Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Ka koro ne gichiegni chopo Jerusalem, bangʼ chopo Bethfage manie Got Zeituni, Yesu nooro jopuonjrene ariyo,
2 „Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
kowachonegi niya, “Dhiuru e dala man nyimu cha kendo udhi yudo mapiyo kanyna moro motwe kuno ka nyathine ni bute kanyo; gonygiuru mondo ukelnagi.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
Ka ngʼato owachonu gimoro amora to unyise ni Ruoth dwarogi, kendo gikanyono obiro miyougi mondo ukelnagi.”
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Mano notimore mondo ochop gima nowachi gi dho janabi kama:
5 „Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
“Nyisuru nyar Sayun niya, ‘Nee, Ruodhi biro iri, obiro komuol, kendo koidho kanyna; koidho kanyna matin, adier en mana nyathi punda.’”
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Jopuonjre nodhi motimo kaka Yesu nochikogi.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
Negikelone kanyna gi nyathi kanyna, kendo negiketo lepgi e ngʼegi, mi Yesu nobet kuomgi.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Oganda maduongʼ nopedho kodegi e yo, to jomoko to nongʼado bede yiende, kendo gin bende negi pedhogi e yo.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
Oganda mane otelo nyime kod mago mane odongʼ chien nekok ni, “Hosana ne Wuod Daudi!” “Ogwedh ngʼat mabiro e nying Jehova Nyasaye!” “Hosana manie polo malo!”
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
Kane Yesu odonjo Jerusalem to dala duto ne iye osakni kendo ji nopenjore kendgi niya, “Ma to ngʼa?”
11 Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
To oganda nodwokogi niya, “Ma en Yesu, janabi moa Nazareth, e piny Galili.”
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Yesu nodonjo ei hekalu mi noriembo oko joma ne ngʼiewo kendo uso gik moko kanyo. Noloko mesni mag jowil pesa ataro kod kombe mag joma ne uso akuche, kendo
13 Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
nowachonegi niya, “Ondiki ni, ‘Oda noluongi ni od lamo,’to un to uloke ‘kar chokruok mar jomecho.’”
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Muofni gi rongʼonde nobiro ire e hekalu kendo nochangogi.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
To ka jodolo madongo gi jopuonj chik noneno gik miwuoro mane otimo, kendo ka nyithindo kok ei hekalu niya, “Hosana ne Wuod Daudi,” chunygi nokethore.
16 „Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
Negipenje niya, “Bende iwinjo gima nyithindogi wacho?” Yesu nodwokogi niya, “Ee, awinjo. Kare pok usomo kama wacho ni, “‘Ne isechano mondo nyithindo kod nyithindo mayom omiyi pak’?”
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Omiyo noweyogi, mowuok odhi e dala maduongʼ mar Bethania, kuma ne oninde otienono.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
Kinyne kogwen kane oyudo en e yo odok Jerusalem, kech ne kaye.
19 Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Ka noneno yiend ngʼowu moro e bath yo, nobaro kochomo yien-no, to ne ok oyudo gimoro amora kuome, makmana ite. Eka nowachone niya, “Kik ichak inyag olemo kendo!” Gikanyono yien-no noner. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
Kane jopuonjre oneno gima notimoreno, ne giwuoro, ka gipenjore niya, “Ere kaka yadh ngʼowuni ne oner mapiyo kamano?”
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
To Yesu nodwokogi niya, “Awachonu adier ni ka un gi yie ma uonge gi kiawa, to ok unyal mana timo gima ne otim ne ngʼowuni, to unyalo bende wacho ne godni ni, ‘Dhiyo mondo inyumri e nam,’ kendo notimre kamano.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
Ka uyie to unuyud gimoro amora mukwayo kulamo.”
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
Yesu nodonjo e laru mar hekalu, kendo kane oyudo opuonjo, jodolo madongo gi jodong oganda nobiro ire. Negipenje niya, “Itimo gigi gi teko mane, koso ngʼa momiyi teko ma in-goni?”
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Yesu nodwokogi niya, “Abiro penjou penjo achiel. Ka udwoka, to abiro nyisou teko ma atimogo gigi.
