Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.

SPOTS' IM ĭstsĭn'naiisĭnni netoi'nitsiu nĭn'au, nap'ioyĭs ĭstsĭn'aim, annŏk kŏk'kŏnisuxiuŏk mŏk'anĭstosi ap'autŭkkix, mŏkapotomoyĭsax otsĭn'sĭmman.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.

Ki ŏkh'situkkisax mŏkokuyĭsax tuks'kai ksĭstsikui tŭks'kŭmi apŭn'asaini itŭp'skuyuiax otsĭn'sĭmmani.

3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,

Ki nioks'kaii itai'ksĭstsikumiopi mat'suxiu, ki stsik'ix nan'nuyiuax nam'itaipuyiax itau'pumopi,

4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

Ki an'ĭstsiuax nokŏt'sitappoak ĭnsĭm'man, ki mokŏm'otsĭssi kitak'okotopuau, ki itappo'iau,

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.

Nau'yi itai'ksĭstsikumiopi, ki piksu'yi itai'ksĭstukumiopi, mat'sŭxiu, ki netoi' mat'anĭstsiu.

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?

Ki nitsiko'puttuyi itai'ksĭstsikumiopi, itsŭx'iu ki ikon'oyiuax stsĭk'ix nam'itaipuyix, ki an'ĭstsiuax konai'ksĭstsikuyi kumaukai'amitaipuisks annom'?

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!

An'istsiauaie mats'itstsipa matap'pi nŏk' anikĭnan. An'ĭstsiuax, Nokŏt'sitappoak ĭnsĭm'man; ki mokŏm'otsĭssi kitak'okuinanipuau.

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

Ki autŭkkus'si, insĭm'man ĭstsĭn'aim an'ĭstsiuaie otap'otomoki, ninikŏt'sĭsau ap'autŭkkix, ki ko'tsisau saiak'inosattaupiau, matom'okotsĭsau sako'ĭssix, ki tŭm'okotsĭsau matom'six.

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Ki ĭstoto'sau nitsiko'puttuyi itai'ksĭstsikumiopi itaumŭtŭp'apotŭkkix, kŏnai'ĭnax ikŏno'kuyiau apŭn'asaini.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.

Ki matom'six ĭsto'sau, ŭs'taiau mŏkoku'yĭsauaie stsĭk'i; ki ikŏno'kuyiau apŭn'asaini.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Ki otoku'yĭsauaie, itŭpaukape'poawtsiauaie nap'ioyĭs ĭstŏkhsĭn'ai,

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

Ki an' iau, anniks'isk sako'ĭsixk nituk'skau itai'ksĭstsikumiopi itapotŭkkiau, ki kanĭstokotaiau kanĭst'okokipĭnan ki ksĭstsiku'i ĭstsiksĭs'tutsĭssĭnni nitap'autŭkkipĭnan.

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

Ki an'ĭstsiuaie tuks'kŭmi, Napi'a, kimat'omaikĭmatsĭstotopa: kikŭt'tomaiŏkhsitŭkkipa tuks'kŭmi apŭn'asaini?

14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Matsit' kitsinan' ki mĭs'taput; nitak'anĭstokotau am'o sako'ĭssiu kanĭst'okotopi.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Kŭttomŏkhsiuats nitsinan' nanĭstsitsitapi nŏk'anĭstutsĭssi? Kŭtaukapiu'ats koŏps'pi, mŏk'ŏkhsĭssi nitsinan'?

16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟

Ki sako'ĭssix akotom'siau, ki matom'six ak'sakoĭssiau; tŭkka akaiĕm'ix ni'nikŏttaiau, ki un'natosĭmix mat'toaiau.

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:

Ki Jesus otsitŭpamĭssosi Jerusalem, na'tsikoputtsix otŭs'ksĭnĭmatsax itŭnĭstŭpĭp'iikax, ki an'ĭstsiuax,

18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

Sat' sit aitŭpamĭssau'op Jerusalem, ki nĭn'au okku'i akitŭpomŭts'kau omŭk'atoiapiekuax ki ai'sĭnakix, ki akŭnĭstokŏkitsĭmŭt'tsiiauaie mŏks'eĭnsaie.

