahet lou jeh uva nasuhkhel jiu ahi.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Ajeh chu mithiho chu thokitna'a amaho kicheng talou, kichen jong kibolsah talou ahiuve. Amaho chu vana Vantilte tobang ahiuve.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Hinlah tun, mithiho thokitna umham tithua Pathen Thua nasimdoh khahlouvu ham? Masang peh'a anathisaho Abraham, Isaac chule Jacob ho chu athijoupeh uvin, Pathen in aseiyin,
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
Keima Abraham, Isaac chule Jacob Pathen kahi. Hitia chu Ama ahing ho Pathen ahin, athiho Pathen ahipoi,” ati.
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Mihonpi chun athusei ajah phat un, athuhil chu adatmo lheh tauve.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Ahin aman Sadducee ho paomo hel'a alha chu Pharisee hon ajahdoh phat un, amaho akikhom un, ama thudohna neikit ding'in akinopto tauve.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Amaho lah'a mikhat Hou Dan thuthem khat chun hiche thudoh'a hi kipalsah ding agon ahi.
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
“Houhil, Mose dan dung juiya hoipen hi thupeh lenpen ham?” ati.
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Yeshuan adonbut in, “Nangman Pakai na Pathen chu nalung pumpia, nahinna pumpia chule nalungthim pumpia na-ngailut ding ahi.
38 Dette er det store og første Bud.
Hiche hi thupeh amasa le alenpen ahitai.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Anina jong athupina kibang ahi. Nangma na kingailut banga naheng nakom na-ngailut ding ahi.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
Hiche thupeh tenia hi Dan thu apumpi le themgao hon angeh jouseu chu kikhaiya ahi,” ati.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Hipet chun Pharisee hon aum-kimvel un, Yeshuan amaho thudoh khat adongin:
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
“Messiah chung chang thua ipi nagel uvem? Ama koicha ham? ati. Amahon adonbut un, Ama David Chapa ahi,” atiuve.
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Yeshuan adonbut in, “Chuti ahileh iti dan'a David chun Lhagao Theng'in ahetsa'a kona Messiah chu ‘Ka-Pakai’ ati hintem?” Ajeh chu David chun,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
Pakai chun kapakai koma, Keiman na melmate kasuh nem'a nakengto noiya ka koi masang sen, kijabolna kakhut jet'ah tou jingin, ati.
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
David in Messiah chu Ka-Pakai, tia akou thei leh, Messiah chu iti achapa hithei ding ham? ati.
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Chuin koima chan ama chu adonbut thei tapouve. Chule hiche jouva pat chun, koiman thudoh abolngam tapouve.
