Matthæus 20
1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.
«En effet, le royaume des cieux est semblable à un chef de famille, qui sortit dès le matin, afin de louer des ouvriers pour sa vigne.
2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.
Il fit accord avec eux à raison d'un denier par jour, et les envoya à sa vigne.
3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,
Il sortit vers la troisième heure, et ayant vu d'autres ouvriers qui étaient sur la place, sans rien faire,
4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
il leur dit: «Allez, vous aussi à ma vigne, et je vous donnerai ce qui sera raisonnable; » et ils y allèrent.
5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.
Il sortit encore vers la sixième heure et vers la neuvième, et fit de même.
6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?
Etant sorti vers la onzième heure, il en trouva d'autres qui se tenaient sur la place, et leur dit: «Pourquoi vous tenez-vous ici toute la journée, sans rien faire?»
7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!
— «C'est que personne, lui dirent-ils, ne nous a loués.» Et il leur dit: «Allez, vous aussi, à ma vigne.»
8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
Quand le soir fut venu, le maître de la vigne dit à son intendant: «Appelle les ouvriers, et leur donne leur salaire, en allant des derniers aux premiers.»
9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
Les ouvriers loués à la onzième heure vinrent, et reçurent chacun un denier.
10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.
Puis vinrent les premiers, qui croyaient recevoir davantage, et ils reçurent, eux aussi, un denier chacun.
11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
En le touchant, ils murmuraient contre le maître, et disaient:
12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
«Ces derniers n'ont fait qu'une heure, et tu les mets sur le même pied que nous, qui avons supporté la fatigue et l'ardeur brûlante du jour.»
13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
Mais le maître, prenant la parole, dit à l'un d'eux: «Mon ami, je ne te fais point de tort: n'es-tu pas convenu d'un denier avec moi?
14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
Prends ce qui te revient, et t'en va. Pour moi, je veux donner à ce dernier autant qu'à toi.
15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
Ne suis-je pas libre de faire ce que je veux de mon bien? ou vois-tu de mauvais oeil que je sois bon?»
16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Ainsi les derniers seront les premiers, et les premiers seront les derniers.»
17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:
Comme Jésus montait à Jérusalem, il prit à part les douze disciples, en chemin, et leur dit:
18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
«Voici que nous montons à Jérusalem, et le Fils de l'homme sera livré aux principaux sacrificateurs et aux scribes: ils le condamneront à mort
19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
et le livreront aux Gentils, pour le bafouer, le flageller et le crucifier; mais, le troisième jour, il ressuscitera.»
20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
Alors la mère des fils de Zébédée s'approcha de lui avec ses fils, et se prosterna pour lui faire une demande.
21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟
Jésus lui dit: «Que veux-tu?» — «Ordonne, dit-elle, que mes deux fils que voici, soient assis, l'un à ta droite, l'autre à ta gauche, dans ton royaume.»
22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟
Jésus répondit: «Vous ne savez ce que vous demandez. Pouvez-vous boire le calice que je dois boire?» — «Nous le pouvons, » dirent-ils.
23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟
Et Jésus répondit: «Oui, vous boirez mon calice; quant à être assis à ma droite et à ma gauche, il ne m'appartient pas de l'accorder: cette distinction sera pour ceux à qui mon Père l'a réservée.»
24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.
Les dix autres disciples, ayant entendu cette demande, furent irrités contre les deux frères.
25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
Jésus les appela, et leur dit: «Vous savez que les princes des nations les maîtrisent, et que les grands les dominent.
26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
Il n'en sera point ainsi parmi vous; mais que celui qui aspire à être grand parmi vous, soit votre serviteur,
27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
et que celui qui veut être le premier parmi vous, soit votre esclave.
28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
C'est ainsi que le Fils de l'homme est venu, non pour être servi, mais pour servir et donner sa vie pour la rançon de beaucoup.»
29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
Comme ils sortaient de Jéricho, une grande foule suivit Jésus.
30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Deux aveugles assis au bord de la route, entendant dire que Jésus passait, se mirent à crier: «Aie pitié de nous, Seigneur, Fils de David.»
31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
La foule les reprenait pour les faire taire; mais ils criaient plus fort: «Aie pitié de nous, Seigneur, Fils de David.»
32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟
Jésus s'arrêta, les appela, et leur dit: «Que voulez-vous que je vous fasse?»
33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟
Ils lui dirent: «Seigneur, que nous recouvrions la vue.»
34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.
Jésus, ému de compassion, leur toucha les yeux: et aussitôt ils recouvrèrent la vue et le suivirent.