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟

Ki akŭtsitŭp'omŭtskau Gentiles mŏkitapapĭstotoŏssauaie, ki mŏkitstsipĭs'ossauaie, ki mŏkauai'stŏsauaie; otsoks'kaiksĭstsikusi ak'ŭtsipuau.

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

Zebedee oku'ix oksĭs'toauai ipok'itotomiauax oku'ix, ki atsĭmmĭm'miauaie, ki au'kŏmŏnĭstsiauaie tuks'kaii.

21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟

Ki an'ĭstsiuaie, Tsa kanĭstsitsitapa? An'ĭstsiu aie. Anit am'ox nitai'akokosĭx mŏkittaupĭsau kitsĭn'naiisĭnni, tuks'kŭma netots'i, ki tuks'kŭma e'aksĭsauotsi.

22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟

Jesus an'iu, kimatsksĭnip'uaua kitau'kŏmŏnikipuai, Kikŭtaiakokotsĭmipuau annŏk' kos'ŏk nimutai'aksĭmipŭk? Kikŭtaiakokotŭstapĭnŭkipuau ŭsta'pĭnŭksĭnni nimutai'akŭstapĭnŭkipi? An'ĭstsiauaie, nitokot'ŭnĭstspĭnan.

23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟

An'ĭstsiuax kitak'ŭtsĭmipuau no'kosă, ki kitak'ŭstapĭnŭkipuau ŭsta'pĭnŭksĭnni nimut'akŭstapĭnŭkiipi; ki nimatsinanĕstsau kŏkokotosuai kŏkittaupisuai netots'i ki e'aksĭsauotsi nesto'a, ki anniks'isk matap'pixk Nin'a ŭk'aisŭppŭtsĭstotomoyiuax, otaksinan'oaiau.

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.

Ke' pix otokh'tsĭmsau ĭstsĭmmĭm'miauax na'tsitappix ipapiĭmmotseiix.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Ki Jesus ninikŏt'siuax, ki an'istsiuax, kits'ksĭnipuau Gentiles otsĭn'aimoauax otain'aiĭskotokoaiauax ki anniks'isk omŭx'ĭnaxk nokŏtai'naiĭskotokoaiauax.

26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Ki mataketŭmanistsiu'ă ksĕsto'au: annŏk' ak'omŭksĭmŏk, ŭnanĭstap'otŭksi;

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

Ki annŏk' kitaks'ĭnnauŭkŏk ŭnanĭstap'otŭksi:

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟

Nin'au okku'i matŭtoto'ats mŏk'apotomoŏsaie, mŏk'apotomoŏsi umut'oto, ki mŏk'itatsuaumŭtskotosi akaitappix opai'tappiisĭnni.

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Ki otsĭstŭpaatosau Jericho, akai'tappix ipokiuo'iauaie.

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Ki satsit, natsitappix naps'tsix pitsiko'-otsim i tau' pix otokh'tsĭsau Jesus umutak'itsskosaie awk'umiau, ki an'iau, kĭm'okinan, Nin'a David okku'i.

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟

Ki o' tappiisĭn'na ai'semiauax mŏkstaie'puyĭsax: ki matsĭstawk'umiau ki an'iau kĭm'okinan, Nin'a, David okku'i.

32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟

Ki Jesus itsipu'yiu, ki nan'nikŏttsiuax, ki an'iu, Tsa kŏk'anĭstutopuau?

33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟

An'ĭstsiauaie, Nin'a mŏksikauopiisaii noŏps'pĭnanix.

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Ki Jesus kaiĭm'iuax, ki itsĭksen'iuax oŏps'puauax, ki oŏps'puauax kau'opiau, ki itopokiuo'iauaie.