Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Jesuh ja axüisaw he Jerusalema law u lü Olip mcung, Betphake ngnam ami pha law üng Jesuh naw, “Axüisaw xawi nghngih maa jah na tüih lü,
2 „Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
nani maa vekia ngnama cit ni lü, sanghngaksaü mat ja, a ca ami jah kphung nani hmuh khai. Jah sut ni lü ka veia nani jah lawpüi vai.”
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
Khyang naw a ning jah kthäh üng, “Bawipanaw jah hlüei ve,” nani ti vai. Acunüng angxita ning jah tüih law khai ni,” a ti.
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Ahin avan cun sahma naw a na pyen law,
5 „Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
“Zion mlüh üng mtheh ua, Tenga, na Sangpuxang na veia law ve! Ani cun a mlung nem lü sanghngaksaü, ja sanghngaksaüca xawia khana ngcumki,” ti akümkawinak vaia kyaki.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Acunüng, axüisaw xawi naw cit ni lü, Jesuh naw a jah mtheha mäiha ani va pawh.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
Sanghngaksaü ja a ca cun jah lawpüi u lü, ami suisake a khana jah mtaikie naw, Jesuh cun a khana ami ngawhsak.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Khyangpänu naw ami suisak lama ami jah phah üng, avang naw nghleng hnahe jah ksawm u lü jah phahkie.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
Khyangpä a ma a na citkie ja amät läki he naw, “Hosana Davita Capa, Bawipa ngming am lawki josennak be se! A hlüngnak säih khankhawa Hosana,” ti lü, ngpyangkie.
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
Jerusalem a pha law üng, mlüh üngka ami van üicai u lü, “Ani u ni?” ti lü pyenkie.
11 Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
Khyangpänu naw, “Hin cun sahma Jesuh, Kalile hne, Nazaret mlüh üngka ni,” ami ti.
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Jesuh Temple k'uma lut lü Temple k’uma jawitukie ja kheikie jah sät lü tangka mhlaikie ja müm jawikiea ngawhnake, avan a jah hukxänin.
13 Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
Acunüng Jesuh naw, “Cangcim üng, ‘Ka im cun ktaiyünak ima sui khaie’ ti lü ng’yuki, nangmi naw mpyukeiea ngthupnak ima pyang ve uki” a ti.
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Amikmü ja akxoe, temple k'uma law u se Jesuh naw a jah mdaw be.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
Ktaiyü ngvaie ja Thum mtheie naw müncanksee a pawhmsah ja, hnasene naw, “Hosana Davita Capa,” ti lü, ami ngpyang hmuh u lü aktäa ami mlung soki.
16 „Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
Jesuh üng, “Amimi naw i pyenkie ti na jah ngjaki aw?” ami ti. Jesuh naw, “Ä, hnasene ja cihtui k’aw naca hea mpyawng üng mhlünmtainak na yahki ni,” ti lü ng’yuki am nami khe khawiki aw?” a ti.
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Jesuh naw jah hawih hüt lü Bethanih mlüha cit lü acuna mthan cun acuia ipki.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
Ngawilama mlüh da a nghlat law be üng, a ei ngaih lawki.
19 Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Kthei thing lam peia hmu lü kthei thing da cit kyawki, am ngthei lü a hnah däk ve se a hmuh. “Käh ngthei ti sümsüm kawpi,” ti se, acunüng kthei thing cun ngjai lü thiei lawki. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
Axüisawe naw acun ami hmuh üng, “Ihawkba Fik dung akjangnua khyawngei lawki ni?” ti lü müncankie.
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Jesuh naw jah msang lü, “Akcanga ka ning jah mthehki, jumei kcang lü mlung hlawthlatnak am nami tak üng hina Fikdung däk am ni lü, hina mcung üng, ‘Hin üngka naw ngnawn lü mliktuia kya se’ nami ti üng nami tia mäiha kya khai.”
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
Nami jumei üng nami täsam naküt nami yah khai,” a ti.
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
Templea law be lü a jah mthei k'um üng, ktaiyü ngvaie ja a xüe a veia law u lü, “Ahin he jah pawh vaia ia ana ja na tak? U naw ahin he na jah pawhak vai ana a ning pet ja?” ti lü ami kthäh.
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Jesuh naw jah msang lü, “Kei pi mat däk ka ning jah kthäh khai. Nami na msang üng, kei naw pi ahin he ka jah pawhnak vaia ia ana ka tak cun ka ning jah mtheh khai.”