25 Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Uparo ni batiso mar Johana noa kanye. Noa e polo, koso noa kuom dhano?” Negiwuoyo kuom wachni e kindgi giwegi kendo giwacho niya, “Ka wawacho ni, ‘Noa e polo,’ to obiro penjowa ni, ‘ka en kamano to angʼo momiyo nutamoru yie kuome?’
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
To ka wawacho ni, ‘Noa kuom dhano,’ to waluoro ji nimar giduto gikawo ni Johana ne en janabi.”
27 Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Omiyo negidwoko Yesu niya, “Ok wangʼeyo.” Eka nowachonegi niya, “An bende ok abi nyisou kuma agole teko ma atimogo gigi.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
“Uparo nade? Ne nitie ngʼato moro mane nigi yawuowi ariyo. Nodhi ir mokwongo mowachone ni, ‘Kawuono dhi iti e puoth mzabibu.’
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
“To nodwoko ni, ‘Ok abi dhi.’ Kata kamano bangʼe achien noloko pache mi odhi.
30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
“Eka wuon-gino nodhi ir wuowi machielo monyise gima nonyiso wuowi mokwongo. To en nodwoko ni, ‘Abiro dhi, jaduongʼ, to ne ok odhi.’”
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Yesu nopenjogi niya, “Kuom yawuowi ariyogi, mane manotimo gima wuon-gi ne dwaro?” Negidwoke niya, “Wuowi mokwongo.” Yesu nowachonegi niya, “Awachonu adier ni josol osuru gi jochode kuongonu donjo e pinyruodh Nyasaye.
32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
Nimar Johana nobiro iru mondo onyisu yor tim makare, to ne ok uyie kuome, kata obedo ni josol osuru gi jochode to noyie kuome. Kendo kata bangʼ neno mano, pod ne udagi lokoru mondo uyie kuome.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
“Winjuru ngero machielo. Ne nitie wuon puodho moro mane opidho mzabibu e puothe. Nochiele gi ohinga, mi okunyo bugo mibiyoe olemo mochiek e iye, kendo ogero ne osuch ngʼicho. Eka ne oketo puothe mar mzabibuno e lwet jopur moko, bangʼe nowuok odhi e wuoth moro mabor.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
Kane kinde keyo koro chiegni, nooro jotichne ir jorit puothego mondo oomne olembe mowuok e puothe.
35 Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
“To jopur puodhogo nomako jotichnego mi ogoyo achiel, to machielo ginego to mar adek gichielo gi kite.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Eka nochako ooro jotich mamoko irgi; jotich mangʼeny moloyo mago mane ooro mokwongo, kendo gin bende negitimonegi machalre.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Mogik tik ne ooro negi wuode, koparo ni, ‘Wuoda to gibiro miyo luor.’
38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
“To ka jopur puodhogo noneno wuod wuon puodho, negiwacho e kindgi giwegi ni, ‘Ma e jacham girkeni. Biuru mondo wanege mondo girkeni odongʼnwa.’
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
Omiyo negimake mi gidire oko mar puoth mzabibu kendo neginege.
40 Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
“Koro, uparo ni ka wuon puoth mzabibu obiro to angʼo mobiro timo ne jopur puothego?”
41 De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
Negidwoke niya, “Obiro nego joma achachgo gi nek marach bangʼe oketo puothe mar mzabibuno e lwet jopur mamoko, manyalo miye olembege, ka kinde keyo ogik.”
42 Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Yesu nowachonegi niya, “Donge usesomo Ndiko mawacho niya, “‘Kidi mane jogedo odagi osedoko kidi motegno moriwo kor ot, Jehova Nyasaye ema osetimo mano, kendo en gima iwuoro ka waneno?’
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
“Emomiyo anyisou ni pinyruodh Nyasaye ibiro gol kuomu kendo mi oganda machielo ma biro nyago olemo mare.
44 Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
Ngʼato angʼata mopodho kuom kidino notur matindo tindo, to ngʼatno ma kidino ogore kuome noregre ka buru.”
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Ka jodolo madongo gi jo-Farisai nowinjo ngeche mag Yesu, negingʼeyo ni gin ema nowuoyo kuomgi.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Negichako manyo yo mane ginyalo makego, to negiluoro oganda, nikech ji nokawe ni en janabi.
