Matthæus 19
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
Yesu n gbenio maama ke o ñani Galile ki gedi Sude.
2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
Bi niba boncianli bo ŋua'o ke o gɔ paagi ba li kani.
3 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: „Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?‟
Falisiani -nba bo ŋɔdi ki bual'o yiko cabi ke je n ñani o denpua li ya sua ke b cuo biidi ba kuli po?
4 Men han svarede og sagde: „Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
Ke Jesu ŋmiani ki yedi: i ki cogi ke yua bo tagi ba ki ciligi bo tagi bojal yeni bonñua.
5 og sagde: „Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?‟
ki gua maadi: Lani yaa po i ke o ja baa ña o báa yeni o naá kani ki gedi wani yeni o denpua n taani ki ya tie gbananyendi.
6 Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Bi ji kaa tie nibilie ama niyendo. Lan nilo n daa paadi u Tienu n taani yaala.
7 De sige til ham: „Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?‟
B yedi 'o: Be n cedi ke Moyisi cabike t tieni m yiema tili.
8 Han siger til dem: „Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Haardheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været saaledes.
Ke o yedi ba: i pala n juagi yeni ya po i ke Moyisi cabi i ke yi yadi yeni i puoba ama ki ciliga li bo tie yeni.
9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, naar det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor.‟
n maadi yi: yua beli o denpua ke laa tie conconma po ki taa puotiani tieni u subu ya ja gua taa pua yua ke bi bel'o mɔ gua tieni conconbu i.
10 Hans Disciple sige til ham: „Staar Mandens Sag med Hustruen saaledes, da er det ikke godt at gifte sig.‟
Ke o ŋɔdikaaba maadi'o: Li ya tie n yeni opua yeni o ja kani laa ŋani yeni nilo n kua pua.
11 Men han sagde til dem: „Ikke alle rumme dette Ord, men de, hvem det er givet:
Ama ke Yesu maadi ba: Yua kuli kaa baa fidi tui li tundili, ama yaaba baba ke li cabi ke ban gbadi li niima nni.
12 Thi der er Gildinger, som ere fødte saaledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!‟
kelima b tɔbi ye ki mali kaa pia u maalu. ke b tiaba mɔ bi niba n beli bi t madi. ke niba gɔ ye ke li tie ke bani mɔno n beli bi ba t madi ki dugini u Tienu diema po. Yua ba fidi ki gbadi li tundili ne wan gbadi.
13 Da blev der baaret smaa Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
Ke bi niba cua yeni a bila ke wan maani o nuugi bi po ki jaani. Ama ke o ŋɔdikaaba bo bieli li niba.
14 Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.‟
Ke Yesu yedi ba: ŋaa mani a bila k daa beli ba ke ban cua n kani. Kelima yaaba n naani yeni a bila n die u Tienu diema.
15 Og han lagde Hænderne paa dem, og han drog derfra.
ke o maani o nuugi bi po ki siedi li kani.
16 Og se, en kom til ham og sagde: „Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan faa et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Ke jka ba cua Yesu kani ki maadi: canbaa n baa tieni ki laa tuadiŋanli ki bàà ya miali ki pia gbenma i. (aiōnios g166)
17 Men han sagde til ham: „Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgaa til Livet, da hold Budene!‟
ke Yesu maadi'o: Be cedi ke a buali'n i buali ŋanmi i? Bonyenli baba n ye. Ama a ya bua ŋan ya miali ki pia gbenma ŋan tuo u Tienu ñɔmaama.
18 Han siger til ham: „Hvilke?‟ Men Jesus sagde: „Dette: Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd;
Ke o ja yeni maadi 'o: ki laa ñɔmaama po i? ke Yesu maadi: ŋan daa kpa nilo, ŋan daa dua yeni nutiani denpua, daa su, daa pua faama nilo ba po,
19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.‟
ŋan fangi a báa yeni a naá, ŋan buadi a lielo nani fini a ba yeni.
20 Den unge Mand siger til ham: „Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?‟
Ke o ja yeni maadi 'o: n cɔlini lan kuli. n gɔ baa tieni be i
21 Jesus sagde til ham: „Vil du være fuldkommen, da gaa bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Ke Yesu yedi: a ya bua ŋan tua ya nilo k pia biidi, kudi ŋan pia yaala kuli ki puni b taladidanba. Yeni a baa bàà ŋalimani tanpoli. ki ji cua ki ŋɔdi n.
22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
O ja yeni n bo gbadi Yesu n maadi yaala kuli ke o siedi ke o pali ki mangi. Kelima o tie yua pia ŋaliman bonciala.
23 Men Jesus sagde til sine Disciple: „Sandelig siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
Ke Yesu maadi o ŋɔdikaaba: i mɔnmɔni po i yedi yi: li paa yeni o ŋalimandaano n kua u Tienu diema nni.
24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
n gɔ maadi yi: li kaa paa u yuoyuogu po ke wan kua u pundu bonli nani ama li kan ya tie yeni o ŋalimandaano po.
25 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de saare og sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
O ŋɔdikaaba n bo gbadi lio maama li bo cuo ba yaalidigu. ke bi maadi: ŋmaa ji baa fidi báá m fuoma i?
26 Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.‟
Ke Jesu nuali ba ki maadi: Bi niba kani li kan fidi ama u Tienu kani li baa fidi tieni.
27 Da svarede Peter og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?‟
Ke Piali jiin'o ki maadi: diidi t ŋaa t bona kuli ki ŋua ŋa; t mɔ baa bàà be i?
28 Men Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg eder, at i Igenfødelsen, naar Menneskesønnen sidder paa sin Herligheds Trone, skulle ogsaa I, som have fulgt mig, sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
Ke Jesu yedi: Yeni i mɔnmɔni yinba yaaba n ŋɔdi nni m yenpanma yogu ya yogu ke o nilo bijua baa t kaa li bali kpagili po yeni o yudandi. i mɔ t baa kaa isaraheli cuga piiga n bona lie yeni nni ki bu li cuga piiga n bona lie.
29 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal faa det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
Nilo yua kuli ŋaa o deni, o kpiiba, o baá yeni o naá, yeni o bila, bii o tinga n yeli po baa gaa m ŋanma taalm kobiga ki gɔ bàà li miali yua k pia gbenma. (aiōnios g166)
30 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
Ama yaaba n bo tie nikpialla mɔla ne ji baa juodi ke yaaba n bo juodi n tua kpialia.