25 Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Johana a baptican hin hawia khyüh lawki ni? Pamhnam üngkhyüh mä. Khyang üngkhyüh mä” a ti. Amimäte naw ngcuh u lü, “I mi ti khai ni. Pamhnam üngka naw ni” mi ti üng mä, “Ise Johan am nami kcangnaki ni,” ti hlü kbak.
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
“Khyang üngka naw” mi ti üng pi khyang he naw i ami pawh vai ti kyühei phyaki. Isetiüng, khyang avan naw Johan cun sahma mat ti ksingki he,” ami ti.
27 Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Jesuh üng, “Am ksing ve u nawng,” ami ti. Jesuh naw, “Kei pi ia ana am ka pawh ti am ning jah mtheh hlü veng,” a ti.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
“Ihawkba nami ngaiki ni? Ahlana nghngih canaki khyang mat veki. Akdäma veia cit lü, “Ka ca aw, tuhngawi ngvawnga cit lü va khüia,” a ti.
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
A ca naw, “Kaa! am cit hlü veng,” a ti kyaw, akäna a mlung nglat law be lü citki.
30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Acunüng anghngihnaka veia cit lü acukba bäa a mtheh. Ani naw, “Ä ja, cit kawng,” ti lü am cit.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Ahin xawi üng u naw ni a paa ngjakhlü a pawh?” a ti. Amimi naw, “Akdäm ni,” ami ti. Acunüng Jesuh naw, “Akcanga ka ning jah mthehki, akhawnkawke ja nghnumi ksee nami maa Pamhnama Khawa lut ve u.”
32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
Isetiüng ta Baptican Johan lam kdaw ning jah mhnuh khaia law se am jumei uki; cunsepi, akhawnkawke ja nghnumi ksee naw ani jumkie. Acun nami hmuh käna pi ngjut lü am jum uki,” a ti.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Jesuh naw, “Msuimcäpnak akce ngai betü ua: khyang mat ngvawngmah veki, acun naw capyit ngvawng pyang lü ngvawng lü capyittui suinak vai khui co lü, ngängnak vai kyäng a sak. Khüikie üng jah khah lü athuknaka khaw kcea kdungki.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
Capyit angtheih lawa kcün üng, amäta hama capyit ngthei kbit khai hea a mpyae ngvawng ngängkiea veia a jah tüih.
35 Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Ngvawng ngängkie naw ngvawngmaha a mpyae jah man u lü mat ami kpaih, mat ami hnim, mat lung am ami vawih.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Acunüng ngvawngmah naw akcüka kaa kthak nungkia, a mpya kce he a jah tüih betü. Acunsepi acukba kunga ami jah na pawh betü.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Akpäihnaka amäta ca, “Ahin ta leisawng khaie ni, am pawh hngaläk u” ti lü a tüih betü.
38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
Cunsepi ngvawng ngänge naw ami hmuh üng, “Hin hin ngvawngmaha ca va ni kbak. Law ua mi hnim lü a khawh mi bi vai u,” ti u lü,
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
man lü ngvawng kpunga xawt lü ami hnimin u.
40 Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
“Tuh ta ngvawngmah a law üng, ngvawng ngängkie cun ihawkba jah pawh khai ni?” a ti.
41 De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
Msang u lü, “Acuna khyang ksee cun jah hnim khaia ngsing ve. Ngvawng pi capyit angthei law kcün üng, tha law khai hea khyang kce he üng jah khah khai,” ami ti.
42 Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Jesuh naw “Cangcim naw a pyen am nami khe khawikie aw? “Imksae naw am daw se ami hawiha lung cen, akdaw säih lunga thawn law khawiki. Ahin cun Bawipa naw a pawha kyaki, ahin cun müncan vaia kyaki, ihlawka müncan phyaki ni!”
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Acunakyase, ka ning jah mthehki, “Pamhnama Khaw ning jah hut lü ngtheisak pungpyahsak khaia khyang he üng jah pet vai.
44 Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
“Aupi, hina lung üng kyaki cun khuikhaiei khaia bo vai. Ahina lung naw a kyaknak cun mput khuia thawn khai,” a ti.
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Ktaiyü ngvaie ja Pharise he naw acuna msuimcäpnak cun ami ngjak üng, amimi a jah tinak ti ksingki he.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Acunüng, man khai hea ami bü. Cunsepi Jesuh cun sahma tia jumeikia khyangpänu ami jah kyüh.
