Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.

“Tokosrai lun kusrao uh ouinge: ac oana sie mwet kacto ma toang na oatula ke lotutang in konauk kutu mwet in orekma ke ima in grape lal.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.

Elos insese elan moli nu selos ipin silver se ke len se, fal nu ke molo se orek in pacl sac, na el supwalosla nu in ima lal.

3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,

Ke ao eu ke lotu sacna, el sifilpa folokla nu ke acn in kuka uh, ac konauk kutu pac mwet su tu we ac wangin ma oru.

4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

Na el fahk nu selos, ‘Kowos som ac wi pac orekma in ima in grape uh, ac nga fah moli nu suwos ke sie moul fal.’

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.

Na elos som. Ac ke ao singoul luo ac ao tolu, el sifilpa som ac oru oana ma el oru meet ah.

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?

Apkuran nu ke ao limekosr ke ekela, el sifil folokla nu ke acn in kuka uh ac sifilpa liyauk kutu mwet tu we, ac el fahk, ‘Efu ku kowos muta wel len fon se inge?’

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!

Na elos fahk, ‘Wangin mwet srukkutyak in orekma.’ Na el fahk, ‘Fin ouingan, kowos som wi orekma ke ima in grape ah.’

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

“Ke ekela, mwet kacto sac fahk nu sin mwet karingin mwet orekma uh, ‘Pangonma mwet orekma ac moleang orekma lalos, mutawauk kaclos su tuku oetok nwe ke mwet ma tuku oemeet.’

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Na kais sie mwet ma mutawauk orekma ke ao limekosr ke eku, elos eis ipin silver se.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.

Ouinge ke mwet ma mutawauk oemeet in orekma elos tuku in eis molin orekma lalos, elos nunku mu ac yohk ma elos ac eis; tusruktu elos eis pacna kais sie ipin silver.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Elos eis mani lalos ac mutawauk in torkaskas lain mwet kacto sac

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

ac fahk, ‘Mwet ma touyak oetok inge elos orekma ke ao sefanna, a kut orekma len fon se ye faht uh, ac kom moli nu selos oana ke kom moli nu sesr!’

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

Na mwet kacto sac fahk nu sin sie selos, ‘Mwet kawuk, porongeyu. Nga tiana kutasrik nu sum. Kom tuh insese in orekma len fon se ke ipin silver se na.

14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Inge kom eis mani lom an ac folokla nu lohm sum. Nga lungse sang nu sin mwet se ma tuku oetok inge lupa se na ma nga sot nu sum ah.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Ya tia ma luk in sulela ma nga ac oru ke mani luk sifacna? Ya kom loloik mweyen nga oru wo nu selos?’”

16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟

Na Jesus el fahk, “Ouinge, elos su tok ac fah meet, ac elos su meet ac fah tok.”

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:

Ke Jesus el ututyak nu Jerusalem, el srela mwet tumal lutlut ac kaskas nu selos inkanek uh

18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

ac fahk, “Kut ac som nu Jerusalem pa inge, ac Wen nutin Mwet el ac fah itukyang nu inpoun mwet tol fulat ac mwet luti Ma Sap uh. Elos ac fah wotela elan misa,

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟

na elos fah eisalang nu inpoun mwet pegan, su ac fah aksruksrukel, srunglul, ac unilya fin sakseng soko. Tusruktu ke len se aktolu el ac fah sifil akmoulyeyukyak.”

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

In pacl sac, mutan kial Zebedee el tuku nu yurin Jesus, wi wen luo natul. El epasrla ye mutal ac fahk lah oasr ma el ke siyuk.

21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟

Ac Jesus el fahk, “Mea kom lungse?” Na nina sac fahk, “Wulema nu sik lah wen luo nutik inge ac fah muta, sie lac poum layot ac sie lac poum lasa, ke kom ac tokosrala uh.”

22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟

Na Jesus el fahk nu sin tamulel sac, “Komtal tia etu ma komtal siyuk an. Ya komtal ac ku in nim ke cup in keok se ma nga akola in nim kac?” Ac eltal fahk, “Kut ku.”

23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟

Na Jesus el fahk, “Pwaye lah komtal ac nim kac, tusruktu tia ma luk in fahk lah su ac muta layot ac lasa sik. Acn inge ma sin mwet su Papa tumuk El akoela nu se.”

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.

Ke mwet tumal lutlut singoul saya elos lohng ma inge, elos arulana kasrkusrak sin tamulel sac.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Ouinge Jesus el pangnoloseni ac fahk nu selos, “Kowos etu lah mwet kol lun mwet pegan uh lungse na sapsap nu fin mwet lalos, ac mwet leum uh elos akkalemye lah ku nukewa oasr selos.

26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Tusruktu, ac fah tia ouinge yuruwos. Sie suwos fin ke elan fulat inmasrlowos, el enenu in mwet kulansap lowos;

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

ac sie suwos fin lungse in el emeet, enenu elan mwet foko lowos,

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟

oana ke Wen nutin Mwet el tia tuku in tuh kulansupweyuk el, a tuh elan sie mwet kulansap, ac sang moul lal in molela mwet puspis.”

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Ke Jesus ac mwet tumal lutlut elos som liki acn Jericho, oasr sie un mwet na yohk fahsr tokolos.

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Mwet kun luo su muta sisken innek uh lohng lah Jesus el fahsr in alukeltalla, na eltal wowoyak ac fahk, “Wen nutin David! Pakoten nu sesr!”

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Mwet in u sac elos mulat nu seltal ac fahk eltal in koasrlong. A eltal wowoyak yohk liki meet ac fahk, “O Leum, Wen nutin David! Pakomutasr!”

32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟

Jesus el tui, ac pangnoltal ac siyuk, “Mea komtal lungse ngan oru nu sumtal?”

33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟

Ac eltal fahk, “Leum, oru tuh kut in ku in liye!”

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Jesus el pakomutaltal ac kahlye mutaltal. In pacl sacna eltal ku in liye, ac eltal fahsr tokol.