Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.

Salo kawotethi ba woyne atakiltte gidon othan othanchata qaxaranas maladora kezida issi akakilitey diza gadadade milataysu.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.

Issi galasa damuza gidizaz hasa7etidi gigidappe guye othanchata woyne akakilte otho oythidees.

3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,

Malado hezu saten kezidi othoy baynda mela giyay eqizason eqida hara asata demidees.

4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

Inte bidi ta woyne gidon othite ta intes besiza mishe immana gidees.

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.

Istika bida. Qassekka galasappe usuppun satenine udufun sate bolla kezidi hara othanchata othon gelithidees.

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?

Omarsa wode tamane issi sate gidiza wode kezidi coo eqidayta harata demidi inte kumetha galas othoy baynda aazas hayssan eqeti gidi oychidees.

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!

Istika nuna othisiza asi dhayda gish eqidos gida. Izikka ista intekka bidi ta woyne akakilte gidon othite gidees.

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

Gadey qamishin woyneza akakilteza goday othancha halafezas guyfe yidaytappe oykkada koyro yidayta gakans diza othnchata wurso xeygada ista otho waga qanxa gidees.

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Tamane isintha sate bolla othon gelidayti yidi isay isay kumetha galasa waga ekkida.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.

Koyro othon gelidayti yishe ba wozinara hinkoytappe bollara daro demmna gi qopishin istasikka hinkoytara gina imidees.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Misha ekishe qanxizade bolla hayti wursethan othon gelidi issi sate xala othidayti kumetha galasa othon daburidine awan xugetidi pe7ida nusara wosta istas issi gina qanxay gida.

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

Izikka istafe issi ade ta jalaw nena qohabeykke issi galasas gidiza damuzen othanas tanara gigabeyki? ha7i he7i ne gisha ekada ba, ness imidaysa sire wursethan yidaysasikka ta immana koyays.

14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Histin ta mishan ta dosidaz othanas danda7ikina? woykko ta kiya gididaysi nena miqaynsize? gidees.

16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟

Hessa gish guyen dizayti sinthe, sinthen dizayti guye adhana.

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:

Yesusay Yeruslame bishe bena kaliza tamane nm7ata duma ekidi hiz gidees.

18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

Hi7a nuni Yerusalame bana gos asa nay qesista halaqasine Muse woga tamarsizaytas adhi immistana istikka izi hayqana mala iza bolla pirdana.

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟

Iza bolla qidhi ka7anasine garafana mala wodhana malakka deretas athi immana hezantho galas izikka hayqoppe dendana.

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

Hessappekka Zabidosa nayta aya ba naytara Yesusakko shiqada iza sinthan gulbatada izi izis issi miish othana mala wosadus.

21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟

Izikka izo ay koyazi gidees, izakka hayti ta na nam7ati ne kawotethan isay ne oshachara issay ne hadirsara utana mala otharki gadus.

22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟

Yesusaykka zaridi inte wosizaz erekista tani uyiza xu7a inte uyana danda7ane? gidees. Istika E danda7os gida.

23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟

Izikka ta xu7appe tummu inte uyanashin ta ushachanine ta hadirsan utethi ta away gigisidadentas atin tani imizaz dena gidees.

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.

Tamati hessa siyidi nam7u ishata bolla hanqettida.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Yesusay ista issi bolla xeygidi dere harizayti ba hariza dere bolla godatizaysamala godatethi dizayti wolqara harizaysa inte ereta gidees.

26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Inte garsan hessa mala hananas besena intefe gita gidana koyzadey intes othizade gido.

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

Intefe bolla gidanas koyzadey intefe garse gido.

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟

Asa nay asay izas othana mala gidonta asas othanasine ba shemppo darota gish athi immanas yidees.

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Yesusay bena kalizatara Yarikofe kezidi bishin daro derey iza kalidees.

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Hen ayfey qoqida nam7u asati oge dunad utidi detees. Yesusay adhizaysa siyidi Godo Dawite no nuna mara gidi wasida.

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Derey hayzite gidi hanqidees, gido attin isti camo waso wasishe Godo Dawite no nuna mara gida.

32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟

Yesusaykka eqidi ista xeygidi ta intes ay othana mala koyeti? gidees.

33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟

Istika nu ayfey xelanamala koyos gida.

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Yesusaykka istas michetidi ista ayfetakka ba kushera bochechin herakka xelidi iza kalida.