< Matthæus 2 >
1 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:
Rêng Herod ânlal lâihan Judea rama Bethlehem khopuia Jisua ajuong inzira. Ânzirsuo, harenghan, ârsi tienga lekha inchû ngâi mivârngei senkhat nisuotieng renga Jerusalema an juonga
2 „Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham.‟
“Khotieng mo Judangei rêng ajuong inzir nâitesen hah a om? Nisuo tienga ama ârsi kin mua, ama chubaimûk rangin kin juong ani,” an tia.
3 Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham;
Ma roi hah Rêng Herod'n a rietin chu, a mulungjîng sabaka, Jerusalema mi murdi khom an mulung ajîng sa ani.
4 og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes.
Ochaisingei le Balam minchupungei murdi munkhatin a koibûm ngeia, an kôm han, “Khotieng mo Messiah ânzir rang?” tiin a rekel ngeia.
5 Og de sagde til ham: „I Bethlehem i Judæa; thi saaledes er der skrevet ved Profeten:
Hanchu, anni han a kôm, “Judea ram Bethlehem khopuia,” tiin an thuona, Dêipu'n hi anghin a lei mizieka:
6 Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgaa en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.‟
“Judah ram sûnga Bethlehem, nangma Judah khopuilienngei lâia achîntak ni tet mak che; na sûng renga ruoipu alân zir rang ani, ki mi Israelngei ruoi rangpu hah.”
7 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
Masikin Herod'n nisuo tienga mivârngei hah a koi ngeia, ârsi ânlang zora tak hah anni renga a man theina rangin inrûktên ântongpui ngei zoi.
8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: „Gaar hen og forhører eder nøje om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogsaa jeg kan komme og tilbede det.‟
Hanchu hi chong hih bê'n anni hah Bethlehem'a a tîr ngei: “Se ungla, nâite hah asadimin va rok ungla, nin mûn chu mi hong ril nôk roi, masikin keima khom ama chubaimûk ke se theina rangin,” a tia.
9 Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.
Hanchu an mâka, male an lampuia an sea, nisuo tienga ârsi dên hah an mu nôka. Ârsi hah an mûn chu an râiasân sabaka, idôr taka râisân mo an ni zoi! Nâite omna chung ridîn aphâk mâka chu inngam loiin an moton a ruoi ngei banga.
10 Men da de saa Stjernen, bleve de saare meget glade.
11 Og de gik ind i Huset og saa Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.
Insûnga an va lûta, male a nu Mary leh nâite hah an va mua, khûkinbilin chubai an mûk zoi. Neinunpêk ranga an chôi, rângkachak, bero le myrrh (murrah) an kaisuoa, a kôm an pêk zoi.
12 Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.
Hanchu, Herod kôm tieng se nôk khâiloi rangin an ramangin Pathien'n inningna a pêk ngei sikin lampui danga an ram tieng an kîrnôk zoi.
13 Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: „Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det.‟
Hanchu, anni ngei hah an mâk suole chu, Pumapa vântîrton inkhat Joseph kôm ramangin ajuong inlâra, a kôm han, “Herod'n nâite that rangin a rok rang kêng. Masikin inthoi inla, nâite le a nu hah tuong inla, Egypt rama rotpui ngei roh, hong nôk rangin nang ki ril mâka chu mahan omchien roi,” a tia.
14 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.
Joseph ânthoia nâite le a nu a tuong ngeia, hani jân renghan Egypt ram an pan kelen zoi.
15 Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: „Fra Ægypten kaldte jeg min Søn.‟
Herod thi mâka chu mahan an omchien zoi. Pumapa'n dêipu bâia, “Ka nâipasal chu Egypt ram renga ko koi suok,” a lei ti hah ajuongtung dikna rangin maha ahong om ani.
16 Da Herodes nu saa, at han var bleven skuffet af de vise, blev han saare vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslaa, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde faaet Besked om af de vise.
Herod'n nisuo tienga mivârngei han an huong ti a rietin chu a ningathik sabaka. Mivârngei kôm renga ârsi ânlang zora roi a riet dungjûiin Bethlehem le a revêla nâipang pasal kumnik nuoitienga murdi chu that riei rangin chong a pêk zoi.
17 Da blev det opfyldt, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
Dêipu Jeremiah'n a lei misîr:
18 „En Røst blev hørt i Rama, Graad og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere.‟
“Ramah khuoa in-iek miring rietin aoma, Rangâisie taka chap miring hah. Rachel'n a nâingei ranga a châ; amanu hah tâi thei khâi mak an thi pe zoi sikin,” ti hah ahongtung zoi ani.
19 Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger:
Herod a thi suole chu, Pumapa vântîrton inkhat Egypt rama Joseph kôm ramangin ânlâra,
20 „Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv.‟
a kôm, “Inthoi inla, nâite le a nu hah tuong inla, Israel rama se nôk ta roi, nâite that ranga bôkngei hah an thi zoi,” a tia.
21 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.
Hanchu, Joseph ânthoia, nâite le a nu a tuonga Israel rama an se nôk zoi.
22 Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.
Aniatachu, Archelaus a pa Herod ruthûlin Judea rama rêng a chang ti Joseph'n a rietin chu ha taka se hah a chia. A ramangin rilin a om nôka, masikin Galilee ramhuol tiengkâng han an sea
23 Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.
khopui inkhat Nazareth an tia han anva om zoi. Hanchu dêipungeiin, “Ama hah Nazareth mi tîng an tih,” tia an lei ti hah adikin ahongtung ani.