Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.

“Nyidomooku Karv ngv svbv ridunv. Kvvlo nyi ako ninyigv anggor rongo nga ridubv vla rwklap lapnv nyi makarla arukamchi bv vnglinto.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.

Nw bunua alu nyilap bv joobwngnam, raaji lokdwng chargo jidubv tolwk gvrila bunua rongolo vngmu toku.

3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,

Nw lvkodv aru gv kia baji lo vngkur toku piokpamdorpam kolo, ho nw nyi mego ogurimabv doonv vkv kaapa toku,

4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

vkvlvgabv nw bunua mintoku, ‘Nonu ka anggor rongo vlo vngla riteka, okv ngo nonua alu rwklap lapjoa jire.’

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.

Vkvlvgabv bunu vngtoku. Vbvrikunamv nw alu gv gunta vring gola anyi lola okv arium gv gunta aom lola vbvdvdvbv minla nyi vdwa vngmuto.

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?

Arium gv gunta angu baji tvvtoku vdwlo nw piokpam dorpamlo vngla kvvbi nyi vkv vjaklodvbv hoka dakbwng nvgo kaapa toku. Nw bunua tvvkato, ‘Nonuno ogubv alu longa soka ogu rimabv anyubv doomin dunv?’

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!

Bunu mirwksito, ‘Ngonua yvvka minnv kaama,’ Vbvrikunamv, alvpv, nonuka anggor rongo vlo vngla riteka,’ vla nw bunua mintoku.

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

“Vdwlo arium tokudw, rongo atuv rongo rigv nvnga mintoku, ‘Rwklap lapnv vdwa goklwkla bunugv alu nyilap lapjo nga jooto kuka, goknyung yanam lokv jirap laila gokcho yanam lobv jila jime tokuka.’

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Gunta angu baji lo aalwk mwngla rinv vdwa raaji lokdwng charsak go jitoku.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.

Vkvlvgabv gokcho yachoknam nyi vdwa aamu gvrila jootv tvri ho, bunu mvngtoku bunu kaiyago paari nvpv vla; vbvritola bunuaka raaji lokdwng charkin sakgo jimwng toku.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Bunu bunugv morko nga naatokula rongo atua bvdur-bvdurbv japria nyatoku.

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

‘So nyi vdw si goknyung yanammv gunta akin gomwng rongo rinam v,’ vla bunu minto, ‘ngonu doonyi v hila madubv rila rekwng gvvre—vbvritola no bunua ngonua jinam apiabv jigvre!’

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

‘Tvvriato, ajin,’ rongo atuv mirwksito, bunugv lokv akonyi, ‘Ngo nonua rikup mapvnv. Minjvjvbolo, nonu alu nyilap a raaji lokdwng chargobv tolwk minsupvnv.

14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Nonu vjak nonugv alu nyilap a naalaikula naambv vngnyikuka. Ngo koching yachokbv ngoogv goklwk kunam nyi so, nonua jinam apiabv jirung tvdunv.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Ngo atubogv morko nga mvnggwngbv mvnyu madu nvlare? Vmalo ngo jipu nvgobv rinam lvgabv nonuno tanyum gvvria doi?’”

16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”

Okv Jisu minyabv mintoku, “Vkvlvgabv yvvdw atokchochuk yabv ridunv hv koching yabv rireku, okv yvvdw koching yabv ridunv, hv atokchochuk yabv rireku.”

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:

Vbv Jisu Jerusalem bv chaadungla charilo, nw lvbwlaksu vring gola anyia akusubv naarwsito okv bunu lamtvlo vngdung dula nw bunua minsila minto.

18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

“Tvvriato,” vla nw bunua minto, “Ngonu Jerusalem bv chaadungdo hoka Nyia Kuunyilo nga Nyibu butvnv vdwgv okv Pvbv tamsarnv vdwgv laak lo ninyia laklwk riku. Bunu ninyia miyakaayala mvkidubv minreku.

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.”

Okv vbvrikunamv ninyia Jentail vdwgvlo laklwk reku, bunu ninyia nyarjikau riku, svnyak pareku, okv daapo lo ninyia takki reku; vbvritola alu loom kochinglo nw turkur reku.”

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

Vbvrikunamv Jibedi gv nywng ngv kuunyilo anyia aagvla Jisu gvlo aato, ninyigv kaagialo gubwngla ninyia akusubv mvngkiamnam go kooto.

21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?” Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.”

Jisu ninyia tvvkato, “No ogugo mvngpvla?” Nw mirwkto, “No vdwlo Dvbv bv riku bolo ngoogv kuunyilo anyi sum noogv lakbik tangvlo akonyi okv lakchi tangvlo akonyi doomure vla, no ngam milv jilabvka.”

22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?” De sige til ham: „Det kunne vi.”

Jisu kuunyilo anyia mirwkto, “Nonu ogugonyi koodunvbvre ho lvga nga nonu chima.” “Nonuno ngoogv hinching koobu tvngji nama, tvngla redw?” Bunu mirwkto, “Um, ngonu tvnglare.”

23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.”

Jisu bunua mintoku, “Nonuno tvngnam gvbv ngoogv koobu lokv tvnglare, vbvritola ngoogv lakbik okv lakchilo dooji nvnga dardubv ngoogvlo kaama. So dooku vdwsi ngo Abu gv mvpvripv jikunam bunu vdw gvngv.”

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.

Vdwlo kvvbi lvbwlaksu vdwv hum tvvpa pvkudw bunu achiboru anyia haachi nyatoku.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Vkvlvgabv Jisu bunu mvnwngnga goklwk toku okv mintoku, “Nonu chindu Jentail vdwa rigvdogvnv vdwv bunua rigvdogvnv lanv jwkrw doodunv, okv rigvdogvnv vdwv tujupkunam gubv rinya dukunv.

26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Svbvrinam aingbv nonu gvlo doorung moyoka. Nonu gvlokv akonv kainvgobv riso mvngbolo, hv mvnwng gv pakbu bv rirunglaka;

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

okv nonu gvlokv akonv atokcho yaso mvngbolo, hv kvvbi vdwgv nyirabv rirunglaka—

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.”

Nyia Kuunyilogv jvbv, nw rijikodubv aama vbvritola nw riji yagv rila okv nyi achialvgo ringlin kunam lvgabv nw atubogv gv svngtung nga mvngnga siyadunv.”

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Jisu la ninyigv lvbwlaksu vdwv Jeriko nga vngyu rikulo nyitwng go bunua vngming gvto.

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!”

Nyikchingnv nyi anyigo lamtv hoka doonv Jisu vngpit rikv vla tvvpato, vkvlvgabv bunu gokrap toku, “Dabid gv Kuunyilo nga! Tamsarnv, ngonua aya mvngpa labvka!”

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!”

Nyitwng ngv bunua choibvkv vla mintoku. Vbvritola bunu kaiyayabv gokto, “Dabid gv Kuunyilo nga! Tamsarnv, ngonua aya mvngpa labv!”

32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?”

Jisu daktung toku okv bunua goklwk toku. Nw bunua tvkatoku “Nonu nga nonugv lvgabv ogugo rijilabv vla mvngpv?”

33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.”

Bunu mirwksutoku, “Tamsarnv, Ngonu nam ngonugv kaapa nvnv nvnga jilabvkv vla mvngdunv!”

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Jisu bunua aya mvngpa toku okv bunugv nyik a mvsit jitoku; Vjakgobv bunugv nyikkv kaapa nyutoku, okv bunu ninyia vngming gvtoku.