Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.

“Ajeh chu Van Lenggam chu louneipa jingkah matah a, lengpi leiya natong ding tha hola gapotdoh tobang ahi.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.

Aman niseh'a thaman jat apeh ding in akinop touvin, chuin natong ding in amaho chu asoldoh tai.”

3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,

“Jingkah nidan ko in kailhang ahopan ahileh, imacha bol louva moh'um mi phabep chu amun.

4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

Hiti chun aman amaho chu agoiyin, nisa lhum teng keiman phante kati kham na penau vinge, ati.

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.

Chuin amaho natong ding in lengpi leiya ache tauve.”

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?

“Ni lhangkai pung nga a ama khopi sunga aga umkit pet in, aman midang phabep amoh'um amun ahi. Aman, ‘Ipi dinga tunia natong lou nahi uvem?’” tin adonge.

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!

“Amahon, ‘koima eigoiyuva aum loujeh ahi’ atiuve. Lou neipa chun aseipeh un, chuti ahile che-un chule ka lengpi leiya natongho lah'a ga jaovun ati.”

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

“Chuche nilhah chun aman natong ho lamkaipa chu aseipeh in, natong jouse kou lut in chule natong nunung pena atoh manu pe pan in,” ati.

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Pung nga a kigoi ho chu sum apeh phat in, achang cheh un nikho thaman akimu cheh tauve.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.

Akigoi masa ho chu asumu ladinga ahung phat'un, amaho chun tam mu cheh ding akinem uve. Hinlah amaho jong chu nikho thaman to kitoh aki peuvin ahi.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Amahon atohman akimu phat'un, amaho alou neipa chunga alungnom tapouve.

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

Khuchehon pung khat bou natong uva, keiho nilhum keiya nisa ahah laise thoh lhum keiho toh kibang'in amaho na peuve atiuvin ahi.

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

“Aman amaho khat chu adonbut in, ‘Gol, keiman adihlou kabolpoi! Nangma nilhum keiya nikhotha man lo dinga nanop hilou ham?’”

14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Nasum kilah in chule chen, hiche natong nunung pen hi nanga tobang in kape nom e, ati.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Kasum chu kadeina banga kaman ding chu dantoh akikalna ipi uma ham? Keiman midang kakhoto jeh'a nei mit thipna ding ipi umem?

16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟

“Hiti chu ahin, tua anunung peh ho chu chuphat teng amasapen hi dingu, chule amasa ho anunung hung hi ding ahiuve,” ati.

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:

Yeshua chu Jerusalem lama achetou in ahileh, aman seijui som le ni ho chu guhthim in achoma akou doh in chule achunga ipi hung soh ding thu aseipeh tai.

18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

Aman aseiyin, “Ngaiyun, eiho Jerusalem jon'in ichetou uve, chule thempu pipui hole houdan thuhil ho khut'a Mihem Chapa hi kipedoh ding ahi. Amahon thadinga apehdoh diu ahi.

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟

Amahon Rome sepai ho khut'a apehdoh diu, sakol jepna a avoh diu chule thingpel a akhetbeh diu ahi. Hinlah ni thum nileh thinaa kona thoudoh kit ding ahi,” ati.

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

Chua pat chun James le John Zebedee chapa teni Nu chu Yeshua koma achate nito ahung'un ahi. Aman jana neitah in adilsun lungsetna angeh e.

21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟

Aman adong in, “Ipi nathum nom ham?” ati. Amanun adonbut in, “Na Lenggama kachapa teni hi jabolna mun'a: khat najet lama chule khat navei lama koi gel in,” ahung tin ahi.

22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟

Hinlah Yeshuan adonbut in ajah uva, “Ipi nathumu nanghon na kihet pouve! Keiman gimhesoh kathohna ding khon kadon ding chu nadon ngam hinam?” ati. Aman in, Henge, kangam lhon'e tin adonbut lhontai.

23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟

Yeshuan ajah lhonna, “Nangnin tahbeh mongin kagimna khon hi nahin don lhon ding ahiye. Hinlah keiman koi kajet'a ahilouleh kaveiya toudi ham? Ti thuneina kaneipoi. Ka Pan alhendoh a agonpeh ho ding mun ahiye, tin aseipeh tai” ati.

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.

James le John in ipi athum lhon ahi seijui adang som ho chun ajah doh phat'un alung gil uva nomo asalheh tauve.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Hinlah Yeshuan amaho chu akou khomin, chuin ajah uva, “Nanghon vannoi vaipipo hon midang chunga ki piput sahna aneijiu naheuve chule lamkai lenho chun anoiyuva ho chunga thuneina aneiyu naheuve.

26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Hinlah nangho lah'a chutilou ding ahi. Nangho lah'a alamkai pipu hinoma chu nasoh uva pang ding ahi.

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

Chule nalah uva amasa hinoma chu nasoh'u ahung hi angaiye.

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟

Ajeh chu Mihem Chapa jeng jong chu jenle dinga hilouva, ajen ding le mitamtah hinna dinga ahinna pedinga hunga ahi,” ati.

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Chuin Yeshua le aseijuihon Jericho khopi chu adalhah nung uvin, mihon tamtah'in anung ahinjui uve.

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Mitcho mini chu lampi pama atou lhon'e. Amanin Yeshua chun hilampi chu ahinho ding ahi ti ajahlhon phat in, amanin hasap in asam lhon in, Pakai David Chapa, neikhoto lhon in! atilhon tai.

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Mihonpi chun aphoh uvin, “Thip lhon in atiuvin.” Hinlah amanin aha-sapcheh lhon in, “Pakai, David Chapa, neikhoto lhon in,” atilhone.

32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟

Yeshuan a-aw lhon ajah phat in, ading'in chule akouvin, “Ipi kabolpeh lhon ding nei deisah lhon'em?” atitai.

33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟

Amani chun, Pakai kho kamu nom lhon'e, ati lhon'e.

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Yeshuan amani chu akhohsah jal'in, amit lhon athampeh tai. Hipettah chun kho amuthei lhontai! Chujouvin amanin ajuipai lhontai.